Mathias Heise

Mathias Heise
Aarhus Jazz Festival 2019
Heise & DR Big Band
Information
Født5. september 1993 (30 år) Rediger på Wikidata
Rødovre
StatsborgerKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
GenreJazz Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKeyboardspiller, jazzmusiker, mundharmonikaspiller Rediger på Wikidata
Tilknyttet tilMathias Heise Quadrillion, Mathias Heise Quintet
Instrumenter
Kromatisk mundharmonika Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Mathias Heises hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Aarhus Jazz Festival 2019
Foto: Hreinn Gudlaugsson

Mathias Ebenhard Heise (født 5. september 1993) er en dansk jazz-mundharmonikaspiller, keyboardspiller og komponist.[1]

Liv og karriere

Mathias Heise er født i Rødovre og bor i København. Som otteårig så Mathias Heise Amin Jensen spille mundharmonika i tv-underholdningsprogrammet Hit med sangen og han begyndte derefter selv at spille mundharmonika.[2] Efter at have spillet nogle år på diatonisk mundharpe (bluesmundharmonika), skiftede Mathias Heise i 2011 til kromatisk mundharmonika og har efterfølgende næsten udelukkende spillet denne type mundharmonika. I sin skoletid gik han på Rødovre Musikskole og siden på Sankt Annæ Gymnasium, hvor han gik på musikalsk grundkursus (MGK) og blev student. Efter gymnasiet gik han et år på Rytmisk Musikkonservatorium, som den første nogensinde med mundharmonika som hovedinstrument.[3]

Mathias Heise har nævnt den belgiske mundharmonikaspiller Toots Thielemans som et af sine store forbilleder.[4]

Mathias Heise Quadrillion

Mathias Heise Quadrillion blev dannet i 2014 og spiller en blanding af funk, rock og jazz. Mathias Heise spiller mundharmonika og keyboard, samt skriver det meste af bandets materiale. De øvrige medlemmer er Mads Christiansen (guitar), David Vang (bas) og Aksel Stadel Borum (trommer).

I 2015 udkom debutalbummet Sudden Ascent, som blev nomineret til Årets nye jazznavn ved Danish Music Jazz Awards samme år.[5]

Det blev efterfulgt i 2017 af Decadence.[6] Det blev mikset og mastered af Erik Zobler.

I 2022 udkom gruppens tredje og selvbetitlede album Quadrillion.[7]

The Beast med DR Big Band

I 2018 skrev og arrangerede Mathias Heise otte numre til et album med DR Big Band, som fik titlen "The Beast".[8] Albummet blev nomineret som bedste jazzalbum ved Danish Music Jazz Awards i 2019.[9]

Hæder

  • 2019 Hartmann Diplom-prisen[10]
  • 2018 Præmie fra Legatudvalget for Musik under Statens Kunstfond[11]
  • 2017 Ben Webster-prisen (den yngste modtager nogensinde)[12]
  • 2016 Kronprinsparrets Stjernedryspris[13]
  • 2015 Vinder af Danske Populærautorers (DPAs) talentkonkurrence "Årets nye jazzstjerne"[14]
  • 2013 Chromatic Harmonica World Championship i jazzmundharmonika ved Hohner's World Harmonica Festival i Trossingen, Tyskland.[15]
  • 2012 Rødovre Musikpris[16]

Udvalgt diskografi

Mathias Heise har blandt andet medvirket på følgende indspilninger.

A Tribute to Paco de LuciaFlamenco Passion2023
Album for AstorBjarke Mogensen2022
Dreamcatcher 3.0Dreamcatcher 3.02021
What If?Kristin Korb2021
Swan SongsJørgen Emborg2020
ÆAnton Eger2019
NatsværmeriBent Fabricius-Bjerre & Livestrings2018
What’s LeftJørgen Emborg Quartet2017
Cleo and friendsGeorg Wadenius2016
Star EyesMorten Elbek2016
Out Of The WhiteMartin Fabricius Trio2014

Projekter

Udover Mathias Heise Quadrillion spiller Mathias Heise i følgende projekter:

