Maybellene i Hofteholder

"Maybellene i Hofteholder"
Single af Volbeat
fra albummet Guitar Gangsters & Cadillac Blood
Udgivet2008
FormatSingle
GenreHeavy metal, rock and roll[1]
Længde3:20
PladeselskabMascot
Skrevet afMichael Poulsen
Producer(e)Jacob Hansen
Volbeats singlekronologi
"Radio Girl"
(2007)
"Maybellene i Hofteholder"
(2008)
"Mary Ann's Place"
(2008)

"Maybellene i Hofteholder" er den sjette single fra det danske heavy metalband Volbeat.[2] Den blev udgivet i 2008 som førstesinglen fra albummet Guitar Gangsters & Cadillac Blood, der blev udgivet i september samme år.

"Maybellene i Hofteholder" var den første af gruppens singler som nåede top ti på tracklisten, og den vandt "P3 Lytterhittet" til P3 Guld. Den toppede som #5 på Tjeklisten. Den tilhørende musikvideo blev nomineret til "Årets Musikvideo" til Danish Metal Awards, og singlen solgte guld i Danmark.

Baggrund

Sangen handler om en ældre mand, som stalker en kvindelig stripper, kaldet Maybellene, som han er besat af. Hun danser hver lørdag aften på en fiktiv bar kaldet "10 House City", hvor han har sit eget bord, No. 45. Han ved hun bor på Barbara Hotel, og hun åbner aldrig døren, når han prøver at besøge hende. En mandag forsøger han er ryge hende ud af værelset på hotellet, men hun omkommer i branden, selv om hendes lig aldrig bliver fundet.[3]

Produktion

Sangen blev indspillet i marts og april 2008 i Hansen Studios i Ribe med Jacob Hansen som producer. Tekst og musik er skrevet af forsangeren Michael Poulsen. Nummeret har Anders Pedersen på hawaiiguitar, Kristian Pedersen på akustisk guitar og Jacob Hansen (produceren) på baggrundsvokal som gæstemusikere.[3]

Der blev fremstillet en musikvideo til "Maybellene i Hofteholder", hvor bandet spiller sangen. Til start og slut er en lille tegnefilm. Hovedparten af videoen er dog med virkelige mennesker, hvor handlingen fra sangen udspiller sig.[3] Videoen er instrueret af Claus Vedel.[4]

Modtagelse

De danske anmeldere nævnte "Maybellene i Hofteholder" var et godt eksempel på en mere 50'er-inspireret sang, der gjorde albummet mere "melodiøst og dansabelt, samtidigt med at det metalliske input bevares", hvorved at der var "noget for enhver smag".[5] Frank Albrecht fra det tyske metalmagasin Rock Hard nævnte "Maybellene i Hofteholder" i sin anmeldelse af Guitar Gangsters & Cadillac Blood som et "vidunderligt kompliment til ørerne".[6] Metal.de's anmelder Andrea Friedrich skrev derimod, at sangen ved første gennemlytning lød som tre sange der var smidt i en blender.[7]

"Maybellene i Hofteholder" blev Ugens Uundgåelige på P3 kort efter at nummeret blev udgivet.[8] Nummeret debuterede som #9 på Tracklisten d. 15. august 2008, og toppede den følgende uge som #5. Samlet tilbragte den 12 uger på hitlisten, heraf fire i top ti. Det var bandets første top ti-hit på Tracklisten.[9] Den toppede i tre uger som #5 på Tjeklisten og var i alt 9 uger på denne hitliste.[10]

"Maybellene i Hofteholder" vandt "Årets Lytterhit 2008" ved P3 Guld, der blev afholdt i januar 2009.[11][12][13] Musikvideoen blev nomineret til "Årets Musikvideo" til Danish Metal Awards dette år.[4] Prisen gik dog til Pilgrimz' "Shake-A-Feather". Den 17. november 2010 modtog bandet en guldplade for "Maybellene i Hofteholder".[14]

Spor

  1. "The Garden's Tale" (Radio Edited Version) - 3:40
  2. "The Garden's Tale" (Album Version) - 4:50

Referencer

  1. ^ Volbeat – Maybellene I Hofteholder. Discogs. Hentet 2. oktober 2015
  2. ^ dawak. "Volbeat - Interview". Demonic Nights. Hentet 30. september 2015.
  3. ^ a b c Guitar Gangsters & Cadillac Blood-Booklet
  4. ^ a b "DANISH METAL AWARDS 2008: Nominees Announced". Blabbermouth.net. Hentet 2013-12-02.
  5. ^ Volbeat: Guitar Gangsters & Cadillac Blood Arkiveret 12. august 2018 hos Wayback Machine. Diskant.dk. Hentet 28/9-2015
  6. ^ Frank Albrecht. "VOLBEAT - Guitar Gangsters & Cadillac Blood". Rock Hard. Hentet 2013-12-02.
  7. ^ Andrea Friedrich. "VOLBEAT - Guitar Gangsters & Cadillac Blood". Metal.de. Arkiveret fra originalen 10. marts 2009. Hentet 2013-12-02.
  8. ^ Volbeat rocker igennem på tredje album Arkiveret 22. december 2015 hos Wayback Machine. GAFFA. Hentet 19/10-2015
  9. ^ "Volbeat - Maybellene i Hofteholder (song)". Danishcharts.com. Hentet 2013-12-02.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  10. ^ Maybellene i Hofteholder - Volbeat. Danskehitlister. Hentet 1/10-2015
  11. ^ Veto fik P3-Prisen Arkiveret 3. oktober 2015 hos Wayback Machine. GAFFA. Hentet 30/9-2015
  12. ^ Veto vandt P3 Prisen Arkiveret 27. november 2018 hos Wayback Machine. Soundgarden. Hentet 30/9-2015
  13. ^ Peter Krogholm. "VETO struck gold at P3 award show" (engelsk). All Scandinavian. Hentet 2013-12-02.
  14. ^ "Volbeat "Maybellene In Hofteholder"". IFPI Danmark. Hentet 2014-07-15.

Eksterne henvisninger