Mazda 626

Mazda 626
Produktion
ProducentMazda
Model626
Andre navneMazda Capella
Ford Telstar
Produktionsår1979−2002
Karrosseri og platform
TypeStor mellemklassebil
Drivlinje
GearkasseManuel og automatisk
Kronologi
ForgængerMazda 616/618
EfterfølgerMazda6

Mazda 626 var en personbilsmodel fra den japanske bilfabrikant Mazda, som var baseret på den japanske Mazda Capella.

626 var mærkets store mellemklassebil. Bilen kom på markedet i starten af 1979, og blev i sommeren 2002 afløst af Mazda6.

Mazda 626 blev i Asien, Australien og Sydafrika solgt med modificeret karrosseri under navnet Ford Telstar, hvilket beroede på Mazdas joint venture med Ford.

626/Capella (CB2, 1979−1982)

Mazda 626 I
Mazda 626 1980.jpg
Mazda 626 sedan (1979−1982)
Produktion
Produktionsår1979−1982
Karrosseri og platform
Karrosseriformer4-dørs sedan
2-dørs coupé
TeknikLangsliggende frontmotor,
baghjulstræk
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,6−2,0 liter (55−74 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2510 mm
Længde4304 mm
Bredde1660 mm
Højde1345−1370 mm
Egenvægt995−1165 kg

I oktober 1978 gik den baghjulstrukne Mazda Capella hhv. 626, som fra starten af 1979 blev introduceret på de fleste markeder, i produktion.

Mazda 626 Coupé (1979–1982)

Den første generation af Mazda 626 fandtes som sedan og coupé. Der kunne vælges mellem en 1,6-litersmotor med en effekt 55 kW (75 hk) og en 2,0-litersmotor med 66 kW (90 hk), i hjemlandet Japan også en 1,8-litersmotor med 74 kW (100 hk).

En nyhed var det delte bagsæde. I USA blev Mazdas salgstal fordoblet efter introduktionen af Mazda 626. Også i Europa var 626 en stor succes. Denne første generation blev bygget frem til 1982.

I november 1980 fik 626 et glattere frontparti samt detailforbedringer i teknik og udstyr; femtrinsgearkassen var nu også på 1600 standardudstyr.

Tekniske data

1600
(Europa)
1800
(Japan)
2000
(Europa)
Motordata
MotortypeR4-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder2
VentilstyringOHC, kæde
Fødesystem1 stk. faldstrømsdobbeltkarburator
Trykladning
KølingVandkøling
Boring × slaglængde78,0 × 83,0 mm80,0 × 88,0 mm80,0 × 98,0 mm
Slagvolume1586 cm³1769 cm³1970 cm³
Kompressionsforhold8,6:1
Maks. effekt ved omdr./min.55 kW
(75 hk)
5500
(SAE)
74 kW
(100 hk)
6000
66 kW
(90 hk)
4800
Maks. drejningsmoment ved omdr./min.120 Nm
3800
149 Nm
4000
159 Nm
2500
Kraftoverførsel
Drivende hjulBaghjul
Gearkasse4- eller 5-trins manuel
Ekstraudstyr: 3-trins automatisk
Præstationer
Topfart160−165 km/t165 km/t170−175 km/t
Acceleration 0-100 km/t13,5 sek.11,3 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel8,8 liter
Blyholdig 91
9,1 liter
Blyholdig 91

626/Capella (GC, 1982−1987)

Mazda 626 II
'83-'85 Mazda 626 Sedan.jpg
Mazda 626 sedan (1982−1987)
Produktion
Produktionsår1982−1987
(på licens til 1996)
Karrosseri og platform
Karrosseriformer4-dørs sedan
5-dørs combi coupé
2-dørs coupé
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,6−2,0 liter (60–88 kW)
Diesel:
2,0 liter (47 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2510 mm
Længde4430−4516 mm
Bredde1690 mm
Højde1350−1395 mm
Egenvægt990−1160 kg

I slutningen af 1982 introducerede Mazda en helt ny 626 med forhjulstræk. Biltidsskrifterne Motor Trend og Wheels magazine kårede 626 til "Årets Importbil 1983". Den nye 626 var i LX-modellen udstyret med en 1,6-litersmotor med 60 kW (82 hk) og i GLX-modellen med en 2,0-litersmotor med 75 kW (102 hk). I Schweiz fandtes kun 2,0-motoren, som dog på grund af afvigende miljøkrav var neddroslet til 70 kW (95 hk). Bilen fandtes som firedørs sedan, femdørs combi coupé og todørs coupé, alle med både LX- og GLX-udstyr.

