Medicinsk filosofi

Medicinsk filosofi er undersøgelsen af filosofiske spørgsmål og problemstillinger, der relaterer sig til medicin og sundhedspleje^{[1][2][3][4][5]}. Dette område fokuserer på at udforske og forstå de grundlæggende koncepter, værdier, etiske dilemmaer og teoretiske rammer, der er involveret i medicinsk praksis og sundhedssystemet.

Medicinsk filosofi er en gren af fagfilosofien, der inkluderer medicinsk epistemologi, ontologi/metafysik, politisk filosofi og etik. Det vel nok mest kendte område er medicinsk etik, som overlapper med bioetik. Der findes et bredt udvalg af universitetskurser,^[6][7] tidsskrifter,^{[8][9][10][11]} bøger^{[12][13][14][15]} og konferencer dedikeret til medicinsk filosofi.

Medicinsk filosofi bidrager til at udfordre og reflektere over de grundlæggende antagelser og værdier, der ligger til grund for medicinsk praksis og sundhedssystemet. Den spiller også en rolle i at udvikle etiske retningslinjer og politikker inden for medicin og sundhedspleje.

Faget omfatter medicinens videnskabsteori. Medicinsk etik^[16][17][18] eller bioetik^[19][20] samt teknologivurdering^[21][22] regnes også til medicinsk filosofi. Desuden omfatter faget blandt andet sygeplejens filosofi^{[23][24][25][26]}, gerontologiens^[27], hospiceplejens^[28], psykiatriens^[29] samt lægefagets filosofi^{[30] [31]}.

Den medicinske videnskabsteori handler om at studere medicinens normer, grundlag og baggrund^[32][33]. Den omfatter således studiet af medicinen som videnskab, og hvad der gør medicin til en særegen videnskab. Vigtige temaer inden for medicinsk videnskabsteori er blandt andet medicinsk epistemologi, ontologi, viden^[34][35] og forskning^[36]. Et af de tidligste værker om emnet er Elisha Bartletts Essay on the Philosophy of Medical Science fra 1844.^[37]. Vigtige repræsentanter i Danmark er blandt andet Uffe Juul Jensen og Keld Thorgård.

Hovedartikel: Medicinsk etik.

Medicinsk etik er studiet af de moralske principper, der har gyldighed i den kliniske medicin og i den videnskabelige medicinske teoriudvikling og forskning^{[18][17][16][38]}. Medicinsk etik omfatter dermed de værdier, som medicinske fagfolk som læger og andre kan henvise til i tilfælde af forvirring eller konflikt. Det kan for eksempel være værdier som personligt ansvar^[39], respekt for autonomi, ikke-ondskab, godgørenhed og retfærdighed^[40][41]. Særlige studieemner inden for den medicinske etik er blandt andet surrogatmoderskab^[42], immigranter^[43], doping^[44] og det gode liv.^[45]. Medicinsk etik er tæt beslægtet med bioetik, der vedrører de etiske problemstillinger som særligt biologi, bioteknologi og biomedicin rejser^[46]. Vigtige repræsentanter i Danmark er blandt andet Klemens Kappel, Thomas Søbirk Petersen, Peter Kemp^[47], Mickey Gjerris^[48] og Jacob Birkler.

Den medicinske teknologivurdering omfatter studiet af de konsekvenser, som den medicinske teknologi har for samfundet^[21]. Medicinsk teknologi omfatter metoder og teknisk udstyr, der bruges til at diagnosticere, behandle, pleje og forebygge sygdomme og sundhedsproblematikker^[49]. Teknologivurdering gælder blandt andet konsekvenserne af teknologier som kloning^[22] og organtransplantationspraksis. I København findes Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, der blandt andet har udgivet Metodehåndbog for medicinsk teknologivurdering^[50]. Danske repræsentanter er blandt andet Camilla Palmhøj Nielsen og Søren Hørning, der skrev PhD-afhandlingen Etik og medicinsk teknologivurdering ved DPU.

