Massacre Canyon monument
Massacre Canyon monumentet i Hitchcock County, Nebraska, er rejst til minde om det sidste, store slag mellem pawnee- og lakota stammen den 5. august 1873.[1] Det er samtidig det sidste, store slag mellem to indianerstammer i USA.[2] Mindesmærket blev indviet den 26. september 1930 i nærheden af den gamle kampplads. Det er det første historiske monument i Nebraska finansieret med føderale midler.[1]
Massacre Canyon monumentet
R. P. Colling fra Nebraska fik kontrakt på at udforme det obelisk-agtige monument[1] efter at kongressen havde bevilget 7.500 dollars til opgaven.[1] Monumentet af lyserød granit fra Minnesota er over 10 meter højt[1] og vejer 91 tons. Tæt på toppen af mindesmærkets ene side er ansigtet af lakotaen John Grass hugget ud.[1] På den modsatte side og lidt lavere er ansigtet af kampdeltager og pawnee høvding Ruling His Son udhugget.[1]
En indrammet tekst nederst mindes kampen og nævner de direkte eller indirekte involverede høvdinge på begge sider. Brulé lakota høvding Spotted Tails navn står der,[1] skønt det er usikkert, om han deltog i sommerjagten.[3]
Op mod 5000 mennesker overværede afsløringen af monumentet den 26. september 1930, deriblandt mere end 20 lakotaer fra Rosebud reservatet i South Dakota.[4]
Som følge af en motorvejsændring blev monumentet flyttet knap 30 år senere, så det står ved Highway 34, men stadig i nærheden af den gamle slagmark.[2]
Referencer
- ^ a b c d e f g h Taylog, A. L.: "Building the Massacre Canyon Monument." Nebraska History Magazine. Vol. 16, No. 3 (July, 1935). Pp. 171-177.
- ^ a b Riley, Paul D.: ”The Battle Of Massacre Canyon.” Nebraska History. Vol. 54, No. 2, (1973). Pp. 221-249.
- ^ ”Indian Office Documents On Sioux-Pawnee Battle.” Nebraska History Magazine. Vol. 16, No. 3 (July 1935). Pp. 147-160.
- ^ "Massacre Canyon Monument Dedication". Nebraska History Magazine. Vol. 16, No. 3 (July 1935). Pp. 179-181.
Medier brugt på denne side
Massacre Canyon monument, on south side of U.S. Highway 34 northeast of Trenton, Nebraska; seen from the southwest. According a nearby historical marker, the monument was built in 1930.