I visse europæiske lande, som f.eks. Frankrig, kunne LX-modellen også fås med den store og GLX-modellen også med den lille motor. GLX-modellen var for den daværende tids europæiske forhold særdeles godt udstyret med bl.a. fire elruder (på coupémodellen elbetjente trækruder bagi), velourindtræk og centrallåsesystem. Disse former for udstyr havde hidtil været ekstraudstyr i de fleste luksusbiler. Listen over ekstraudstyr til 626 omfattede i det første salgsår, 1983, kun metallak og servostyring i forbindelse med 2,0-litersmotoren.

Udefra adskilte 2,0-litersmodellen sig − uafhængigt af udstyrsvariant − gennem større fælge (14" i stedet for 13") med heldækkende hjulkapsler, bredere dæk (185/70 HR 14 i stedet for 165 SR 13) og en på siden påklæbet dekorationsstribe fra 1,6-litersmodellen. Fra 1984 omfattede modelprogrammet også en dieselmodel med 2,0-litersmotor med 47 kW (64 hk).

Fra starten af 1986 tilbød Mazda efter et facelift af modelserien også en GT-model med 2,0-litersmotor med benzinindsprøjtning. Denne motor havde en effekt på 88 kW (120 hk) og havde som ekstra udstyr fartpilot. Nyt var også en katalysatorversion (2.0i Kat) med 66 kW (90 hk). Dieselmotoren var fortsat på 2,0 liter og ydede 47 kW (64 hk). De tilgængelige karrosserivarianter var fortsat firedørs sedan, femdørs combi coupé og todørs coupé. 2,0-litersmotoren med 88 kW (120 hk) kunne kombineres med alle karrosserivarianter. Med faceliftet bortfaldt 1,6-litersmotoren i coupémodellen.

Motorvarianter

626 fandtes nu med følgende motorvarianter:

ModelCylindreVentilerSlagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
LX 1.648157660 (82) / 5500120 / 3800
GLX 2.048198475 (102)1 / 5600159 / 3700
GLX 2.0i Kat48198466 (90) / 5000153 / 2500
GT 2.0i48198488 (120) / 5400171 / 4000
LX 2.0 Diesel48199847 (64) / 4650120 / 2750
1 For Schweiz: 70 kW (95 hk) / 158 Nm

Sikkerhed

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var 626 i årgangene 1983 til 1987 klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 20 % bedre end middelbilen[1]
  • 2007: Som middelbilen[2]
  • 2009: Som middelbilen[3]

Kia Concord/Capital

I 1987 overtog sydkoreanske Kia produktionsanlæggene og byggede modellen på licens under navnet Kia Concord med benzinmotorerne fra Mazda (fra 2,0 liter og opefter) samt 2,0-liters dieselmotoren. I 1989 tilkom Kia Capital, som var et billigere alternativ med 1,5-litersmotor.

I 1991 blev modellerne faceliftet og fik nu 1,8-litersmotor, som nu ikke længere kunne fås til Concord.

Kia afsluttede produktionen af Concord i 1995, hvor modellen blev afløst af Kia Clarus. Capital udgik i 1996 og blev afløst af Kia Sephia.

626/Capella (GD/GV, 1987−1991)

Mazda 626 III
Mazda 626 front 20080302.jpg
Mazda 626 combi coupé (1987−1991)
Produktion
Produktionsår1987−1991
(stationcar: 1988−1997)
Karrosseri og platform
Karrosseriformer4-dørs sedan
5-dørs combi coupé
2-dørs coupé
5-dørs stationcar
TeknikTværliggende frontmotor,
for- eller firehjulstræk
Drivlinje
MotorerBenzin:
2,0−2,2 liter (66−103 kW)
Diesel:
2,0 liter (44 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2515−2575 mm
Længde4554 mm
Bredde1689 mm
Højde1410 mm
Egenvægt1125−1360 kg

I juni 1987[4] kom der igen en ny 626 på markedet. Denne fandtes som sedan, combi coupé og coupé samt fra januar 1988 også som stationcar, som efter afløsningen af de øvrige varianter i sommeren 1991 fortsat blev bygget sideløbende med den nye sedan og combi coupé frem til sommeren 1997.

