Marokkos fodboldlandshold

Marokkos fodboldlandshold

Kælenavn(e)	أُسُودالأطلس / Igrzamn n Atlasi (Atlas Lions)
Forbund	Fédération Royale Marocaine de Football (FRMF)
Kontinentalt forbund	CAF (Afrika)
Sub-confederation	UNAF (Nordafrika)
Landstræner	Walid Regragui
Anfører	Romain Saïss
Flest landskampe	Noureddine Naybet (115)[1]
Topscorer	Ahmed Faras (42)[2]
FIFA-kode	MAR
Hjemmebanefarver Udebanefarver Alternative farver
FIFA-rangering
Nuværende	11 11 (22. december 2022)
Højeste	10 (april 1998)
Laveste	95 (september 2010)
Elo-rangering
Nuværende	59 (28. juni 2016)
Højeste	17 (december 1998)
Laveste	81 (maj 2013)
Første kamp
Marokko 3–3 Irak  (Libanon; 19. oktober 1957)
Største sejr
Marokko 13–1 Saudi-Arabien  (Marokko; 6. september 1961)
Største nederlag
Ungarn 6–0 Marokko  (Japan; 11. oktober 1964)
Verdensmesterskabet
Deltagelser	4 (Første gang i 1970)
Bedste resultat	Semifinale, VM i fodbold 2022
Africa Cup of Nations
Deltagelser	15 (Første gang i 1972)
Bedste resultat	Vindere; 1976

Marokkos fodboldlandshold (arabisk: منتخب المغرب لكرة القدم), kælenavnأسود الأطلس (Atlas-løverne)) er det nationale fodboldhold i Marokko. De var det første afrikanske hold, der vandt en slutrundegruppe ved et VM, hvilket skete ved 1986.

Landsholdet kvalificerede sig for bare anden gang til VM i fodbold 1986, som fandt sted i Mexico, hvor man overraskende vandt gruppen over storholdene Portugal, England og Polen, takket være to uafgjorte kampe mod englænderne og polakkerne og en 3-1 sejr mod portugiserne.^[3] I ottendedelsfinalen blev man dog slået ud af Vesttyskland, med mål fra Lothar Matthäus et minut før tid. Marokko blev det første afrikanske og arabiske landshold til at have kvalificeret sig til VM-slutspillet.^[4]

To år senere stod de ved African Cup of Nations i 1988 som værtsnation, med store forventninger. Efter at have vundet gruppespillet, blev de slået ud i semifinalen af Cameroun og endte på en skuffende fjerdeplads, efter bronzekampen mod Algeriet (1-1, efter forlænget spilletid og 4-3 efter straffesparkskonkurrence).^[4]

Den efterfølgende VM-slutrunde i 1990, glippede man i kvalifikation og indledte herefter en kriseperiode. Ved African Cup of Nations i 1992 blev holdet slået ud i grupperunden. Derefter deltog de ikke i de turneringen i 1994 og 1996. De kvalificerede sig dog til VM 1994 i USA og ved VM 1998 i Frankrig.^[5][6]

Det marokkanske landshold vendte tilbage til VM-slutrunden efter 20 års fravær, ved VM i fodbold 2018 i Rusland.^[7] Nordafrikanerne endte i gruppe B sammen med VM-favoritterne Spanien, Portugal og Iran. I åbningskampen mod Iran viste holdet stor kampgejst og dedikation, men tabte 1-0 i kampens sidste minutter, på et selvmål. I deres anden kamp mod Portugal, tabte man igen med cifrene 1-0, på et mål scoret af Cristiano Ronaldo.^[8] I den sidste kamp mod Spanien tog de føringen til 2-1, men endte med at spille uafgjort til 2–2, hvoraf de marokkanske målscorere var Khalid Boutaïb og Youssef En-Nesyri.^[9]

