Maud af Storbritannien

Maud af Storbritannien
Dronning af Norge
Kroning22. juni 1906
Nidarosdomen, Trondhjem
Embedsperiode18. november 1905 - 20. november 1938
ForgængerSophie af Nassau
EfterfølgerSonja af Norge
ÆgtefælleHåkon 7., Konge af Norge (g. 1896)
BørnOlav 5., Konge af Norge
Fulde navnMaud Charlotte Mary Victoria
HusHuset Sachsen-Coburg og Gotha
FarEdvard 7. af Storbritannien
MorAlexandra af Danmark
Født26. november 1869
Marlborough House, London
Død20. november 1938
London, England
Hvilested8. december 1938
Akershus slot, Oslo
ReligionAnglikansk

Maud af Storbritannien (Maud Charlotte Mary Victoria; senere dronning Maud af Norge) (26. november 1869 i London20. november 1938 i London) var dronning af Norge fra 1905 til 1938. Hun var den første dronning af det selvstændige kongerige Norge siden 1380 (der ikke tillige samtidigt var dronning af enten Danmark eller Sverige).

Hun var datter af Edvard 7. af Storbritannien og Alexandra af Danmark og var forberedt på et stille liv som yngre britisk prinsesse. I 1896 blev hun gift med sin fætter prins Carl af Danmark, der blev valgt til Konge af Norge under navnet Haakon 7. efter opløsningen af unionen med Sverige i 1905. De fik en søn den senere Olav V af Norge.

Biografi

Tidlige liv

Edward 7.s og Alexandras tre døtre malet af Sydney Prior: Fra venstre prinsesse Louise Victoria Alexandra Dagmar (1867-1931), prinsesse Maud Charlotte Mary Victoria og prinsesse Victoria Alexandra Olga Mary af Wales (1868-1935)

Maud blev født den 26. november 1869Marlborough House i London i England som datter af prinsen og prinsessen af Wales, det senere kongepar Edward 7. og Alexandra (født prinsesse af Danmark). Mauds titel var "Hendes Kongelige Højhed prinsesse Maud af Wales". Prinsesse Mauds farfar og farmor var Albert af Sachsen-Coburg-Gotha og dronning Victoria af Storbritannien, hendes morforældre var kong Christian 9. og Louise af Hessen.

Under opvæksten rejste hun med sin mor og sine to søstre på krydstogt til Middelhavet og Norge, og hvert år var hun med på de traditionsrige familiesamlinger på Fredensborg slot i Danmark, hvor hendes fætter og kommende ægtemand, prins Carl af Danmark, også var med. De tre søstre gik under navnene their royal shynesses (= deres kongelige genertheder) og på grund af deres uheldige udseende the hags (= kællingerne, heksene), selv om de var unge piger.[1] Maud levede dog op til tidens skønhedsideal med sin hvepsetalje. Også som voksen målte hun med korset 18 inches ca. 46 cm om livet.[2]

Maud var en dygtig rytterske og red ofte jagt. Hun var også dygtig til skøjteløb. Boglige evner havde hun mindre af, selv om hun lærte en slags dansk på sine årlige ferier i Danmark, og takket være sin franske guvernante talte fransk nogenlunde. Dronning Victoria sagde om Alexandras børn, at de var uopdragne og uskolede – "jeg har overhovedet ingen sans for dem". Alexandra syntes selv, at børnene var "forfærdeligt vilde, men jeg var ligesådan" og førte an, når de rutschede ned ad Sandringhams tæppebelagte trapper på store serveringsbakker.[3]

Ægteskab

Prins Carl og Prinsesse Mauds bryllup. Maleri af Laurits Tuxen fra 1896

Prinsesse Maud giftede sig efter tidens forhold relativt sent og var i slutningen af 20'erne, før hun indgik ægteskab. Som ung havde hun været forelsket i Prins Frans af Teck, yngre bror til den senere Dronning Mary og dermed svoger til den senere Kong Georg 5. Frans havde ikke den ringeste interesse for Maud og besvarede ikke hendes breve. Han var bortvist fra Wellington kostskole for at have smidt rektor over en hæk. Da han ikke havde udsigt til nogen formue, begyndte han at spille og tabte 10.000 pund på hestevæddeløb i Irland. Hans familie måtte hjælpe for at forhindre en skandale. Han blev sendt til Indien, men returnerede til London, hvor han kom på kant med sin søster Mary, fordi han havde foræret familiejuvelerne til en ældre kæreste. Båndet mellem Maud og Frans blev dog anset for at være så nært, at Maud og hendes familie efter forlovelsen med prins Carl følte sig forpligtet til at undskylde over for Marys og Frans' mor, der havde håbet på endnu et bryllup i familien.[4]

Maud blev forlovet med sin fætter Prins Carl af Danmark. Han var den næstældste søn af Mauds morbror, den senere Kong Frederik 8. af Danmark, i hans ægteskab med Louise af Sverige-Norge. Parret blev gift den 22. juli 1896Buckingham Palace i London.

