Maroquin
Maroquin (marokkolæder efter Marokko. Også safian, saffian efter byen Safi) er et meget fint og blødt læder, der er farvet på narvsiden, og som oprindelig kun blev fremstillet af gedeskind, nu også af fåre- og kalveskind.
Både forbehandlingerne og selve garvningen foregår med stor omhu, hvorefter narvsiden farves rødt med tjærefarvestoffer. Der fremstilles også sort maroquin, som farves på anden måde. Rødt maroquin garves med sumak, sort med bark eller andet.
Efter farvningen følger en tørring, indgnidning af narvsiden med linolie, glitning og forsyning med kunstig narv.
Maroquin anvendes blandt andet til galanterivarer, bogbind og for, indvendigt betræk.
Maroquinpapir eller safianpapir er papir, der ved farvning, glitning og indpresning af mønster har fået et lignende udseende som maroquin.
Kilde
- "Safian" bind 20, side 767 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926) af kemiker Karl Meyer
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Maroquin
- Safian hos Wiktionary
- "Safian" og Maroquin hos Den Store Danske
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
Spire Denne artikel om et materiale er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter:
- File:Carbon nanotube.svg: Guillaume Paumier (user:guillom) / derivative work Cliff12345
Diagram of a carbon nanotube.
(c) «Wikimedia: Foto H.-P.Haack», CC BY-SA 3.0
Thomas Mann: München: Hyperion-Verlag Hans von Weber 1912, 99 Seiten; Erstveröffentlichung in einer Auflage von 100 Exemplaren (dreizehnter Hundertdruck des Hyperion-Verlages), Exemplar LXXI (Potempa E 26.1, Bürgin I 8, Haack * S. 49). Kleines Exlibris der Sammlerin Lucy Spiegel auf vorderem Spiegel. Gesetzt in der hier erstmals verwendeten Tiemann-Kursiv, gedruckt bei Poeschel & Trepte in Leipzig. Geripptes Bütten mit Hundert-Wasserzeichen. Goldener Kopfschnitt, sonst unbeschnitten. Dunkelblaues Maroquin, Lexikon-Oktav auf Bünden. Goldgeprägter Rückentitel. Zwischen den Bünden goldgeprägte Rechtecke. Buchdeckel mit rechteckig umlaufenden Goldfileten (vorn vierfach, hinten zweifach, auf den Einschlägen einfach). Vorderdeckel mit goldgeprägter Hundertdruck-Vignette des Hyperion-Verlags. Schmuckschuber (Kanten gefasst im Leder des Einbands) und Leseband, gefertigt von E. Ludwig Frankfurt am Main (goldener Prägestempel auf unterem Einschlag des Vorderdeckels). Es existiert eine gleichartige Einbandgestaltung von Carl Sonntag jun. Leipzig. Die Prägestempel unterscheiden sich minimal.