Ved Africa Cup of Nations i 2019 gik holdet ind til turneringen med stoe selvtillid og udråbte blandt andet sig selv som favoritter til at vinde slutrunden.^[10] Men på trods af tre sejre på stribe i gruppespillet, blev de overraskende slået ud af miniputnationen Benin i ottendedelsfinalen.^[11][12]

Ved de afrikanske mesterskaber i 2020 i Cameroun, vandt Marokko sin anden afrikanske mesterskabstitel. Anført af Ayoub El Kaabi besejrede de Togo (1-0), Rwanda (0-0), Uganda (5-2), Zambia (3-1), og Cameroun (4-0).^[13] I finalen vandt landsholdet 2-0 over Mali, hvor begge mål blev scoret sent i anden halvleg af Soufiane Bouftini og Ayoub El Kaabi.^[14] Marokko blev dermed det første hold til at vinde mesterskabet to gange i træk. Soufiane Rahimi blev efterfølgende kåret som turneringens bedste spiller, efter at have scoret 5 mål.^[15]

Efter at have vundet deres kvalifikationsgruppe til Africa Cup of Nations i 2021, som bestod af Mauretanien, Burundi og Centralafrikanske Republik, var landsholdet en af favoritterne til at vinde turneringen, der blev afholdt i Cameroun.^[16] Marokko blev udtrukket til gruppe E, som også omfattede Gabon, Ghana og Comorerne. Holdet vandt de to første kampe over Ghana og Comorerne og spillede uafgjort i sidste gruppekamp mod Gabon, hvilket sikrede holdet førstepladsen i gruppen. I ottendedelsfinalen besejrede de Malawi 2–1, men blev efterfølgende elimineret i kvartfinalen, efter et 2-1-nederlag til Egypten.^[17]

Efter at have kvalificeret sig til VM i fodbold 2022 i Qatar, ved at vinde CAF's tredje runde af de afrikanske kvalifikationskampe, endte holdet i gruppe F sammen med Kroatien, Belgien og Canada.^[18] Her var det på forhånd ikke forventet at, de skulle avancerer. I første kamp spillede de overraskende 0-0 mod Kroatien og lavede en af VM-slutrundens største overraskelser ved at slå guldfavoritterne Belgien 2–0. I den sidste gruppekamp vandt de formstærkt 2–1 over Canada og kvalificerede sig dermed til VM-ottendedelsfinalen som gruppevinder. Det var samtidig første gang siden 1986, at holdet var kommet videre fra gruppespillet. Her mødte de Spanien, hvor de spillede uafgjort 0-0 i den ordinære spilletid og dermed tvang kampen ud i straffesparkskonkurrence. Målmand Yassine Bounou reddede to spanske straffespark, og Achraf Hakimi scorede det afgørende straffespark med en panenka, og dermed sikrede landets første VM-kvartfinale i historien.^[19] I kvartfinalen mødte man Portugal, der trods marokkanernes flotte slutrunde var favoritter til at vinde. Alligevel lykkedes det, at spille tæt op med portugiserne i første halvleg og kunne efter 42 minutter indkasserer kampens eneste og afgørende scoring fra stjernen Youssef En-Nesyri. Til trods for portugisernes utallige forsøg på udligning i løbet af anden halvleg og overtid, lykkedes det de nordafrikanske underdogs at kvalificerer sig til holdet første VM-semifinale nogensinde.^[20][21] Holdet blev desuden det første afrikanske landshold, til at nå en VM-semfinale. Efter kvartfinalesensationen var landsholdet nu i stort fokus og blev i flere sammenhænge udpeget som de helt store jokere til at vinde VM-trofæet. Desværre mødte de overmagten fra Frankrig i semifinalen, der vandt sikkert 0–2 til trods for stor marokkansk boldbesiddelse og flere større chancer, hvilket samtidig satte en stopper for Marokkos VM-drømme.^[22] Til kampen gik det forlydender om at mere end 20.000 marokkanere var rejst til Qatar, for at overvære semifinalen.^[23]