Prins Carl var uddannet som officer i Søværnet. Parret fik bolig i Bernstorffs Palæ i Bredgade i København. I bryllupsgave fra faderen fik prinsesse Maud desuden Appleton House, som var en villa ved forældrenes gods Sandringham House i Norfolk. Villaen var ment som et sted, hvor hun kunne bo, når hun besøgte hjemlandet, og parret opholdt sig ofte både i Danmark og England. Det var her deres eneste barn, Alexander (den senere kong Olav 5.), blev født den 2. juli 1903 under et af Prinsesse Mauds ophold i England.

Dronning af Norge

Haakon 7. og Dronning Mauds kroning i 1906

Efter opløsningen af unionen mellem Norge og Sverige i 1905 blev Prins Carl af den norske regering foreslået som kandidat til den norske trone. Efter en forudgående folkeafstemning, som han selv havde ønsket, blev prins Carl den 18. november 1905 enstemmigt valgt af Stortinget til Norges konge. Han tillagde sig det gamle norske kongenavn Haakon, sønnen Alexander fik navnet Olav, mens Maud beholdt sit fornavn. De ankom til Norge 25. november, og 22. juni 1906 blev Haakon og Maud kronet i Nidarosdomen i Trondhjem. Efter kroningen modtog kong Haakon og dronning Maud ejendommen KongesæterenVoksenkollen i Oslo som gave fra det norske folk.

Dronning Maud mistede aldrig sin forkærlighed for Storbritannien, men tilpassede sig hurtigt til sit nye land og sine opgaver som dronning. Hun spillede en stor og dominerende rolle ved hoffet og i sin familie, mens hendes offentlige fremtræden var mere diskret.[5]

Under sine første år i Norge blev hun og Kong Haakon ofte fotograferet i norske folkedragter og ifærd med at dyrke vintersport som skiløb for at give dem et norsk udtryk i offentlighedens øjne.[5] Hun brød sig ikke særligt om repræsentative opgaver, men hun udførte alligevel sin rolle som dronning med stor omhu og brugte tøj og smykker til at gøre et kongeligt indtryk. Hun støttede velgørende formål, især dem der var forbundet med børn og dyr, og opmuntrede musikere og kunstnere. Blandt hendes projekter var Dronningens Hjelpekomité under Første Verdenskrig. Hun støttede feministen Katti Anker Møllers hjem til ugifte mødre (1906), hvad der blev betragtet som radikalt, designede møbler til gavn for Barnets Utstilling i 1921 og solgte fotografier til velgørende formål.[5] Som ivrig rytter insisterede hun på, at staldene ved Kongeslottet i Oslo skulle udbygges. Hun overvågede selv meget af projektet og var i forbindelse hermed stærkt inspireret af Royal Mews ved Buckingham Palace i London. [6]

Død

Slagskibet HMS Royal Oak fører dronning Maud tilbage til Norge den 24. november 1938.
I Det Kongelige MausoleumAkershus Slot i Oslo hviler dronning Maud med sin mand, kong Haakon 7. I den grønne sarkofag hviler kong Olav 5. og hans hustru kronprinsesse Märtha.

Dronning Maud døde den 20. november 1938 af hjertesvigt i London nogle dage før sin 69 års fødselsdag og tre dage efter en maveoperation. Hendes lig blev ført til Norge med det britiske slagskib HMS Royal Oak. Begravelsesceremonien blev afsluttet på Akershus slot, og dronningens sarkofag blev sat i Margaretasalen, indtil et permanent mausoleum kunne færdiggøres. Under Anden Verdenskrig blev sarkofagen opbevaret i hemmelighed i Gamle Aker kirke i Oslo. Først i 1948 blev den overført til Det Kongelige MausoleumAkershus Slot. Kong Haakon overlevede Dronning Maud med næsten 17 år og blev ved sin død i 1957 gravsat sammen med sin hustru i Det Kongelige Mausoleum.

Eftermæle

Dronning Maud Land og Dronning Maud Bjergene i Antarktis og Queen Maud Gulf i Nunavut, Canada er opkaldt efter Dronning Maud.

Roald Amundsens skib Maud til hans anden ekspedition til Arktis var opkaldt efter Maud.

I 2003 opkaldte dronning Mauds oldebarn Prinsesse Märtha Louise af Norge sin ældste datter Maud Angelica Behn efter hende.

