Meldug

Mug på en nyligt inficeret plante.

Meldug er en plantesygdom forårsaget af medlemmer af Meldugfamilien (Erysiphaceae), der er en stor gruppe af sæksvampeslægter, der er parasitter på levende blade og skud. Meldugsvampene danner en hvidgrå belægning på de angrebne blade, og det har givet disse svampe navnet "meldug".

Formering

Meldug formerer sig både kønnet og ukønnet.[1] Kønnet formering sker via frugtlegemer (cleistothecier), hvor genetisk rekombination finder sted. Meldug skal tilpasse sig til sin vært for succesfuld infektion.

Under optimale forhold modnes sporesække og disse frigives for at initiere nye infektioner.[2] Betingelser, der er nødvendige for sporemodning, er forskellige fra art til art. Ved ukønnet formering er modersvampen og afkommet genetisk identiske.[1] Ukønnet formering er den fremherskende form for formering når det gælder spredning af melduginfektioner i hvede og byg arter sammenlignet med kønnet formering. [3] Til gengæld resulterer kønnet formering i holdbare og modstandsdygtige overvintrende sporer, produceret i frugtlegemer. Disse sporer er mørke (for at beskytte mod UV-bestråling), runde og tykvæggede (for at beskytte mod frostskader), hvilket giver dem evnen til at overleve hele vinteren. De vil spire i foråret of forårsage nye infektioner.[4]

Spredning af meldug

Meldug behøver ikke en vektor for at spredes. Sporerne spredes normalt via vinden fra spredningsstedet til et nyt infektionssted.

Meldug som problem i landbrug og gartnerierhvervene

Meldugsvampe kan trives i drivhuse, hvor der skabes et ideelt fugtigt, tempereret miljø, hvor sygdommen kan spredes.[5] I landbrugs- eller gartnerierhvervene kan patogener kontrolleres ved hjælp af kemiske bekæmpelsesmetoder, bioorganiske bekæmpelsesmetoder og genetisk resistens. Det er vigtigt at være opmærksom på meldug og dens håndtering, da den resulterende sygdom kan reducere det afgrødeudbyttet betydeligt.[6]

Meldug, der vokser på et blad (forstørret)
Meldug, der vokser på et blad (meget forstørret)

Bekæmpelsesmetoder

I et landbrugerhvervet kan patogenet kontrolleres ved hjælp af kemiske bekæmpelsesmetoder, genetisk resistens og omhyggelige landbrugsmetoder.

Forebyggelse

Man kan finde meldugresistente sorter i frøkataloger og veksle mellem resistente sorter og ikke resistente sorter. Denne vekslen mellem sorter har vist sig at forhindre patogenresistens i solsikkesorter.

En anden måde at forebygge melduginfektioner på er ved at reducere fugtigheden ved at give plads mellem planterne til luftstrøm og ved at beskære planterne.[4]

Konventionel kemisk bekæmpelse

Brug af standard fungicider er en effektiv måde at bekæmpe meldug på planter.[7] Det anbefales at påbegynde sprøjtning med konventionelle fungicider, når meldugsymptomer og tegn herpå først opdages.[8] Brug af konventionelle fungicider bør foretages regelmæssigt for bedst mulig bekæmpelse af sygdommen.[8] Det er muligt at benytte bekæmpelsesmidlerne triadimefon og propiconazol. Det er også muligt at anvende hexaconazol, myclobutanil og penconazol.[7]

Ukonventionel kemisk bekæmpelse

Der findes også ukonventionelle kemiske bekæmpelsesmetoder, der har alternative virkemåder. [5] De mest effektive ukonventionelle metoder til kemisk bekæmpelse af meldug er ved brug af mælk, naturligt svovl (S8), kaliumbicarbonat, metalsalte og olier.[9]

