Mauricio Kagel
Mauricio Kagel | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 24. december 1931 Buenos Aires, Argentina |
Død | 18. september 2008 (76 år) Köln, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Hilde Heinitz[1], Vincenzo Scaramuzza[2], Juan Carlos Paz |
Medlem af | Akademie der Künste |
Beskæftigelse | Musikolog, dirigent, musikpædagog, universitetslærer, videokunstner, filminstruktør, komponist |
Fagområde | Film, komposition, filminstruktion, eksperimentel musik, musikvidenskab med flere |
Deltog i | Documenta 8 |
Arbejdsgiver | Hochschule für Musik und Tanz Köln |
Arbejdssted | Köln |
Genre | Opera |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fortjenstkors af 1. klasse af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden, Rolf Schock-prisen i musik (2005), Verdienstorden des Landes Nordrhein-Westfalen (1993), Grimme-Preis (1970, 1971), Ernst von Siemens’ musikpris (2000) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Mauricio Kagels hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Mauricio Kagel (født 24. december 1931 i Buenos Aires, Argentina – død 18. september 2008 i Köln, Tyskland) var en argentinsk/tysk komponist.
Hans navn er frem for alt knyttet til fænomenet instrumentalteater, som i en eller anden form forbinder musik eller musikinstrumenter med gestik eller scenisk aktion.
I 1957 emigrerede han til Tyskland med base i Köln.
Han har skrevet et utal af værker. Han spillede på det underfundige eller absurde i sproget og i selve begreberne, hvilket gør at hans værker, selv om de ikke er lagt humoristisk op, næsten altid bringer latteren frem.
Eksterne henvisninger
- There Will Always Be Questions Enough – interview med Mauricio Kagel
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Sjakkelien Vollebregt , Licens: CC BY-SA 3.0 nl
Holland Festival, persconferentie; Mauricio Kagel
- 29 mei 1985