Maximilian zu Wied
Maximilian Alexander Philipp zu Wied (23. september 1782 – 3. februar 1867) var fyrste af fyrstedømmet Wied-Neuwied i nærheden af Koblenz, rhinsk Preussen.[1]
Hans interesse for indianske folkeslag førte ham først til Brasilien og siden til USA. Maximilian zu Wieds illustrerede storværk om sin rejse, oplevelser og etnografiske studier i det indre af USA er udkommet i flere udgaver, og det er en uomgængelig klassiker for alle med en interesse for prærieindianerne ved Upper Missiouri River.[1]
Opvæksten og voksenårene frem til 1814
Maximilian havde syv ældre søskende, heraf én storebror. Hans far var fyrst Friedrich Karl zu Wied.[1] Som elev af Johan Friedrich Blumenbach blev den unge Maximilians faglige interesse ført i retning af studiet af mennesket i dets oprindelige tilstand.[1]
Med Napoleon ved magten i Frankrig kunne Maximilian ikke umiddelbart forfølge sin interesse, men tjente ved den preussiske hær. Under slaget ved Jena i 1806 blev han taget til fange af franskmændene, men siden udvekslet. Ved Napoleons fald i 1814 deltog han i hærens indmarch i Paris[1] som dekoreret generalmajor.[2]
Rejsen til Brasilien
Fra 1815 til 1817 studerede Maximilian kyst-indianerne i Brasilien og beskrev også områdets dyre- og planteliv. Jægeren og konservatoren David Dreidoppel fulgtes med ham.[3] Maximilians bog ”Reise nach Brasilien in den Jahren 1815 bis 1817” (udgivet 1820 og 1821) blev snart oversat, bl.a. til engelsk, og værket gjorde ham internationalt kendt.[1]
Rejsen i det indre af Nordamerika
Maximilian kunne først realisere et ønske fra 1803 om at rejse til USA i 1832 for at lære om de nord-amerikanske naturfolk.[4] Kunstneren Karl Bodmer skulle dokumentere hele ekspeditionen med sin pensel og palet, mens Dreidoppels job atter var at skaffe og udstoppe eksemplarer af det sete dyreliv.[3]
Med skib fra Rotterdam gik kursen mod Boston den 17. maj 1832. Maximilian og hans ledsagere drog snart videre vestpå fra den amerikanske østkyst via Ohio River.[3]
I april 1833 sejlede de med American Fur Companys hjuldamper Yellowstone og siden en mindre sejlbåd op til pelskompagniets handelsstation Fort McKenzie ved Upper Missouri River i Montana. Her tilbragte de seks uger.
Første stop på tilbagevejen var Fort Union, som de nåede den 29. september.[5] Næste ophold var i handelsstationen Fort Clark 200-300 meter fra mandan-byen Mitutanka (kaldt Mih-tutta-hang-kusch af Maximilian) i North Dakota, hvor de blev fra den 8. november og hele vinteren igennem.[3] Efter at være kommet over en alvorlig og månedlang sygdom var Maximilian rask nok til at forlade fortet den 18. april 1834 sammen med Bodmer og Dreidoppel.[6]
Med St. Louis som mellemstation nåede de tre New York i sommeren 1834 og påbegyndte turen tilbage til Europa den 16. juli.[3]
Besøgte indianerstammer
.jpg)
Under sin ekspedition kom Maximilian i kort kontakt med bl.a. missouri-, oto- og ponca-indianere.[3] Fyrsten besøgte den fængslede sac-høvding Black Hawk i Jefferson Barracks, Missouri.[2] Ved ankomsten til Fort McKenzie havde en lejr piegan-sortfødder stillet deres tipier op tæt ved fortet. Både assiniboiner og plains crees besøgte Fort Union under ekspeditionens ophold i denne handelsstation.[7]
Gennem vinteren 1833-1834 lærte Maximilian meget om mandanernes skikke og ceremonier og også om hidatsaerne lidt nordpå. Den tyske forsker lod sig imponere af mandan-høvding Four Bears, der jævnligt besøgte ham i fortet.[7] Maximilian noterede byindianernes ængstelse over en helt usædvanlig mængde stjerneskud natten til den 13. november 1833,[7] og han skrev i det hele taget om dagliglivet og hændelserne i og omkring fortet og indianerbyen.