De kendte 2,0-litersmotorer blev fortsat benyttet. LX-modellen var udstyret med en 2,0-liters karburatormotor med 66 kW (90 hk) og ureguleret katalysator og GLX med 2,0i-motor med reguleret trevejskatalysator og ligeledes 66 kW (90 hk). Til modelåret 1990 fik LX også 2,0i-motoren med reguleret trevejskatalysator, så forskellen mellem LX og GLX fremover kun lå i udstyret. Derudover fandtes bilen som 2,0 12V med 79 kW (107 hk), 2,2i 12V med 85 kW (115 hk) og GT-modellen med 2,0i 16V-motor med 103 kW (140 hk). En dieselmotor fandtes fortsat også i programmet.

Til modelåret 1990 blev modelprogrammet ligeledes udvidet med en firehjulstrukket udgave af 626 2,2i 12V, og ABS-bremser kunne fås mod merpris. I Japan hed modellen Capella og blev produceret frem til 1996. Bilen kunne fås med femtrins manuel gearkasse eller firetrins automatgear.

Denne 626 var den første japanske bil, som vandt en gruppetest i det tyske fagtidsskrift auto motor und sport (hæfte 21/1987). Ved testen blev bilen i år 1987 sammenlignet med konkurrenterne Audi 80, Peugeot 405, Renault 21 og Ford Sierra.

Til denne byggeserie kunne for første gang i en Mazda systemet 4WS fås til GT-modellen. 4WS-systemet sørgede for forbedret kurvestabilitet, i det baghjulene afhængigt af hastighed blev styret sammen med forhjulene.

Produktionen af sedan-, combi coupé- og coupémodellerne blev indstillet i juli 1991.[4]

Sikkerhed

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var 626 i årgangene 1988 til 1992 klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 20 % bedre end middelbilen[1]
  • 2001: Mindst 20 % bedre end middelbilen[5]
  • 2003: Som middelbilen[6]
  • 2005: Som middelbilen[7]
  • 2007: Mindst 20 % bedre end middelbilen[2]
  • 2009: Mindst 20 % bedre end middelbilen[3]
  • 2011: Som middelbilen[8]
  • 2013: Som middelbilen[9]
  • 2015: Som middelbilen[10]
  • 2017: Mindst 40 % dårligere end middelbilen[11]

Tekniske data

2.02.0i2.0-12V2.0i-16V2.2i-12V2.0 Diesel
Byggeår6/1987–7/19916/1987–4/19976/1987–12/198811/1987–9/19976/1987–7/1991
Motordata
MotortypeR4-benzinmotorR4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder23432
VentilstyringOHC, tandremDOHC, tandremOHC, tandrem
FødesystemKarburatorMonopointKarburatorMultipointHvirvelkammer
Trykladning
KølingVandkøling
Boring × slaglængde86,0 × 86,0 mm86,0 × 94,0 mm86,0 × 86,0 mm
Slagvolume1998 cm³2184 cm³1998 cm³
Kompressionsforhold8,6:110,0:19,5:18,6:122,7:1
Maks. effekt ved omdr./min.66 kW
(90 hk)
5200
66 kW
(90 hk)
5000
79 kW
(107 hk)
5300
103 kW
(140 hk)
6000
85 kW
(115 hk)
5000
44 kW
(60 hk)
4000
Maks. drejningsmoment ved omdr./min.150 Nm
3400
153 Nm
2500
162 Nm
3300
173 Nm
4000
180 Nm
3900
119 Nm
2750
Kraftoverførsel
Drivende hjul (standardudstyr)Forhjul
Drivende hjul (ekstraudstyr)Alle
Gearkasse (standardudstyr)5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr)4-trins automatisk
Præstationer
Topfart176 km/t175 km/t186 km/t204 km/t189 km/t152 km/t
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel8,8 liter
Blyfri/
blyholdig 91
8,5 liter
Blyfri 91
8,1 liter
Blyholdig 98
8,8 liter
Blyfri 95
8,5 liter
Blyfri 91
6,4 liter
Diesel

626/Capella/Cronos (Ẽfini MS6 GE, 1991−1997)

Mazda 626 IV
Mazda 626 front 20071102.jpg
Mazda 626 combi coupé (1991−1997)
Produktion
Andre navneMazda Cronos
Ẽfini MS6
Produktionsår1991−1997
Karrosseri og platform
Karrosseriformer4-dørs sedan
5-dørs combi coupé
TeknikTværliggende frontmotor,
for- eller firehjulstræk
BeslægtedeFord Probe
Mazda MX-6
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,8−2,5 liter (66−121 kW)
Diesel:
2,0 liter (55 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2610 mm
Længde4695 mm
Bredde1750 mm
Højde1390−1400 mm
Egenvægt1175 kg

