Max Rudolf
Max Rudolf | |
---|---|
Født | 15. juni 1902 Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland |
Død | 28. februar 1995 (92 år) Philadelphia, Pennsylvania, USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Dr. Hoch’s Konservatorium |
Elev af | Bernhard Sekles |
Beskæftigelse | Musikolog, dirigent, musikpædagog |
Fagområde | Musik |
Arbejdsgiver | Curtis Institute of Music |
Genre | Klassisk musik |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Max Rudolf (15. juni 1902 – 28. februar 1995) var en tysk dirigent, der tilbragte det meste af sin karriere i USA.
Rudolf blev født i Frankfurt am Main, hvor han studerede cello, klaver, orgel, trompet og komposition (med Bernhard Sekles) på Hoch-konservatoriet i Frankfurt.[1] Han havde stillinger i Freiburg, Darmstadt og Prag, før han flyttede til USA i 1940. I 1945 blev han amerikansk statsborger. Han dirigerede på Metropolitan Opera mellem 1946 og 1958, hvor han blev musikdirektør for Cincinnati Symphony Orchestra og var det i 13 år. I denne periode underviste han desuden på Tanglewood Institut. Han skrev The Grammar of Conducting, den mest udbredte lærebog i orkesterdirektion. Den blev først udgivet i 1950 og desuden revideret i 1980 og igen i 1994.
Efter sin embedstid i Cincinnati tjente han som dirigent i Dallas Symphony for en sæson (1973-1974), kunstnerisk rådgiver for New Jersey Symphony (1976-77) og påtog sig regelmæssig engagementer med store amerikanske orkestre og operahuse. Ind imellem dette var han leder af opera- og direktionsafdelingen på Curtis Institute of Music (1970-1973 og 1983-1989), som måske er det, han huskes bedst for, da mange af dagens førende dirigenter har studeret under ham der.
Referencer
- ^ A musical life: writings and letters. Max Rudolf, Michael Stern and Hanny Bleeker White. Published by Pendragon Press, 2001. ISBN 1-57647-038-5 ISBN 978-1-57647-038-1
- Et interview med Max Rudolf af Bruce Duffie, 21. januar 1987
|