Medicinsk filosofi er forbundet med sundhedsfilosofi, der mest drejer sig om etiske og politiske problemer der stammer fra sundhedsforskning og -praksis^[51]. Herunder studiet af sundhedsbegrebet og folkesundhed samt filosofiske spørgsmål om ulighed i sundhed og adgang til sundhedsydelser^[51]. På Syddansk Universitet findes Center for Sundhedsfilosofi og Etik, der både står for forskning, uddannelse og myndighedsbetjening på området.^[52] Formålet er at ruste sundhedspersonale til at håndtere filosofiske og etiske problemstillinger. Centret er et samarbejde mellem Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Det humanistiske fakultet og Odense Universitetshospital. Samarbejdet skyldes en antagelse om, at etiske dilemmaer i sundhedsarbejde ikke kan besvares ud fra et enkelt fagligt perspektiv^[53].

Sygeplejens filosofi omfatter filosofiens relation til sygeplejen, herunder sygeplejens grundlag og etiske overvejelser omkring det sygeplejefaglige arbejde^{[26][23][54][55][56]}. Et særligt vigtigt område har været omsorgens filosofi og etik^[57]. I Skandinavien har vigtige repræsentanter blandt andet været norske Kari Martinsen^[58] og danske Jacob Birkler. Kari Martinsen er især inspireret af den danske filosof og teolog K.E. Løgstrup, og hun lægger vægt på omsorg frem for den tekniske og instrumentelle tilgang til sygepleje^[58].

Psykiatriens filosofi er studiet af filosofiske problemstillinger i psykiatrien^[59]. Det omfatter blandt andet psykiatriens grundlag^[60], videnskabsteori, sygdomsbegreber og etiske overvejelser i psykiatrien^[61][29]. Ifølge filosoffen Dominic Murphy indeholder psykiatriens filosofi således tre hovedtemaer. Det første tema vedrører undersøgelsen af psykiatrien som en videnskab, der anvender videnskabsfilosofiens værktøjer. Det andet tema omfatter undersøgelsen af de begreber, der anvendes i diskussionen om psykisk sygdom, herunder oplevelsen af psykisk sygdom, og de normative eller etiske spørgsmål, som det medfører. Det tredje tema vedrører forbindelserne mellem sindets filosofi og psykopatologi^[62]. Danske repræsentanter er blandt andet Jacob Birkler og Raben Rosenberg.

Lægefagets filosofi omfatter den filosofiske dimension af det moderne lægefag som profession. Det er blandt andet lægernes dannelse^[63] og professionsetik^[64] men også problemer, der særligt vedrører den moderne lægevidenskab. Danske repræsentanter er Per Vestergaard og Lise Gormsen.

Faget er tæt beslægtet med

Medicinens idehistorie er studiet af de medicinske og sundhedsfaglige ideers og begrebers udvikling og deres forankring i sociale og kulturelle sammenhænge. Det kan både omfatte lægevidenskabens, psykiatriens, sygeplejens eller andre sundhedsfags udvikling og idegrundlag eller udviklingen af idéer, begreber, viden og sandheder om sygdom, sundhed, psykiske lidelser, død og krop ^[31][65][66]. ^[67]. ^[68][69],^[70]

Medicinsk sociologi er den sociologiske analyse af medicinske organisationer og institutioner; produktionen af medicinsk viden og sundhedspersonalets udvælgelse af metoder, og andre sociale og kulturelle aspekter af medicinsk og sundhedsfaglig praksis^[71][72][73]. Den beslægtede medicinske samfundsfilosofi er studiet af de filosofiske aspekter af samfunds- og kulturforhold i relation til sundhed og sygdom.

Medicinsk antropologi er en gren af antropologi, der fokuserer på forståelsen af sundhed, sygdom og sundhedsplejepraksis inden for forskellige kulturelle og samfundsmæssige kontekster^[74][75]. Dette område kombinerer metoder og teorier fra antropologi med et specifikt fokus på medicinske og sundhedsrelaterede emner^[76].^[77].

Dette område fokuserer på de etiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med genetisk forskning, genetisk testning og genetisk manipulation^[78]. Det udforsker også konceptet om genetisk privatliv og rettigheder i forhold til genetisk information.