Meldug på et ahornblad set med elektronmikroskopi

Metalsalt fungicider bør påføres regelmæssigt indtil høst af værtsplanten.[9] Svovl skal påføres før sygdommen er opstået, da det forhindrer svampesporer i at spire.[10] Kobbersulfat er et effektivt fungicid, der er tilladt i økologisk landbrug, men det kan til gengæld forårsage skade på værtsplanten. Tilsætning af vil dog kalk hæmme den skadelige effekt af kobbersulfat.[10]

Neem olie bekæmper effektivt meldug hos mange planter ved at påvirke svampens stofskifte og stoppe sporeproduktionen.[10] Svovl, fiskeolie og sesamolie er en blanding, der også er effektiv mod meldug.[5]

Mælk har længe været populær blandt mindre økologiske planteavlere som behandling mod meldug. Mælken fortyndes med vand (typisk 1:10) og sprøjtes på inficerede planter ved det første tegn på infektion, eller som en forebyggende beskyttelse, med gentagende ugentlig påføring, der ofte kontrollerer eller bekæmper sygdommen helt. Undersøgelser har vist, at mælkens effektivitet er sammenlignelig med nogle konventionelle fungicider,[11] og bedre end benomyl og fenarimol ved højere koncentrationer.[12] Mælk har vist sig effektiv til behandling af meldug hos sommersquash,[12] græskar,[11] vindruer,[13] og roser.[13] Den nøjagtige virkningsmekanisme er ukendt, men en kendt effekt er, at ferroglobulin, et protein i valle, producerer oxygen radikaler, når det udsættes for sollys, og kontakt med disse radikaler er skadelig for svampen .[13]

Fortyndede sprays indeholdende natriumbikarbonat (bagepulver) og vegetabilske eller mineralske olier i vand anbefales ofte til bekæmpelse af meldug, men sådanne blandinger har begrænset og varierende effektivitet.[14] Mens natriumbikarbonat har vist sig at reducere væksten af meldug i laboratorietests, er spray, der kun indeholder bagepulver og vand, ikke effektive til at kontrollere og bekæmpe svampesygdomme på inficerede planter, og høje koncentrationer af natrium er skadelig for planter.[14]

Kaliumbikarbonat er et effektivt fungicid med lav toksicitet mod meldug og æbleskurv.[15][16][17][18]

En anden ikke-konventionel kemisk behandling involverer behandling med en opløsning af calciumsilikat. Silicium hjælper plantecellerne med at forsvare sig mod svampeangreb ved at nedbryde haustorium og ved at producere callose og papil. Med siliciumbehandling er epidermale celler i hvede mindre modtagelige for meldug.[19]