Den i august 1991[4] som sedan og combi coupé introducerede Mazda 626 var stærkt modificeret. Sideløbende med den nye 626 kunne stationcarversionen af den foregående modelserie fortsat købes, mens coupéversionen udgik. I stedet introducerede Mazda en ny model, MX-6, som byggede på samme platform som 626 og hvis teknik kunne genfindes i Ford Probe. Sedanudgaven blev i Japan solgt under betegnelsen Mazda Cronos. Med lidt mere luksuriøst udstyr kunne modellen i Japan også købes som Ẽfini.

Modellen blev kåret til Årets Bil i Danmark 1993.[12]

Bilen havde et sportsligt udseende ydre, som af den konservative købergruppe ikke blev særlig godt modtaget. Specielt synes de ikke godt om combi coupé-modellen med en i bagklappen integreret hækspoiler. Denne generation af 626 var for daværende forhold også for stor og for dyr for sin klasse, hvorved modellen ikke opnåede lige så stor salgssucces som sine forgængere.

Firehjulsstyringssystemet 4WS blev i denne modelserie monteret for sidste gang og kom også til indsats i søstermodellen MX-6.

Modellen udgik af produktion i marts 1997.[4]

Sikkerhed

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var 626 i årgangene 1992 til 1997 klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 20 % bedre end middelbilen[1]
  • 2001: Som middelbilen[5]
  • 2003: Mindst 15 % bedre end middelbilen[6]
  • 2005: Mindst 15 % bedre end middelbilen[7]
  • 2007: Som middelbilen[2]
  • 2009: Som middelbilen[3]
  • 2011: Som middelbilen[8]
  • 2013: Mindst 20 % dårligere end middelbilen[9]
  • 2015: Mindst 40 % dårligere end middelbilen[10]
  • 2017: Mindst 20 % dårligere end middelbilen[11]

Tekniske data

1.82.02.5 V62.0 Diesel
Byggeår10/1994–3/19978/1991–3/1997
Motordata
MotortypeR4-benzinmotorV6-benzinmotorR4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder42
VentilstyringDOHC, tandrem2 × DOHC,
tandhjul/tandrem
OHC, tandrem
FødesystemMultipointHvirvelkammer
TrykladningComprexlader
KølingVandkøling
Boring × slaglængde83,0 × 85,0 mm83,0 × 92,0 mm84,5 × 74,2 mm86,0 × 86,0 mm
Slagvolume1840 cm³1991 cm³2497 cm³1998 cm³
Kompressionsforhold9,6:19,0:19,2:121,1:1
Maks. effekt ved omdr./min.66 kW
(90 hk)
5500
77 kW
(105 hk)
5500
85 kW
(115 hk)
5500
121 kW
(165 hk)
5600
55 kW
(75 hk)
4000
Maks. drejningsmoment ved omdr./min.143 Nm
2500
155 Nm
4300
170 Nm
4500
217 Nm
4800
169 Nm
2000
Kraftoverførsel
Drivende hjul (standardudstyr)Forhjul
Drivende hjul (ekstraudstyr)Alle
Gearkasse (standardudstyr)5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr)4-trins automatisk
Præstationer1
Topfart181 km/t191 km/t198 km/t
(185 km/t)
220 km/t
(207 km/t)
161 km/t
Acceleration 0-100 km/t12,6 sek.11,9 sek.10,9 sek.
(13,4 sek.)
8,5 sek.
(10,2 sek.)
14,7 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel7,9 liter
Blyfri 95
7,7 liter
(8,1 liter)
Blyfri 95
8,8 liter
(9,4 liter)
Blyfri 95
7,0 liter
Diesel
1 Værdier i parentes ( ) gælder for versioner med automatgear

626/Capella (GF/GW, 1997−2002)

Mazda 626 V
Mazda 626 GF 2.0.JPG
Mazda 626 sedan (1997−1999)
Produktion
Produktionsår1997−2002
Karrosseri og platform
Karrosseriformer4-dørs sedan
5-dørs combi coupé
5-dørs stationcar
TeknikTværliggende frontmotor,
for- eller firehjulstræk
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,8−2,5 liter (66−147 kW)
Diesel:
2,0 liter (66−81 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2610 mm
Længde4590−4660 mm
Bredde1710 mm
Højde1430−1515 mm
Egenvægt1245−1535 kg

I april 1997[4] blev med femte generation af 626 den sidste model med denne betegnelse introduceret. Modellen fandtes fortsat som sedan og combi coupé (type GF), som i januar 1998 blev suppleret med en ny stationcar (type GW). I modsætning til stationcarudgaven af forgængeren var denne stationcar en nyudvikling ligesom sedan og combi coupé.

