Masurisk (dialekt)

Masurien i violet

Masurisk (maz: Mazurská Gádka polsk: Mazurski; tysk: Masurisch) var en polsk dialekt, som blev talt af masurer i Østpreussen, som var efterkommere af folk fra Masovien.

Siden 1300-tallet havde folk fra Masovien bosat sig i det sydlige Preussen, som var blevet hærget af den Tyske Orden i deres korstog mod de indfødte gammelpreussere. Ifølge andre kilder flyttede folk fra Masovien først til det sydlige Preussen efter den protestantiske reformation, hvor Preussen blev lutheransk i 1525. Masurerne var fortrinsvis protestanter i modsætning til deres fortrinsvis katolske naboer i hertugdømmet Masovien, som blev en del af Polen i 1526. En ny dialekt udvikledes i Preussen, adskilt fra det øvrige polske sprogområde. Den masuriske dialekt indeholdt mange tyske og gammelpreussiske ord, men blev talt med polske endelser.

Fra 1870'erne begyndte tyske embedsmænd at begrænse brugen af andre sprog end tysk i Preussens østlige provinser.[1] Mens masurer i 1880 stadig blev behandlet som polakker i Tyskland, indledte de tyske myndigheder omkring år 1900 en række tiltag, som skulle fortyske og adskille dem fra den polske nation ved at skabe en selvstændig identitet.[2] Efter 1. verdenskrig blev der i overensstemmelse med Versailles-traktaten afholdt en folkeafstemning den 11. juli 1920 i Østpreussen, hvor masurerne skulle tage stilling til, om de ønskede at tilhøre Polen eller det tyske Østpreussen. Omkring 98% stemte for Tyskland.

I starten af det 20. århundrede var de fleste masurer i det mindste tosprogede og kunne tale tysk. I nogle områder talte omkring halvdelen fortsat masurisk – i det mindste i hjemmene. I 1925 angav kun 40.869 personer, at masurisk var deres modersmål, mens mange anså tysk for at være deres modersmål og masurisk blot en lokal dialekt. I starten af 1930'erne var støtten til nazisterne høj i Masurien, især ved valgene i 1932 og 1933. Nazistiske møder under valgkampene blev holdt på masurisk.[1]

Udskiftningen af masurisk til fordel for tysk var ikke afsluttet, da den sovjetiske Røde Hær erobrede det masuriske Østpreussen i januar 1945 under 2. verdenskrig. Området blev i overensstemmelse med Potsdamaftalerne overdraget til Polen efter krigen. I forbindelse med kampene under krigen og fordrivelserne i årtierne efter krigen havde de fleste masurisktalende indbyggere forladt området og var taget til Vesttyskland, hvor de hurtigt blev assimileret. Som følge heraf uddøde den masuriske dialekt stort set.[3]

Ortografi

[1] Arkiveret 24. januar 2017 hos Wayback Machine

'Masurisk'Eksempler
a, Apask, Nikołajki
á, Áwáju
ä, Äwschodnie mätkiä
b, Bbór
c, Ccółno
č, Čspač, spacź
d, Ddóra
e, Epsies
é, Émléko
f, Ffejfka
g, Ggeš, gesź
h, Hhéwo
i, Imÿgi, migi
j, Jjo
k, Kklémpa
l, Llistkář, listkárż
ł, Łgłupsi
m, Mmoznošč, moznosźcź
n, Nnelka
ń, Ńpřÿńdó, prżińdó
o, Omuchor
ó, Ódómb
ô, Ôôčec, uocźec
p, Pprask
r, Rrek
ř, Řwéngoř, wéngorż
s, Ssaniec
š, Ššwam, sźwam
ś (si), Śpsiwo, Gołdapś
t, Ttlo
u, Umuši, musźi
û, Ûûlica, uulica
w, Wwáju
ÿ, Ÿnÿstÿ, nysti
z, Zzégáwka
ž, Žkižlák, kiż'lák
ź, Źbzije, gołómbź
Digraf
Džałdowo, Dżiałdowo

Kasus

[https://web.archive.org/web/20170124100804/http://mazurska.eu/ Arkiveret 24. januar 2017 hos Wayback Machine [2]]

Kasus
SingularisPluralis
Nominativksiátksiátÿ
Genitivksiátu/ksiátaksiátów
Dativksiát|oju, ochiu, oziuksiátám
Akkusativksiát, ksíátaksiátÿ
Instrumentalisksiátemksiát|ani, amni, ami
Lokativksiácieksiátach
Vokativksiácie!ksiátÿ!

