Masurisk (dialekt)

Masurien i violet

Masurisk (maz: Mazurská Gádka polsk: Mazurski; tysk: Masurisch) var en polsk dialekt, som blev talt af masurer i Østpreussen, som var efterkommere af folk fra Masovien.

Siden 1300-tallet havde folk fra Masovien bosat sig i det sydlige Preussen, som var blevet hærget af den Tyske Orden i deres korstog mod de indfødte gammelpreussere. Ifølge andre kilder flyttede folk fra Masovien først til det sydlige Preussen efter den protestantiske reformation, hvor Preussen blev lutheransk i 1525. Masurerne var fortrinsvis protestanter i modsætning til deres fortrinsvis katolske naboer i hertugdømmet Masovien, som blev en del af Polen i 1526. En ny dialekt udvikledes i Preussen, adskilt fra det øvrige polske sprogområde. Den masuriske dialekt indeholdt mange tyske og gammelpreussiske ord, men blev talt med polske endelser.

Fra 1870'erne begyndte tyske embedsmænd at begrænse brugen af andre sprog end tysk i Preussens østlige provinser.^[1] Mens masurer i 1880 stadig blev behandlet som polakker i Tyskland, indledte de tyske myndigheder omkring år 1900 en række tiltag, som skulle fortyske og adskille dem fra den polske nation ved at skabe en selvstændig identitet.^[2] Efter 1. verdenskrig blev der i overensstemmelse med Versailles-traktaten afholdt en folkeafstemning den 11. juli 1920 i Østpreussen, hvor masurerne skulle tage stilling til, om de ønskede at tilhøre Polen eller det tyske Østpreussen. Omkring 98% stemte for Tyskland.

I starten af det 20. århundrede var de fleste masurer i det mindste tosprogede og kunne tale tysk. I nogle områder talte omkring halvdelen fortsat masurisk – i det mindste i hjemmene. I 1925 angav kun 40.869 personer, at masurisk var deres modersmål, mens mange anså tysk for at være deres modersmål og masurisk blot en lokal dialekt. I starten af 1930'erne var støtten til nazisterne høj i Masurien, især ved valgene i 1932 og 1933. Nazistiske møder under valgkampene blev holdt på masurisk.^[1]

Udskiftningen af masurisk til fordel for tysk var ikke afsluttet, da den sovjetiske Røde Hær erobrede det masuriske Østpreussen i januar 1945 under 2. verdenskrig. Området blev i overensstemmelse med Potsdamaftalerne overdraget til Polen efter krigen. I forbindelse med kampene under krigen og fordrivelserne i årtierne efter krigen havde de fleste masurisktalende indbyggere forladt området og var taget til Vesttyskland, hvor de hurtigt blev assimileret. Som følge heraf uddøde den masuriske dialekt stort set.^[3]

Ortografi

[1] Arkiveret 24. januar 2017 hos Wayback Machine

Kasus

[https://web.archive.org/web/20170124100804/http://mazurska.eu/ Arkiveret 24. januar 2017 hos Wayback Machine [2]]

Af de indoeuropæiske otte kasus findes ablativ ikke i masurisk.

Verbet at være

[3]

Konjugation

• ·        AČ

dumač - tror (dumam, dumas, dumá, dumawa, dumata, dumajó),

kupač - købe (kupam, kupas, kupá, kupawa, kupata, kupajó)

• ·        EČ

• ·       OWAČ

Ordbog

[https://web.archive.org/web/20091226171137/http://diec.mazurska.luteranie.pl/pl/biuletyn/msgwarymazur.htm Arkiveret 26. december 2009 hos Wayback Machine [4]][https://web.archive.org/web/20170217202420/http://woznice.republika.pl/slowniczek_gwary_mazurskiej.htm Arkiveret 17. februar 2017 hos Wayback Machine [5]][6]

Måneder af året

[7]

Stednavne

[https://web.archive.org/web/20170124100817/http://mazurska.eu/mapa-mazur/ Arkiveret 24. januar 2017 hos Wayback Machine [8]]

Henvisninger