I december 1999 fulgte et facelift til sedan og combi coupé, som i februar 2000 også blev gennemført på stationcaren. Den faceliftede 626 adskilte sig fra den oprindelige model gennem frem for alt et nyt udvendigt design og en igen optimeret kabine.

626 sedan, combi coupé og stationcar fandtes i tre forskellige udstyrsniveauer med flere forskellige motorer. De tilbudte motorer var alle firecylindrede med fire ventiler pr. cylinder, hvor den mindste benzinmotor var på 1,8 liter og ydede 66 kW (90 hk), senere 74 kW (101 hk). De to andre benzinmotorer havde et slagvolume på 2,0 liter og havde en effekt på 85 kW (115 hk) eller 100 kW (136 hk). Fra foråret 1998 kunne 626 også leveres med en dieselmotor på 2,0 liter med 74 kW (101 hk), senere 81 kW (110 hk).

I stedet for udstyrsvarianter (LX, GLX og GT) var modelserien nu opdelt i udstyrslinjer. Disse udstyrslinjer blev betegnet Comfort, Spirit, Exclusive og Sportive, hvor Sportive-modellen udelukkende fandtes med den stærkeste 2,0-litersmotor med 100 kW (136 hk).

Sikkerhed

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var 626 i årgangene 1998 til 2002 klassificeret som følger:

  • 2005: Mindst 15 % bedre end middelbilen[7]
  • 2007: Mindst 20 % bedre end middelbilen[2]
  • 2009: Mindst 30 % bedre end middelbilen[3]
  • 2011: Som middelbilen[8]
  • 2013: Mindst 20 % dårligere end middelbilen[9]
  • 2015: Mindst 20 % dårligere end middelbilen[10]
  • 2017: Som middelbilen[11]

Tekniske data

1.82.02.0 HP2.52.0 DITD
Byggeår4/1997–12/199912/1999–8/20024/1997–8/20024/1998–10/200010/2000–8/2002
Motordata
MotortypeR4-benzinmotorV6-benzinmotorR4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder4
VentilstyringDOHC, tandrem2 × DOHC,
tandhjul/tandrem
OHC, tandrem
FødesystemMultipointDirekte
TrykladningTurbolader, ladeluftkøler
KølingVandkøling
Boring × slaglængde83,0 × 85,0 mm83,0 × 92,0 mm84,5 × 74,2 mm86,0 × 86,0 mm
Slagvolume1840 cm³1991 cm³2497 cm³1998 cm³
Kompressionsforhold9,6:19,7:110,0:118,8:1
Maks. effekt ved omdr./min.66 kW
(90 hk)
5000
74 kW
(101 hk)
5500
85 kW
(115 hk)
6000
100 kW
(136 hk)
5800
147 kW
(200 hk)
6500
74 kW
(101 hk)
4000
81 kW
(110 hk)
4000
Maks. drejningsmoment ved omdr./min.147 Nm
2500
152 Nm
4000
173 Nm
4500
181 Nm
4500
224 Nm
4800
220 Nm
1800
230 Nm
1800
Kraftoverførsel
Drivende hjulForhjulAlleForhjul
Gearkasse (standardudstyr)5-trins manuel4-trins automatisk5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr)4-trins automatisk4-trins automatisk
Præstationer (sedan og combi coupé)1
Topfart180 km/t182 km/t198 km/t
(185 km/t)
208 km/t
(195 km/t)
(220 km/t)185 km/t191 km/t
Acceleration 0-100 km/t12,6 sek.11,8 sek.9,9 sek.
(12,0 sek.)
9,6 sek.11,5 sek.11,0 sek.
Præstationer (stationcar)1
Topfart178 km/t180 km/t192 km/t
(179 km/t)
202 km/t
(189 km/t)
175 km/t185 km/t
Acceleration 0-100 km/t12,9 sek.12,0 sek.10,6 sek.
(12,1 sek.)
10,5 sek.13,5 sek.12,0 sek.
1 Værdier i parentes ( ) gælder for versioner med automatgear

Afslutning af produktionen

Den 30. august 2002 forlod den definitivt sidste Mazda 626 samlebåndet. Efterfølgeren kom til at hedde Mazda6.