• Bioetik
• Medicinsk etik
• Lægevidenskab

• Broadbent, A. (2019). Philosophy of medicine. Oxford University Press.
• Jensen, Uffe Juul (1986). Sygdomsbegreber i praksis. Munksgaard
• Lee, K., 2012. The Philosophical Foundations of Modern Medicine, London/New York, Palgrave/Macmillan.
• Sørensen, A. D., Gormsen, L. K., & Hørning, S. (eds)(2002). Ethics, rights and death in modern medicine. Philosophia.
• Thompson, R. P., & Upshur, R. (2017). Philosophy of medicine: An introduction. Routledge.
• Wulff, Henrik, Stig Andur Pedersen & Raben Rosenberg (2004). Medicinsk filosofi. Munksgaard

• Folker, Anna & Sigurd Lauridsen, Martin Marchman Andersen, Nana Kongsholm & Somogy Varga (2021). Practice-guided public health philosophy. Health promotion international, 36(6), 1775-1782.
• Jensen, Anders Ottar & Hans Siggaard Jensen (1976). Medicinsk videnskabsteori. Christian Ejlers.
• Jensen, Uffe Juul (1998). Sundhedsbegreber - filosofi og praksis. Philosophia
• Scheel, Merry (2004). Viden, tavs viden og sandhed. Philosophia
• Thorgaard, Keld (2009). Epistemologi, evidensbasering og patientperspektiver. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 6(10).
• Thorgaard, Keld (2010). The normative and epistemological status of pain experiences in modern health care. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 7(13).
• Thorgaard, Keld & Morten Nissen & Uffe Juul Jensen (red.)(2010): Viden, virkning og virke: forslag til forståelser i sundhedspraksis. Roskilde Universitetsforlag.
• Thorgaard, Keld Jensen & Uffe Juul Jensen (2011): Evidence and the end of medicine. Medicine, Health Care and Philosophy, 14, 273–280

• Andersen, Martin Marchmann (2019). Om betydningen af personligt ansvar i sundhedspolitiske begrundelser. I H. B. Boelsbjerg, & S. Glasdam (red.), Folkesundhed: Bag om intentioner og strategier (s. 73-84). Gad.
• Baudrillard, Jean (2002). Den endelige løsning - Kloning hinsides det menneskelige og det ikke-menneskelige. Slagmark, (35), 147–158.
• Brøchner, A. C., Binderup, L. G., Schaffalitzky, C., & Mikkelsen, S. (2020). Does the "Morning Morality Effect" Apply to Prehospital Anaesthesiologists? An Investigation Into Diurnal Changes in Ethical Behaviour. Healthcare, 8(2), [101].
• Gjerris, Mickey & Ulrik Nissen (2012): Liv & magt: bioetik og videnskabsteori. Systime
• Hørning, Søren (2002). Videnskaben, fremskridtet, døden og mennesket - et studie i den moderne medicins totalitarisme. Slagmark, (35), 69–90.
• Hørning, Søren (2010): Etik og medicinsk teknologivurdering. Danmarks Pædagogiske Universitet
• Kappel, Klemens (2017): Medicinsk etik. Gyldendal
• Kemp, Peter & Jacob Rendtorff & Mette Lebech (1997). Den bioetiske vending - en grundbog i bioetik. Spektrum
• Kemp, Peter (2002). Etiske princippers genkomst i omsorg for sundhed. Slagmark, (35), 91–98.
• Lauridsen, Sigurd & L. Dal & A. Paldam Folker (2018). Retfærdighed og social ulighed I sundhed i det kommunale sundhedsvæsen. Klinisk Sygepleje, 32(2), 111-122.
• Munksgaard, Marianne Eilsø & Solveig Fjordside (red)(2020): Etiske problemstillinger, dilemmaer og paradokser for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag
• Petersen, Thomas Søbirk & Jesper Ryberg (2015). Bioethics: Scandinavian Perspectives. I Holbrook, J. B.; Mitcham, C. Ethics, Science, Technology, and Engineering: A Global Resource. Vol.1 (2. udgave). Delmar Cengage Learning. s. 231-234. ISBN 9780028661964.
• Petersen, Thomas Søbirk (2018). Fri Doping: Et forsvar for en ny dopingpolitik. Samfundslitteratur.
• Petersen, Thomas Søbirk & Janne Rothmar Herrmann (2019). Altruistisk surrogatmoderskab: Bør loven moderniseres. Bibliotek for Laeger, 211(1), 44-54.
• Rendtorff, Jacob (1999). Bioetik og ret. Gyldendal
• Rodogno, Raffaele, Katrine Krause-Jensen & Richard E. Ashcroft (2016): ‘Autism and the Good Life’: A New Approach to the Study of Well-Being. Journal of Medical Ethics, 42 (6):401-408.
• Rossel, Peter (1979): Medicinsk etik. Gad
• Scott-Fordsmand, H., & Kongsholm, N. C. H. (2020). Medicinsk behandling af udokumenterede immigranter: Hvor langt rækker vores etiske forpligtelse? Bibliotek for Læger, 212(1), 78-93.