Af de indoeuropæiske otte kasus findes ablativ ikke i masurisk.

Verbet at være

[3]

FortidNutidFremtid
PronomenMasuriskMasuriskPolskMasurisk
já buł / ém buł / bułémEm jeJa jestembénde/béde
Tÿtÿsź buł / tÿsź buła / esź buł (+a)Tÿś jeTy jesteśbéndžes/bédžes
Ón/Óna/Ónoón buł, óna buła, óno buło/bÿłoÓn/Óna jesOn/Ona jestbéndže/bédže
Mÿmÿ bÿli / mÿ bÿlim / mÿ bÿliźwaEm só/Mÿ jestMy jesteśmybéndžém/bédžém/bédžewa
Wÿwÿ bÿli / wÿ bÿlisźta / (e)sźta bÿliWyśta só/Wÿ jeśteśtaWy jesteściebédžeta/béndžeta
Óni/Óneóne/óni bÿliÓni/Óne sóOni/One sąbédó/béndo

Konjugation

  • ·        
znám
Tÿznás
Ón/Ónazná
Mÿznawa
Wÿznata
Óni/Óneznajó

dumač - tror (dumam, dumas, dumá, dumawa, dumata, dumajó),

kupač - købe (kupam, kupas, kupá, kupawa, kupata, kupajó)

  • ·        
mÿšle
Tÿmÿšlis
Ón/Ónamÿšli
Mÿmÿšlim/mÿšliwa
Wÿmÿšlita
Óni/Ónemÿšló
  • ·       OWAČ
koménderuje
Tÿkoménderujes
Ón/Ónakoménderuje
Mÿkoménderujém
Wÿkoménderujeta
Óni/Ónekoménderujó

Ordbog

[https://web.archive.org/web/20091226171137/http://diec.mazurska.luteranie.pl/pl/biuletyn/msgwarymazur.htm Arkiveret 26. december 2009 hos Wayback Machine [4]][https://web.archive.org/web/20170217202420/http://woznice.republika.pl/slowniczek_gwary_mazurskiej.htm Arkiveret 17. februar 2017 hos Wayback Machine [5]][6]

