Mayasprog

Mayasprog er de sprog, som er medlemmer af sprogfamilien maya. De tales i det sydøstlige Mexico, hele Guatemala og i dele af Belize, El Salvador og Honduras i Mesoamerika.

Over seks millioner taler et af de ca. 40 forskellige mayasprog. Fire millioner bor i Guatemala og to i Mexico. Både Guatemala og Mexico anerkender Mayasprog som oficielle sprog på linje med spansk.

Mayasprogene er blandt de bedst dokumenterede og grundigst studerede sprogfamilier på de amerikanske kontinenter. Lingvister har inddelt familien i undergrupper og har rekonstrueret det fælles modersprog for mayafamilien, kaldet protomaya.

Mayasprogene tilhører alle det Mesoamerikanske sprogområde og har træk fælles med en række andre sprog i Mesoamerika efter årtusinders gensidig påvirkning.

Kort over hvor de forskellige Maya sprog tales I GUatemala, Belize og Mexico. Størrelsen på bogstaverne er relative til befolkningens størrelse.

I den præcolumbianske periode blev maya skrevet med en logo-syllabisk hieroglyfskrift. De første tekster der kendes på maya er skrevet i det første årtusinde før vor tidsregning. Efter den spanske erobring af Mayalandet begyndte mayaerne at skrive med latinske bogstaver og et stort antal tekster er overleveret fra den tidlige koloniale periode, heriblandt dokumenter som quichémayaernes skabelsesberetning Popol Vuh.

Det mayasprog, der i dag tales af flest, kaldes yukatekisk maya og tales af 900,000 mayaer på Yucatán halvøen. Det er efterkommer af det ene af de to mayadialekter der brugtes til at nedskrive hieroglyfiske tekster i Mesoamerikas klassiske periode (c. 250-900 e.v.t.).

Det andet mayasprog er dokumenteret i mayaskrift er chol, der i dag kun tales i mindre områder i Chiapas og Guatemala. Et nært beslægtet sprog chorti-maya tales ved grænserne mellem Honduras, Guatemala og El Salvador. Disse sprog er de mest konservative i ordforråd og fonologi og er nært beslægtede med sproget på inskriptionerne på den klassiske periodes bygninger i det centrale lavland.

I Guatemalas højland findes mayasprog af Quiché-gruppen: quiché selv og cakchiquel, kekchi, tzutuhil, pocomam og mam. Den berømte Popol Vuh er skrevet på quiché.

Sproget Huastecisk tilhører også maya-sprogfamilien, selv om det både lingvistisk og geografisk ligger fjernt fra resten af sprogfamilien.

Ekstern henvisning

Medier brugt på denne side

Mayan Language Map.png
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Madman2001 assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0

A map showing the present-day locations of the Mayan Languages. The colours of the language names shows closely-related groups. The size of the name shows the relative number of speakers. Largest size = over 500,000 speakers.
Large size = over 100,000 speakers.
Medium size = over 10,000 speakers.
Small size = under 10,000 speakers.

Notes: the name colours are the same as used in the genealogy tree (Image:Mayan Language Tree in colour.png). The "source code" -- the original SVG file -- can be obtained at Image:Mayan Language Map.svg, but the SVG editor changes the sizes of the words.