Merete Pedersen

Merete Pedersen
Personlig information
Født30. juni 1973 (48 år)
Sæby, Danmark Rediger på Wikidata
PositionAngriber
Klubinformation
Nuværende
OB
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
-Vejle
– 1999OB
1999-2000TSV Siegen
2000-2003OB
2003-2006Torres C
2006-2009OB
Landshold
1992-1993Danmark U/2113(4)
1993-2009Danmark A136(65)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Merete Pedersen (født 30. juni 1973) er en tidligere dansk fodboldspiller, der som angriber spillede i OB og på Danmarks kvindefodboldlandshold.

Merete Pedersen begyndte sin karriere i Vejle Boldklub, men skiftede senere til OB. Hun har også spillet for Jerlev, Jelling og B1909.[1] I to perioder har hun spillet som professionel i udlandet: 1999-2000 i den tyske klub TSV Siegen og 2003-06 i italienske Torres Calcio Feminile.

Hendes landsholdskarriere begyndte på U/21-landsholdet i 1992, og hun nåede 13 kampe her, inden hun kom på A-landsholdet. På kvindelandsholdet er hun den danske spiller, med næstflest landskampe overhovedet, idet det blev til 136 kampe, inden hun i 2009 meddelte, at hun ikke længere ønskede at spille på landsholdet. Hun har scoret 65 mål, hvilket var rekord for kvindelandsholdet, indtil Pernille Harder i 2021 overgik dette.[2] Hun deltog for Danmark ved VM i fodbold 1999 og 2007, sommer-OL 1996 og EM i fodbold 1997, 2001 og 2005.[3]

Merete Pedersen blev valgt som årets kvindelige fodboldspiller i 2005.[1]

Referencer

  1. ^ a b "Årets kvindelige fodboldspiller". Berlingske. 5. december 2005. Hentet 22. september 2016. 
  2. ^ Pernille Harder sætter dansk målrekord i nem storsejr, tvmidtvest.dk, Ritzau, 16. september 2021, hentet 22. september 2021. 
  3. ^ Profil og liste over kampe og målDansk Boldspil-Unions hjemmeside

Eksterne henvisninger