  • Mathias Heise Quintet/Quartet[17]
  • Heise/von Bülow Duo (med guitarist Pelle von Bülow)[18]
  • Mathias Heise og Bjarke Mogensen[19]
  • Action 4's (med Anton Eger, Connor Chaplin og Rasmus Sørensen)[20]
  • Mads Mathias Heise (med sanger og saxofonist Mads Mathias)[21]

Referencer

  1. ^ Mathias Heise. lex.dk
  2. ^ Frandsen, F., Skibsted, H., Knudstrup, A.H. (2019) Du har aldrig hørt nogen spille mundharmonika som ham her. Og det hele skyldes Amin Jensen. Politiken, 22. januar 2019. Hentet 7. november 2022.
  3. ^ Thorsen, A. (2018) Chokerende kunst er ikke chokerende, det er kedeligt. Lad os nu bare lave noget god musik, siger en af jazzens unge stortalenter. Zetland, 14. november 2018. Hentet 7. november 2022.
  4. ^ Fire jazz-udgivelser byder på mundharpevals, stilhedsmusik og gedigent klaverspil. Politiken, 27. juni 2017. Hentet 7. november 2022.
  5. ^ Pedersen, V.K. (2015) Danish Music Awards Jazz 2015: De nominerede er.... GAFFA, 23. oktober 2015. Hentet 7. november 2022.
  6. ^ Rod, I. (2017) Forrygende fusion, funk, rock og jazz! Det hele! GAFFA, 28. juni 2017. Hentet 7. november 2022.
  7. ^ Mallows, R. (2022) Mathias Heise Quadrillion - 'Quadrillion'. londonjazznews.com, 16. juni 2022. Hentet 7. november 2022.
  8. ^ Overgård, N. (2018) Mathias Heise & The Danish Radio Big Band: The Beast (Giant Sheep) LP/CD/DL/stream. jazznyt.com, 4. oktober 2018. Hentet 7. november 2022.
  9. ^ DE NOMINEREDE TIL DANISH MUSIC AWARDS JAZZ 2019. JazzDanmark, 21. oktober 2019. Hentet 7. november 2022.
  10. ^ Gren, B. (2019) Mathias Heise modtager pris på 150.000 kr. DMF Aarhus Afdeling, 26. april 2019. Hentet 7. november 2022.
  11. ^ Fryd, K. (2018) Statens Kunstfond kårer årets bedste musikudgivelser Arkiveret 7. november 2022 hos Wayback Machine. GAFFA, 11. december 2018. Hentet 7. november 2022.
  12. ^ Granlie, J. (2017) Ben Webster-prisen til Mathias Heise. salt peanuts, 15. marts 2017. Hentet 7. november 2022.
  13. ^ Kronprinsparrets Stjernedryspriser 2016. Kongehuset, 3. oktober 2016. Hentet 7. november 2022.
  14. ^ MATHIAS HEISE KÅRET SOM ÅRETS NYE JAZZSTJERNE. jazzdanmark.dk, 12. januar 2015. Hentet 7. november 2022.
  15. ^ Mathias Heise. inmusic.dk Hentet 7. november 2022.
  16. ^ Rødovre Musikpris - Prismodtagere. Rødovere Kommune. Hentet 7. november 2022.
  17. ^ musikhuzet.dk
  18. ^ Limunt | Book live musik | Håndplukkede talenter | +300 jobs årligt!
  19. ^ Cafe Cubano // Mathias Heise & Bjarke Mogensen (Sommerscenen LIVE) - YouTube
  20. ^ Action 4's, Herslev Bryghus - YouTube
  21. ^ Jazzkoncert: Mads Mathias & Mads Heise | ugeavisen.dk

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Mathias-heise DR-Big-Band 2019 DSC04982 hreinn-gudlaugsson.jpg
Forfatter/Opretter: Hreinn Gudlaugsson, Licens: CC BY 4.0
Mathias Heise + DR Big Band (Aarhus, Denmark 2019)
Mathias-heise DR-Big-Band 2019 DSC04966 hreinn-gudlaugsson.jpg
Forfatter/Opretter: Hreinn Gudlaugsson, Licens: CC BY 4.0
Mathias Heise + DR Big Band (Aarhus, Denmark 2019)