Martin Jacob Wilster

Martin Jacob Wilster
Født1655 Rediger på Wikidata
Død8. juli 1716 Rediger på Wikidata
SøskendeJoachim Jacob Wilster,
Peter Jacob Wilster,
Daniel Jacob Wilster Rediger på Wikidata
BørnCarl de Wilster,
Johan Jacob de Wilster Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseOfficer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Martin Jacob Wilster (født 1655, død 8. juli 1716) var en dansk officer, bror til Joachim Jacob, Peter Jacob og Daniel Jacob Wilster.

Han var søn af Johan Jacobsen Wilster (1630-1693) fra Holsten, oberstløjtnant og feltøjmester. Wilster 1669 indskreves til at lære fyrværkerkunsten, blev efter aflagt prøve 1674 fyrværker og gjorde en rejse udenlands; 1675 blev han fændrik under de münsterske tropper og senere løjtnant ved landmilitsen i Holsten; han var med for Wismar, hvorfra han som kaptajn kom til København og blev ansat ved Fyrværkerkammeret 1676. Wilster deltog derefter i Den Skånske Krig: 1676 i Skåne, 1677Rügen, 1678 for Båhus og i Skåne, 1679 i Holsten.

Efter krigen blev han 1679 kaptajn på Kronborg, indtil han 1683 udnævntes til major i København, hvorfra han samme år forsattes til feltartilleriet i Holsten; han lå først i Frederiksstad, siden i Glückstadt. 1693 var Wilster med for Ratzeburg, efter først at have været sendt derned for at undersøge fæstningen, og blev samme år oberstløjtnant, 1701 karakteriseret oberst til fods. Han havde imidlertid, medens generalmajor Andreas Harboe var udenlands, forestået holstenske artilleri, men blev først 1703 udnævnt til interimskommandant og 1705 til chef for Holstenske Artillerikorps, hvorfor han med sit kompagni blev forlagt fra Glückstadt til Rendsborg. 1708 udnævntes Wilster til brigader og blev i 1709 kaldt til København for at sættes i spidsen for det feltartilleri, der skulle sendes i felten. Han deltog med det i slaget ved Helsingborg 1710, var 1711 med det i Mecklenburg og Pommern, blev 1711 oberst af artilleriet med rang som generalmajor; 1712 var han med ved Gadebusch, 1713 og 1714 ved Tønning og førte 1714 angrebet på Helgoland; 1715 var han med for Stralsund. 1714 fik Wilster tillige direktionen over staldetaten. Han døde 8. juli 1716.

Han var gift med sin kusine Anne Cathrine Teutmann eller Teutomann, datter af oberstløjtnant Teutmann ved Fynske nationale Infanteriregiment. Hun levede endnu 1731.

Kilder

  • Wilster, Martin Jacob i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 18, 1904), forfattet af P.C. Bang
  • Dr. P. Brock: Historiske Efterretninger om Rosenborg II. Det 18de Aarhundrede. (Kjøbenhavn 1882), s. 87, note 4 (se https://archive.org/details/historiskeefterr00broc/page/n259/mode/2up): «Om sin Slægt har Major [César August v.] Wilster paa en af ham affattet, Rosenborg den 14. Maj 1787 dateret Stamtavle, som 1882 er foræret Slottets Arkiv af Familien, optegnet Følgende: / Obrist Lieutenant J a c o b s e n, mein E l t e r v a t e r. Wurde 1657 vom Könige Friederich den 3ten, im Adelstande, mit den Nahmen von Wilster, erhoben, weil er sich bey der Stadt Wilster in Holstein, wie König Carl Gustav ins Land fiel, sehr tapfer bewiesen; allein weil er wegen Geldmangel die Auszfertigung des Adelpatents nicht verlangte, und sich hernach kein beweisz wegen seiner Erhebung in dem Adelstande fand, so suchte mein Vater und Vaterbruder erst im Jahre 1755 ein neues Adelspatent. Dieser Obrist Lieutenant v. Wilster hat 12 Söhne nachgelassen, davon elfe in Dänische, Schwedische, Russische, Österreichsche, Pfälzische, Bayerische, Spanische und Holländische Kriegsdienste gestorben, die meisten als Generals und drey als Admirals: Von ihren Nachkommen weisz ich nur folgendes. / J o h a n n v. W i l s t e r mein G r o s z v a t e r war Einer von Obrist Lieutenant v. Wilster Söhnen; starb 1721 als General Major und Chef vom Königl. Artillerie Corps in Holstein. Seine Frau war eine Muhlen und s e i n e K i n d e r / 1. J o h a n n J a c o b v. W i l s t e r gebohren 1689. Verheirathet 1742 mit General Lieutenant von Kyan [skal være: Kyaw - nemlig Adam Joachim v. KYAW til Oberstra{h}walde og Schorbus’ datter Eva Eleonore v. KYAW {1702-48} {altså ikke «1747»}, som 1. gang blev gift den 15. januar 1732 med kgl. polsk og kursachsisk generalmajor og kommandant over Neustadt-Dresden, livlænderen Gustav Fitzner {+ 1734}; og 2. gang blev hun den 5. feb. 1738 {altså ikke «1742»} gift med daværende kgl. polsk og kursachsisk oberst, senere general Johann Jacob von WILSTER] Tochter, die 1747 unbeerbt starb. Er starb 1769 [følgende klammer er ved Brock:] unbeer[b]t als würcklicher Königl. Polnischer und Sächsischer General von der Infanterie. / 2. C a r l v. W i l s t e r mein V a t e r, gebohren 1698, heyrathete 1728 Christine Henrica v. Amthor, gebohren 1705, gestorben 1762 [og anden gang i 1764 med Karen Andersdatter Holter {1725 Holter, Nes på Romerike-1782}, enke efter Povl Lachman Vogt {1721-61}].» (Se også flere henvisninger under «Literatur» her: https://de.m.wikipedia.org/wiki/Johann_Reichwald_von_Kämpfen , særlig - med link - til Heinrich Rudolph von Kyaw: Familien-Chronik des adeligen und freiherrlichen Geschlechtes von Kyaw. Leipzig 1870, S. 238–249.) (Til grund for de uriktige angivelser af Carl v. WILSTERS far synes C. O. MUNTHES artikel i denne ældre udgave af Dansk biografisk Lexikon af 1904 at ligge - eller pege sig ut som selve den vildledende hovedkilde: se https://runeberg.org/dbl/18/0617.html! Og det mest forbløffende er, at den norske militærhistoriker Carl Oscar Munthe [1861 Elverum-1952] [se https://no.m.wikipedia.org/wiki/Carl_Oscar_Munthe] viser til netop den her siterte note 4) på s. 87, som jo éntydig peger på den i 1721 afdøde generalmajor Johann v. Wilster som Carl v. WILSTERS far!)

Medier brugt på denne side

Gnome globe current event.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Clockimportant.svg
Forfatter/Opretter:

The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.

Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPL
This image is combined from the following two images.