Megaby

Parti fra Tokyo.

En megaby eller en megacity er en by med et befolkningstal på over 10 millioner.[1] Byen defineres normalt som metropolregion eller byområde. I nogle definitioner angives yderligere at befolkningstætheden skal være på minimum 2.000 indbyggere pr. kvadratkilometer.

Megabyerne

I næsten 1000 år var Rom Europas største by.[2]. Efter kristi fødsel var Bagdad verdens største by i en periode. I 1950 var New York City den eneste by med et byområde på over 10 millioner indbyggere.

Efter årtusindskiftet er Tokyo verdens klart største by med over 35 mio. indbyggere i byområdet, der også omfatter byerne Yokohama og Kawasaki. De næststørste byer har omkring 25 mio. indbyggere og forskellige lister har forskellige vurderinger af byernes indbyggertal. Benyttes byområde som opgørelsesmetode, så er der i år 2010 i alt 21 megabyer, benyttes i stedet metropolregion som opgørelsesmetode så er der 27 megabyer. Efter 2010 ventes den største vækst i antallet af megabyer at ske i Asien og Afrika.

Opgjort som byområde

En opgørelse udarbejdet af FN i 2007 lister følgende byer som megabyer: Tokyo, Shanghai, Mexico City, New York City, São Paulo, Mumbai, Delhi, Kolkata, Jakarta, Buenos Aires, Dhaka, Los Angeles, Karachi, Rio de Janeiro, Osaka, Kairo, Lagos, Beijing, Manila, Moskva og Paris.[3]

Opgjort som metropolregion

Benyttes i stedet metropolregion som opgørelsesmetode er byer som Seoul-Incheon (adskilt af Han-floden), Hongkong-Guangzhou-Shenzhen-Foshan (flere sammenhængede byer), Tianjin-Binhai (flere sammenhængede byer), Istanbul (adskilt af Bosporus-strædet), Teheran (inkl. satellitbyer) og London (inkl. satellitbyer) også blandt verdens megabyer.

Megabyer efter definitionen

RangeringMegabyLandKontinentBefolkningÅrlig vækst[kilde mangler]
1TokyoJapanAsien35,682,4600.60%
2ShanghaiKinaAsien34,000,0002.20%
3JakartaIndonesienAsien28,019,5452.20%
4SeoulSydkoreaAsien25,600,0001.40%
5KarachiPakistanAsien23,500,0004.90%
6Mexico byMexicoNord-Amerika23,200,0002.00%
7DelhiIndienAsien23,000,0004.60%
8São PauloBrasilienSydamerika21,100,0001.40%
9MumbaiIndienAsien20,800,0002.90%
10ManilaFilippinerneAsien20,700,0002.50%
11New YorkUSANordamerika19,831,8580.30%
12KairoEgyptenAfrika12,439,5432.60%
13OsakaJapanAsien16,800,0000.15%
14BeijingKinaAsien16,400,0002.70%
15MoskvaRuslandEuropa16,200,0000.20%
16KolkataIndienAsien15,700,0002.00%
17BangkokThailandAsien14,565,5470.9%
18Buenos AiresArgentinaSydamerika14,300,0001.00%
19DhakaBangladeshAsien14,000,0004.10%
20IstanbulTyrkietEuropa/Asien13,850,0002.80%
21TeheranIranAsien13,500,0002.60%
22Los AngelesUSANordamerika13,052,9211.11%
23TianjinKinaAsien12,938,224
24GuangzhouKinaAsien12,700,8004.00%
25LagosNigeriaAfrika12,700,0003.20%
26Rio de JaneiroBrasilienSydamerika12,700,000
27LondonStorbritannienEuropa12,600,0000.70%
28ShenzhenKinaAsien12,506,000
29LahorePakistanAsien12,500,0002.00%
30ParisFrankrigEuropa10,600,0001.00%


Noter

  1. ^ "How Big Can Cities Get?" New Scientist Magazine, 17 June 2006, page 41.
  2. ^ "Roman Empire Population". Unrv.com. Hentet 2010-09-01.
  3. ^ World Urbanization Prospects, 2005 revision -- Table 12.

Medier brugt på denne side

Skyscrapers of Shinjuku 2009 January (revised).jpg
Forfatter/Opretter: Morio, Licens: CC BY-SA 3.0
View of Shinjuku skyscrapers and Mount Fuji as seen from the Bunkyo Civic Center, Bunkyo Ward, Tokyo