MasuriskTyskPolsk
abštÿsikantJunggesellewalarek, zalotnik
aštÿchnÿhastigporywczy
bachKinddziecko
bestFliederbez
bónowačherumschwirrenbzykać
bónÿBohnenfasola
brédekBrötchenbułka
buberSaubohnebób
bulwÿKartoffelnziemniaki
bursaGeldbörseportmonetka
cajtunekZeitunggazeta
cegójwarum?dlaczego?
čiskačwerfenrzucić
chrachórTauchernurek
cÿtronaZitronecytryna
dekDachdach
drómelTrommelbęben
drónDrohntruteń
drózdÿStareszpaki
durowačbestehentrwać
dÿšloDeichseldyszel
érdberaWalderdbeerepoziomka
fanaFahneflaga
farÿnaZuckercukier
felerFehlerbłąd
fifákSchlitzohrnieszczery
flancaSämlingsadzonka
frÿštÿkFrühstückśniadanie
gburBauer, Landwirtrolnik, gospodarz
gešGansgęś
giérÿBeinenogi
gréfnÿflinksprytny
gřniotaGewitterburza z piorunami
hákaHackemotyka
háuptniastoHauptstadtstolica
hučikHutkapelusz
huncfotWeiberheldkobieciarz
jébelHobelstrug
jegodaHeidelbeerejagoda
káfejKaffeekawa
káncÿnałGesangbuchśpiewnik kościelny
kastaKastenskrzynia
keksÿKekseciasteczka
klapštulaButterbrotkanapka
klétaGerüchtplotka
kléwerKleekoniczyna
knéfelKnopfguzik
klónkraHolzlöffeldrewniana łyżka
kokošiniecHühnerstallkurnik
košórFeuerhakenpogrzebacz
kóweraUmschlagkoperta
krakiaKrähewrona
krÿstómbrÿStachelbeerenagrest
kukáwkiaKuckuckkukułka
kupačkaufenkupować
kurpsieLatschenchodaki
łapémoffenotwarte
MazurÿMasuren (Volk)Mazurzy
méntelSchmetterlingmotyl
muchorFliegenpilzmuchomor
nichtniemandnikt
niésekSackworek, torba
ôblétaKleidungodzież
oddazinÿHochzeitślub
pilákiEntenkükenkaczuszki
pitrólaPetroleumnafta
plikGlatzełysina
plómpaPumpepompa
plumÿPflaumenśliwki
práwÿRöhrlingborowik
prÿncPrinzksiążę
psiwo, birBierpiwo
pupaPuppelalka
redoščFreuderadość
régalWandregalpółka
rektórLehrernauczyciel
scérnÿechterprawdziwy
scubełHechtszczupak
stéračverlierenzgubić
stimačfotografierenfotografować
stréfleStrümpfepończochy
šurekKnabechłopczyk
šwamBadeschwammgąbka
táskiaTassefiliżanka
téjaTeeherbata
tÿnaTonnebeczka
topekTöpfchennocnik
tropkiTropfenkropelki
wabaWabewłoszczyzna
wálnÿgroßduży
wašlapGeschirrtuch, Waschlappenścierka
wej lo!sieh mal!spójrz tylko!
wélaWellefala
wérÿBettłóżko
zaftSaftsok
za šiłaziemlich vielzbyt wiele
zaûsnikOhrringkolczyk
zdrednieGefährlichniebiezpiecznie
zégáwka, zégáwkiaBrennesselnpokrzywa
zietřWindwiatr
zrénekMorgenporanek
zÿcher ze joselbstverständlichoczywiście

Måneder af året

[7]

Måned - Nieszióndz
Tysk-latinske SystemSlavisk System
AnuarStÿceń
FébruarLutÿ
MarcMaržec
AprÿlKsieczeń
MejMaj
JuniCérziec
JuliLÿpsiec
ÁugustSiéržpsiéń
ZeptémberWržeszień
OktóberPaźdžiérnik
NowémberListopat
DécémberGrudnik

Stednavne

[https://web.archive.org/web/20170124100817/http://mazurska.eu/mapa-mazur/ Arkiveret 24. januar 2017 hos Wayback Machine [8]]

MasuriskPolsk
BziáłáBiała
DžałdówDziałdowo
GołdapśGołdap
JáńsborkPisz
LecGiżycko
ŁékEłk
NiborkNidzica
NikołajkiMikołajki
ÔleckOlecko
ÔlštÿnekOlsztynek
ÔřésOrzysz
ÔstródOstróda
Pasÿń/PasÿmekPasym
RastémborkKętrzyn
RÿnRyn
ScÿtnoSzczytno
WéngoborkWęgorzewo
ZielbarkWielbark
ZondzborkMrągowo

Henvisninger

  1. ^ a b Clark, Christopher (2006). Iron Kingdom: The Rise and Downfall of Prussia 1600–1947. Cambridge: Belknap Press of Harvard. s. 776. ISBN 067402385-4.
  2. ^ Becoming German: Lessons from the Past for the Present Brian McCook in Leitkultur and Nationalstolz-Tabu -German Phenomena? Bonn, April 2002 Alexander von Humboldt Foundation pp. 33-42
  3. ^ Ulrich Mai (2005). "Masuren" (tysk). Hentet 2009-05-25.

Medier brugt på denne side

Warmia i mazury.svg
Mazury jako teren Prus zamieszkany przez mieszkańców mówiących po polsku lub mazursku