Det store værk om ekspeditionen
De første år efter hjemkomsten sammensatte fyrsten teksten om sin ekspedition, hvori han gav fyldige beskrivelser af både mennesker, landskaber, plante- og dyreliv. Værket udkom i to bind i årene 1839 – 1841 under titlen ”Reise in das innere Nord-America in den Jahren 1832 bis 1834”.[1] I Paris arbejdede Karl Bodmer på de ledsagende farve-illustrationer, der blev trykt som et separat bind.[3]
Værket var dyrt at fremstille, og udgivelsen løb ikke rundt økonomisk.[3] Modsat var dets etnografiske værdi betragtelig, da det dokumenterede flere oprindelige livsstile, der ville undergå store forandringer de næste årtier. Maximilians detaljerede og alsidige informationer om mandanerne var specielt værdifulde, for stammen var næsten blevet udryddet under en koppe-epidemi kun tre år efter hans afrejse.[1]
Værket udkom i både en fransk og en engelsk udgave i starten af 1840erne.[4]
De sidste år
Maximilian beholdt sin interesse for fremmede folkeslag livet ud.[2] Kort før sin død kom han en miskrediteret George Catlin til hjælp i 1866 ved at bekræfte rigtigheden af dennes fremstilling af mandanernes okipa-ceremoni.[8]
Maximilians samlinger fra ekspeditionen
Joslyn Art Museum i Omaha, Nebraska, har flere af forskerens efterladte papirer.[1]
American Museum of Natural History erhvervede Maximilians zoologiske samling.[1]
Andre effekter indsamlet af Maximilian, bl.a. et bisonskind med tegninger lavet af høvding Four Bears, findes på Linden-Museum i Stuttgart, Tyskland.[7]
Referencer
- ^ a b c d e f g h i j Complete Dictionary of Scientific Biography. Vol. 14. Charles Scribner’s Sons, 2008.
- ^ a b c Thwaites, Reuben Gold (Ed.): Part I of Maximilian, Prince of Wied's, Travels in the Interior of North America, 1832–1834. Early Western Travels 1748–1846. Volume XXII. Cleveland, 1906.
- ^ a b c d e f g h The Maximilian-Bodmer Expedition: Travels in the Interior of North America, 1832-1834. Understanding the Expedition. Joslyn Art Museum. Omaha, intet årstal.
- ^ a b Gallery Guide: Travels in the Interior of North America, 1832-1834. The Maximilian-Bodmer Expedition. Joslyn Art Museum. Omaha, intet årstal.
- ^ Thwaites, Reuben Gold (Ed.): Part II of Maximilian, Prince of Wied's, Travels in the Interior of North America, 1832–1834. Early Western Travels 1748–1846. Volume XXIII. Cleveland, 1906.
- ^ Thwaites, Reuben Gold (Ed.): Part III of Maximilian, Prince of Wied's, Travels in the Interior of North America, 1832–1834. Early Western Travels 1748–1846. Volume XXIV. Cleveland, 1906.
- ^ a b c d Thomas, David and Karin Ronnefeldt (Ed.): People of the First Man. Life Among the Plains Indians in Their Final Days of Glory. The Firsthand Account of Prince Maximilan’s Expedition up Missouri River, 1832-1834. New York, 1976.
- ^ Catlin, George: O-kee-pa. A Religious Ceremony; and other Customs of the Mandans. Philadelphia, 1867.
|
Medier brugt på denne side
Author: aquatint by Karl Bodmer from the book "Maximilian, Prince of Wied’s Travels in the Interior of North America, during the years 1832–1834" by Prince Maximilian of Wied (Publisher: Ackermann & Co., 1839) Source URL: http://www.gallery.oldbookart.com/main.php?g2_itemId=30172
The map shows the northern states of the United States of America in 1832. At that time the rivers of the Mississippi and the Missouri formed the border between the east settled area of the Americans and the western area of the Indians. The areas of the different Indian tribes and the villages and towns of Americans are inscribed on the map. An orange line indicates the northern boundary of America. The red lines from Boston to the upper Missouri and back to New York marked the history of the Expedition of the scientist Maximilian zu Wied-Neuwied and the painter Karl Bodmer in the years 1832-1834. The map was first published 1839 by Maximilian zu Wied-Neuwied in Reise in das innere Nord-America in den Jahren 1832 bis 1834, 2 Textbände und 1 Bildatlas mit Illustrationen von Karl Bodmer, J. Hölscher, Koblenz 1839–1841. The publication happened in the English edition four years later: Maximilian Prince of Wied’s Travels in the Interior of North America, during the years 1832–1834; Translation H. Evans Lloyd; Achermann & Comp., London 1843–1844.