Svage sider

  • Versionerne med benzinmotor er ikke E10-kompatible.[13]
  • Rustbeskyttelsen er delvist utilstrækkelig. Der rapporteres om korrosion på motorhjelmens kanter, de bageste fjederben samt de bageste hjulkasser.

Referencer

  1. ^ a b c "Bilmodell sortering (på svensk)". Arkiveret fra originalen 8. marts 2001. Hentet 13. februar 2016.
  2. ^ a b c d Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 7. juli 2015, på svensk)
  3. ^ a b c d "Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juni 2015. Hentet 7. juli 2015.
  4. ^ a b c d e Bosch produktliste, viskerblade 2003/2004. Robert Bosch GmbH, 31. marts 2003 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk).
  5. ^ a b "Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. august 2003. Hentet 7. juli 2015.
  6. ^ a b Hur säker är bilen? 2003 Arkiveret 15. juli 2018 hos Wayback Machine Marts 2003 (hentet 26. november 2017, på svensk)
  7. ^ a b c Hur säker är bilen? 2005 Arkiveret 21. november 2018 hos Wayback Machine April 2005 (hentet 26. november 2017, på svensk)
  8. ^ a b c Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine (hentet 7. juli 2015, på svensk)
  9. ^ a b c "Hur säker är bilen? 2013 September 2013 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juli 2014. Hentet 7. juli 2015.
  10. ^ a b c Hur säker är bilen? 2015 Arkiveret 18. december 2015 hos Wayback Machine September 2015 (hentet 13. februar 2016, på svensk)
  11. ^ a b c Hur säker är bilen? 2017 September 2017 (hentet 26. november 2017, på svensk)
  12. ^ Sindal, Helle (23. oktober 2013). "Se Årets Bil fra de seneste 46 år". Politiken. Hentet 26. november 2017.
  13. ^ E10 Kraftstoff (hentet 24. september 2014, på tysk)

Litteratur

  • Automobil Revue. Katalog 1979, 1984, 1997, 2000 og 2001 (på tysk og fransk).
  • Auto Katalog 1988/89. Stuttgart, 1. august 1988 (på tysk).
  • Joachim Kuch: Japanische Automobile. Motorbuch Verlag, Stuttgart, 1990. ISBN 3-613-01365-7, side 85–90 (på tysk).
  • H.R. Etzold: Mazda 626 - So wird’s gemacht. Delius Klasing Verlag, 2004 (på tysk).

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

1997-1999 Mazda 626 (GF) Classic hatchback 01.jpg
1998 Mazda 626 (GF) Classic hatchback. Photographed in Gymea, New South Wales, Australia.
Mazda 626 front 20090506.jpg
Forfatter/Opretter: Rudolf Stricker, Licens: Attribution
Mazda 626, 5. Generation Schrägheck
20100801 kia concord 001.jpg
Forfatter/Opretter: Chu, Licens: CC BY-SA 3.0
Kia New Concord
Mazda 626 rear 20080224.jpg
Forfatter/Opretter: Rudolf Stricker, Licens: CC BY-SA 3.0
Mazda 626, 5. Generation
20110605 kia capital 1.jpg
Forfatter/Opretter: Chu, Licens: CC BY-SA 3.0
1989-1991 Kia Capital
Mazda 626 GF 2.0.JPG
Forfatter/Opretter: Thomas doerfer, Licens: CC BY 3.0
Mazda 626 GF
1983 Mazda 626 2.0 Coupé rear.jpg
Forfatter/Opretter: Unknown, affiliated with Garage de l'Est. Cropped and lightly adjusted by uploader Mr.choppers, Licens: CC BY-SA 3.0
1983 Mazda 626 2.0 Coupé automatic. Amazing original condition.
Mazda 626 1980.jpg
Forfatter/Opretter: CptnLanky, Licens: CC BY 3.0
1980 model Mazda 626 sedan, Australia.
Mazda 626 GF 2.0 Heck.JPG
Forfatter/Opretter: Thomas doerfer, Licens: CC BY 3.0
Mazda 626 GF
Mazda 626 rear 20090506.jpg
Forfatter/Opretter: Rudolf Stricker, Licens: Attribution
Mazda 626, 5. Generation Schrägheck
Mazda 626 (3750083423).jpg
Forfatter/Opretter: dave_7 from Lethbridge, Canada, Licens: CC BY 2.0
Mazda 626 coupe - last of the line for rear wheel drive 626s.