Se også

Referencer

  1. ^ a b "Sexual reproduction only second choice for powdery mildew". Science Daily. 14. juli 2013. Arkiveret fra originalen 2013-08-21.
  2. ^ Zhu, M.; et al. (2017). "Very-long-chain aldehydes induce appressorium formation in ascospores of the wheat powdery mildew fungus Blumeria graminis". Fungal Biology. 121 (8): 716-728. doi:10.1016/j.funbio.2017.05.003. PMID 28705398.
  3. ^ Hacquard, Stéphane; Kracher, Barbara; Maekawa, Takaki; Vernaldi, Saskia; Schulze-Lefert, Paul; Themaat, Emiel Ver Loren van (2013-06-11). "Mosaic genome structure of the barley powdery mildew pathogen and conservation of transcriptional programs in divergent hosts". Proceedings of the National Academy of Sciences (engelsk). 110 (24): E2219-E2228. Bibcode:2013PNAS..110E2219H. doi:10.1073/pnas.1306807110. ISSN 0027-8424. PMC 3683789. PMID 23696672.
  4. ^ a b Grabowski, Michelle. "Powdery Mildew in the Flower Garden".
  5. ^ a b c Keinath, Anthony P.; DuBose, Virginia B. (2012-12-01). "Controlling powdery mildew on cucurbit rootstock seedlings in the greenhouse with fungicides and biofungicides". Crop Protection (engelsk). 42: 338-344. doi:10.1016/j.cropro.2012.06.009. ISSN 0261-2194.
  6. ^ "Small Grain Wheat Diseases - Powdery Mildew". Arkiveret fra originalen 2002-12-23.
  7. ^ a b "CHEMICAL CONTROL OF POWDERY MILDEW OF APPLE IN WARMER CLIMATES OF HIMACHAL PRADESH, INDIA". Actahort.org. Arkiveret fra originalen 12. juni 2018. Hentet 2018-04-24.
  8. ^ a b Petterson, James. "Measure for Control". Projects.ncsu.edu. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2019. Hentet 2018-04-24.
  9. ^ a b "Powdery Mildew: Symptoms, Treatment and Control | Planet Natural". Planet Natural (amerikansk engelsk). Hentet 2018-04-24.
  10. ^ a b c Beckerman, Janna. "Using Organic Fungicides" (PDF). Disease Management Strategies for Horticultural Crops.
  11. ^ a b DeBacco, Matthew. "Compost Tea and Milk to Suppress Powdery Mildew (Podosphaera xanthii) on Pumpkins and Evaluation of Horticultural Pots Made from Recyclable Fibers Under Field Conditions". University of Connecticut. Hentet 5. maj 2013.
  12. ^ a b Bettiol, Wagner (september 1999). "Effectiveness of cow's milk against zucchini squash powdery mildew (Sphaerotheca fuliginea) in greenhouse conditions". Crop Protection. 18 (8): 489-492. doi:10.1016/s0261-2194(99)00046-0.
  13. ^ a b c Raloff, Janet. "A Dairy Solution to Mildew Woes". Science News Magazine. Hentet 5. maj 2013.
  14. ^ a b Chalker-Scott, Linda. "Miracle, myth...or marketing? Baking soda: will fungi fail and roses rejoice?" (PDF). Puyallup Research and Extension Center. Washington State University. Hentet 12. august 2017.
  15. ^ "Use of Baking Soda as a Fungicide - Publication Summary - ATTRA - National Sustainable Agriculture Information Service". Attra.ncat.org. Arkiveret fra originalen 7. maj 2010. Hentet 9. juni 2018.
  16. ^ Powdery Mildew – Sustainable Gardening Australia Arkiveret 2016-03-03 hos Wayback Machine.
  17. ^ Organic Fruit Production in Michigan Arkiveret 2012-02-16 hos Wayback Machine.
  18. ^ Tamm, Lucius; Amsler, Thomas; Schaerer, Hansjakob; Refardt, Mathias (2006). "Efficacy of Armicarb (potassium bicarbonate) against scab and sooty blotch on apples" (PDF). I Boos, Markus (red.). Ecofruit: 12th International Conference on Cultivation Technique and Phytopathological Problems in Organic Fruit-growing. s. 87-92. Hentet 10. august 2015.
  19. ^ Belanger, R. r.; et al. (april 2003). "Cytological Evidence of an Active Role of Silicon in Wheat Resistance to Powdery Mildew (Blumeria graminis f. sp. tritici)". Phytopathology. 93 (4): 402-12. doi:10.1094/PHYTO.2003.93.4.402. PMID 18944354.

Eksternt link

Medier brugt på denne side

Maple-leafmildew.jpg
Forfatter/Opretter: AdamCF87, Licens: CC BY-SA 4.0
Powdery mildew on a Maple leaf as seen under a scanning electron microscope
Uncinula tulasnei - powdery mildew - Echter Mehltau 04.jpg
Forfatter/Opretter: Norbert Nagel, Mörfelden-Walldorf, Germany, Licens: CC BY-SA 3.0
Powdery mildew on a leaf of Amelanchier also known as shadbush, shadwood or shadblow, serviceberry or sarvisberry, juneberry, saskatoon, sugarplum or wild-plum, and chuckley pear
Oidio Plantas.jpg
Forfatter/Opretter: Doggo19292, Licens: CC0