Meldal

Meldal
VåbenKort
Meldals kommunevåbenMeldals beliggenhed
Fakta om Meldal
Kommunenummer:1636
Fylke:Trøndelag
Kommunesæde:Meldal
Areal:633 km²
Indbyggere:3.954 (1. januar 2016)
Politik
Borgmester:Are Hilstad (2011-2019) Rediger på Wikidata
Sprog:Neutral
Websted:www.Meldal.kommune.no
Meldal på Commons

Meldal er en tidligere kommune i Trøndelag fylke i Norge. Ved kommunereformen i Norge 2020 blev den sammen med Orkdal, Agdenes og en del af Snillfjord kommune (Krokstadøra) lagt sammen til den nye Orkland kommune.[1][2] Meldal grænser i nord til Orkdal, i øst til Melhus og Midtre Gauldal, i syd til Rennebu og i vest til Rindal.

Geografi

Navnet Meldal kommer af «midt i dalen» – Medal'n – som også er den lokale udtale af navnet. En person bosat i Meldal kaldes "Medaling".

Meldal er en del af Orkladalen, og lakseelven Orkla løber gennem kommunen.

Samfund

Kommunen har fire byer ; Meldal, Løkken Værk, Storås og Å. Løkken Værk er den største by, mens kommunecenteret er Meldal.

Erhvervsliv

Landbrug er et vigtigt erhverv i kommunen, med store gårde efter norsk målestok. Kommunen har 3.140 hektar dyrket areal og cirka 150 gårde (2005); der er et produktivt skovareal på 16.950 hektar.

Meldal har cirka 1.200 hytter. Resdalen ved Trollheimen, og Hulsjøområdet ved foden af Igelfjellet, er populære områder. Et yndet turmål er Resfjellet (1.161 moh).

Historie

Løkken Gruber ligger i Meldal kommune. Malmforekomsten ved Løkken var oprindelig på omtrent 30 millioner ton, og var den største forekomst af kobberholdig svovlkis som er fundet i Norge. Malmåren strækker sig 4 km gennem fjeldet, og går ned i 1.070 meters dybde i den vestlige ende. Det var grubedrift i området fra 1654 til 1987. Frem til 1844 foregik driften med udsmeltning af kobbermalm. I 1851 blev driften omlagt til kisdrift hvor kisen der blev eksporteret hovedsagelig var råstof for svovlsyreproduktion. I perioden 1931-1962 blev der produceret svovl og efter "Orkla-prosessen" af kobberholdig kis. Denne virksomhed foregik i smelteverket i Thamshavn. Fra 1974 og fram til nedlæggelsen i 1987 blev der produceret kobber- og zink-koncentrater på Løkken Værk.

Seværdigheder

Thamshavnbanen gik fra Løkken Værk i Meldal og ned til Trondheimsfjorden i Orkdal kommune.Den er nu nedlagt, men en mindre strækning er genåbnet som museumsbane.

Vålåskaret er Norges første fredede sæterejendom (1967) og ligger i den nordøstlige del af Trollheimen i Resdalen.

Kultur

Meldalssangen, "Me'dalen – bygda mi" skrevet af Olav Krog, er af NRK kåret til Norges længste bygdesang, med hele 75 vers!

Storåsfestivalen arrangeres i Meldal kommune.

Idræt

Kløvsteinbakken ligger i Meldal, det er en K105-meters skihopbakke hvor der er arrangeret ikke mindre end 13 Norgesmesterskaber, flere E Cup- og en World Cup-konkurrencer.

Eksterne henvisninger

  1. ^ "Endringer i kommunestrukturen, Vedtak 819". Stortinget. Hentet 2017-09-25.
  2. ^ Orkland på snl.no


Koordinater: 63°2′50″N 9°42′50″Ø / 63.04722°N 9.71389°Ø / 63.04722; 9.71389

Medier brugt på denne side

NO 1636 Meldal.svg
Map showing the position of  Meldal within  Sør-Trøndelag, made by Jon Harald Søby.
Meldal komm.svg
Kommunevåpen for Meldal kommune i Sør-Trøndelag fylke.