Max Andersen

Max Christian Pauli Andersen (født 21. maj 1892 i København, død 24. oktober 1972) var en dansk billedhugger. Han er særligt kendt for ReformationsmonumentetBispetorvet i det centrale København, der regnes som hans hovedværk.

Max Andersen var i lære som billedskærer hos Niels Hansen Jacobsen og gik forinden til forberedende undervisning hos Aage Exner. Han gik kun på Kunstakademiet fra oktober 1908 til sommeren 1909 og igen i efteråret 1912 og var således ikke elev af en bestemt lærer her.[1]

Hans værker præges af et naturalistisk formsprog, som har tråde tilbage til det forrige århundredes billedhuggertradition. Der er også træk af realisme i hans værker, eksempelvis monumentet for bombardementet af Den Franske Skole på Frederiksberg.[1]

Max Andersen udstillede blandt andet på Charlottenborg Forårsudstilling 1910, 1912-1922, 1924-1932, 1934-1945, 1947-1948, 1950, 1956 og 1958, på Charlottenborgs Efterårsudstilling 1930 og 1943 og på verdensudstillingen i München i 1913.[1]

Værker

Referencer

  1. ^ a b c "Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon". Slots- og Kulturstyrelsen. Hentet 8. september 2024.
KunstnerSpire
Denne kunstnerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side