Matthias Jacobæus

Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.

Matthias Jacobæus
Født	1. maj 1637
Død	25. januar 1688 (50 år)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Læge
Arbejdsgiver	Københavns Universitet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Matthias Jacobæus (født 1. maj 1637 i Aarhus, død 25. januar 1688) var en dansk læge. Han var bror til Holger Jacobæus.

Hans forældre var biskop Jacob Matthisen og Anna Bartholin (en datter af Caspar Bartholin). I 1656 kom Jacobæus til universitetet, hvor han optogs i sin privatpræceptor Rasmus Vindings hus; snart fik han lyst til at rejse udenlands, og dagen til afrejsen var allerede bestemt, så afbrød svenskekrigen hans planer, og først efter at have deltaget i Københavns forsvar kunne han 1660 drage til Leiden. Med nogle måneders afbrydelse 1662, da omsorgen for hans moder, der var bleven enke, kaldte ham hjem, tilbragte han 4 år i udlandet og besøgte både England, Frankrig og Nederlandene, væsentlig optagen af at studere lægevidenskaben, hvori han erhvervede doktorgraden. I 1664 kaldtes han hjem ved udnævnelse til professor i historie og geografi ved universitetet og tog igen bolig hos sin gamle præceptor. Samtidig begyndte han at praktisere som læge; 1668 blev han professor i græsk, men først senere opnåede han en medicinsk lærestol. Jacobæus led under et svageligt helbred og synes at have været en stille lærd uden synderlig produktivitet; måske har han haft nogen betydning som docent, hvis man kan slutte noget af et universitetsprograms antydninger.

Kilder

• Jacobæus, Matthias i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 8, 1894), forfattet af G.L. Wad