Kunstneriske gengivelser

Titler, prædikater og æresbevisninger

Monogram.

Titler og prædikater fra navngivning til død

  • 26. november 1869 – 22. juli 1896: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maud af Wales
  • 22. juli 1896 – 18. november 1905: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maud af Danmark
  • 18. november 1905 – 20. november 1938: Hendes Majestæt Maud, Norges Dronning

Dekorationer

Anetavle

 
 
 
 
 
Frans af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
Auguste Reuß til Ebersdorf
 
 
Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
August af Sachsen-Gotha-Altenburg
 
 
Louise af Sachsen-Gotha Altenburg
 
 
 
 
 
 
Louise Charlotte af Mecklenburg-Schwerin
 
 
Edvard 7. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
Georg 3. af Storbritannien
 
 
Edvard August, hertug af Kent og Strathearn
 
 
 
 
 
 
Charlotte af Mecklenburg-Strelitz
 
 
Victoria af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
Frans af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
Auguste Reuß til Ebersdorf
 
Maud af Storbritannien
 
 
 
 
 
Frederik Carl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
Friederike Amalie von Schlieben
 
 
Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
Carl af Hessen
 
 
Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
Louise af Danmark
 
 
Alexandra af Danmark
 
 
 
 
 
 
Frederik af Hessen-Kassel
 
 
Vilhelm af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
Karoline Polyxene af Nassau-Usingen
 
 
Louise af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
Frederik af Danmark
 
 
Charlotte af Danmark
 
 
 
 
 
 
Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
 

Se også

Henvisninger

  1. ^ Grimstad, s. 116.
  2. ^ Grimstad, s. 122.
  3. ^ Grimstad, s. 117.
  4. ^ Grimstad, s. 150.
  5. ^ a b c Maud Charlotte Mary Victoria – utdypning
  6. ^ "Dronning Sonja KunstStall". www.kongehuset.no (norsk). Hentet 2021-06-10.
  7. ^ Harry & CharlesInternet Movie Database (engelsk)

Litteratur

  • Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
  • Grimstad, Carl-Erik (2010). Dronning Mauds arv. Oslo: Aschehoug. ISBN 978-82-03-29131-9.
  • Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.

Eksterne links

Foregående:Dronning af Norge
19051938
Efterfølgende:
Sophie af NassauSonja af Norge

Medier brugt på denne side

The three daughters of King Edward VII and Queen Alexandra by Sydney Prior Hall.jpg
Sitters: Princess Louise Victoria Alexandra Dagmar (1867-1931); Maud, Queen of Norway (1869-1938) and Princess Victoria Alexandra of Wales (1868-1935).
Badge of the House of Windsor.svg

The Badge of the House of Windsor (the ruling royal house of the United Kingdom and the other Commonwealth realms), as approved by King George VI in 1938. In the style used from 1938 to 1952 and the again from 2022.


Although the Sovereigns of the House of Windsor (this dynastic name was adopted by Royal Proclamation on 17th June 1917) have used various old royal badges only one or two new badges have been adopted that for Wales and the following badge for the House of Windsor, which was approved by King George VI on 28th July 1938: On a Mount Vert the Round Tower of Windsor Castle argent, masoned sable, flying thereon the Royal Standard, the whole within two branches of oak fructed or, and ensigned with the Imperial Crown.
(J.P. Brooke-Little, 1954, Boutell's Heraldry, Frederick Warne: London and New York, pages 216-217)
Det kongelige mausoleum.jpg
Forfatter/Opretter: Per E. Hadland, Licens: CC BY-SA 3.0
Bilde fra Det kongelige mausoleum i Akershus slott i Oslo. I den hvite sarkofagen hviler kong Haakon VII og hans hustru dronning Maud. I den grønne sarkofagen hviler kong Olav V og hans hustru kronprinsesse Märtha
Royal Monogram of Queen Maud of Norway.svg
Forfatter/Opretter: Glasshouse, Licens: CC BY-SA 3.0
Royal Monogram of Queen Maud of Norway
1869 Maud.jpg
Prinzessin de:Maud von Sachsen-Coburg und Gotha (1869−1938), Königin von Norwegen
Haakon and Maud 1906.jpg
Kong Haakon og dronning Maud var iført staselige kapper i hermelin og fløyel under kroningen i 1906.
Royal Oak carrying Queen Maud.jpg
The British battleship HMS Royal Oak, flying the Norwegian flag and the White Ensign at half-mast, carries the body of Queen Maud back to Norway
St Olavs Orden storkors stripe.svg
Forfatter/Opretter: Ordensherre, Licens: CC BY-SA 3.0
Ribbon of Grand Cross of the Order of St. Olav, Norwegian: Stripe for storkors av St. Olavs Orden.