• Gormsen, Lise & Per Vestergaard (2013). Lægers dannelse. Philosophia
• Gormsen, L. K., & Møller, J. E. (2017). Klinisk etik for lægestuderende - en brik i dannelsen af en professionel identitet. I L. B. Kjær (red.), Lægens Roller: En guide til professionel udvikling for medicinstuderende og yngre læger (s. 49-64). FADL's Forlag.
• Vestergaard, Per, Lise Gormsen & Karin Christiansen (2010). Lægerollen belyst gennem litteratur og filosofi. Ugeskrift for Læger, 172(49), 3404-3406.

• Andreassen, Torben (2008). “Perspektiver på pleje”. Aarhus: Philosophia
• Birkler, Jacob (2006). “Filosofi og sygepleje - etik og menneskesyn i faglig praksis”. København: Munksgaard
• Birkler, Jacob (2007): “Nye veje til sygepleje - en filosofisk vejviser”. København: Munksgaard
• Delmar, Charlotte mfl (2014): Omsorgsetik i klinisk sygepleje. Aarhus: Klim
• Haahr, A., Norlyk, A., Martinsen, B., & Dreyer, P. (2020). Etiske dilemmaer i klinisk sygeplejepraksis. Best Practice, Sygeplejersken.
• Jensen, Torben (1990). “Grundlagsproblemer i sygeplejen”. Aarhus: Philosophia
• Martinsen, Kari (2010): “Øjet og kaldet”. Munksgaard
• Martinsen, Kari (2015): “Løgstrup & sygeplejen”. Klim
• Tomey A.M. & Alligood, M.R. (2011): Sygeplejeteoretikere: bidrag og betydning i moderne sygepleje. Munksgaard Danmark, København.

• Birkler, Jacob (2010): Filosofi og jordmoderkunst. UC Vest Press

• Birkler, Jacob (2018): Etik i psykiatrien. Munksgaard
• Collin, Finn (2007). Alternativ behandling af sindslidelser. Nogle filosofiske refleksioner. Tidsskrift for Forskning I Sygdom Og Samfund, 4(6).
• Dige, Morten (2010). Psykisk udviklingshæmning, selvbestemmelse og det gode liv. VIPU Viden om psykiatri og udviklingshæmning, 12(4), 24-26.
• Mikkelsen, N., Stenager, E., & Bruun, H. (2020). Etisk refleksion som klinisk redskab: En kvalitativ analyse af to cases vedrørende tvang i psykiatrien. Bibliotek for Laeger, 212, 204-221.
• Rosenberg, Raben (2016): “Psykiatriens grundlag”. Aarhus Universitetsforlag

• Birkler, Jacob (2017): Etik i ældreplejen. Munksgaard
• Dige, Morten (2012). Etik og succeskriterier i hospicepleje. Social Kritik:Tidsskrift for social analyse & debat, (130).
• Thorgård, Keld (2015). Demens og etik - på kanten af idealer i moderne vestlig kultur. Gerontologi, (1), 24-27

• Bek-Thomsen, Jakob (2018). Min, din og vores sygdom: Epidemier og vacciner i den globale medicinhistorie. I C. Andersen, & M. Thorup (red.), Global Idéhistorie (s. 203-213). Baggrund.
• Foucault, Michel (2000). Klinikkens fødsel. Hans Reitzels Forlag
• Foucault, Michel (2001): Socialmedicinens fødsel. I: Distinktion, nr. 3
• Foucault, Michel (2003): Galskabens historie. Det lille Forlag
• Sørensen, A. D. (2002). Den biologiske psykiatris renæssance og det antidepressive menneske. Slagmark, (35), 159–183.
• Sørensen, A. D. (2014). Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykiatri og psykoterapi. Slagmark, 68, 79-103
• Wartofsky, Max (2002). Bevidsthedens øje og håndens forstand - På vej mod medicinens historiske epistemologi. Slagmark, (35), 17–38

Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.