Matilde (kakaomælk)
- For alternative betydninger, se Mathilde (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Mathilde)
Matilde er et varemærke for en serie af kakaomælk- og milkshakedrikke produceret af Arla Foods på Esbjerg Mejeri. Navnet og det tilhørende logo blev lanceret i 1970[1][2] og har et letgenkendeligt pigeansigt som blikfang. Dette logo har været næsten uændret siden lanceringen.
Markedsføring
I midten af 90'erne[2] anvendte Matilde med stor succes to animerede køer, kaldet Ko&Co, i reklamefilm for produkterne.[3] Et udtryk anvendt i filmene, "jeg ka-kao jo ikke gøre for det", havde så bred en appel, at det for mange indgik som en integreret del af deres sprogbrug.
Produktion
Matilde kakaomælk bliver primært produceret af skummetmælk fra gårde i Jylland og tilsættes emulgator, til forskel fra Cocio som koges ind, for at opnå den ønskede fylde.[4]
Kilder
- ^ Matilde bliver voksen, Markedsføring 13. december 2010
- ^ a b Matilde®
- ^ Ko&Co, Sørøver - YouTube
- ^ "Danskerne elsker kakaomælk | Samvirke.dk". Arkiveret fra originalen 13. august 2016. Hentet 19. august 2016.
Eksterne henvisninger
- Officielt Matilde websted Arkiveret 25. juni 2012 hos Wayback Machine
- Officiel Matilde Facebook-side