Medieansvarsloven

Medieansvarsloven er en dansk lov, fra 1991 med ændringer, senest fra 2000, der fastslår, hvem der i medierne har det strafferetlige og erstatningsretlige ansvar for indholdet af mediet (kapitel 3 og 4).

Kapitel 5 omhandler presseetik; Bekendtgørelsen af loven fastslår i § 34 at Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik; Og i stk 2, at Klager over overtrædelse af stk. 1 kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

Loven fastsætter i kapitel 6 §36 regler om genmæle: Anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge.

Kapitel 7 fastlægger reglerne omkring pressenævnet, og kapitel 7 der omhandler straffebestemmelser lægger en straframme for overtrædelser på med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Eksterne kilder og henvisninger