Den 17. december spillede de bronzekamp mod Kroatien, i en revanche fra gruppespillet 25 dage forinden. Her tabte holdet dog igen 1–2 og sluttede dermed på en "skuffende" fjerdeplads. Slutrunden indbragte desuden landsholdets bedste internationale resultat hidtil.^[24]

Følgende 26 spillere blev udtaget til den endelige trup ved VM i fodbold 2022.^[25]

Landstræner: Walid Regragui

Nummer Position Spiller Fødselsdag/Alder Landskampe Mål Klub 1 1MÅ Yassine Bounou 5. april 1991 (33 år) 52 0 Sevilla 12 1MÅ Munir Mohamedi 10. maj 1989 (35 år) 44 0 Al-Wehda 22 1MÅ Ahmed Reda Tagnaouti 5. april 1996 (28 år) 3 0 Wydad AC 2 2FO Achraf Hakimi 4. november 1998 (25 år) 61 8 Paris Saint-Germain 3 2FO Noussair Mazraoui 14. november 1997 (26 år) 20 2 Bayern München 5 2FO Nayef Aguerd 30. marts 1996 (28 år) 26 1 West Ham United 6 2FO Romain Saïss (anfører) 26. marts 1990 (34 år) 72 2 Beşiktaş 18 2FO Jawad El Yamiq 29. februar 1992 (32 år) 18 2 Valladolid 20 2FO Achraf Dari 6. maj 1999 (25 år) 8 1 Brest 24 2FO Badr Benoun 30. september 1993 (30 år) 6 0 Qatar SC 25 2FO Yahia Attiyat Allah 2. marts 1995 (29 år) 8 0 Wydad AC 4 3MI Sofyan Amrabat (viceanfører) 21. august 1996 (27 år) 46 0 Fiorentina 7 3MI Hakim Ziyech (2. viceanfører) 19. marts 1993 (31 år) 50 19 Chelsea 8 3MI Azzedine Ounahi 19. april 2000 (24 år) 17 2 Angers 11 3MI Abdelhamid Sabiri 28. november 1996 (27 år) 7 1 Sampdoria 13 3MI Ilias Chair 30. oktober 1997 (26 år) 12 1 Queens Park Rangers 15 3MI Selim Amallah 15. november 1996 (27 år) 31 4 Standard Liège 23 3MI Bilal El Khannous 10. maj 2004 (20 år) 1 0 Genk 26 3MI Yahya Jabrane 18. juni 1991 (33 år) 7 0 Wydad AC 9 4AN Abderrazak Hamdallah 17. december 1990 (33 år) 22 6 Al-Ittihad 10 4AN Anass Zaroury 7. november 2000 (23 år) 2 0 Burnley 14 4AN Zakaria Aboukhlal 18. februar 2000 (24 år) 16 3 Toulouse 16 4AN Abde Ezzalzouli 17. december 2001 (22 år) 5 0 Osasuna 17 4AN Sofiane Boufal 17. september 1993 (30 år) 39 6 Angers 19 4AN Youssef En-Nesyri 1. juni 1997 (27 år) 57 17 Sevilla 21 4AN Walid Cheddira 22. januar 1998 (26 år) 4 0 Bari Referencer ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. marts 2019. Hentet 11. juli 2016. ^ "Faras: Our generation is unique - FIFA.com". Arkiveret fra originalen 16. marts 2016. Hentet 11. juli 2016. ^ "Portugal vs. Morocco – Football Match Summary – June 11, 1986". ESPN (engelsk). Hentet 19. januar 2022. ^ a b "World Cup 1986 finals". www.rsssf.com. Hentet 13. januar 2022. ^ "World Cup 1994 finals". www.rsssf.com. Hentet 13. januar 2022. ^ "World Cup 1998 finals". www.rsssf.com. Hentet 13. januar 2022. ^ "World Cup 2018". www.rsssf.com. Hentet 26. december 2021. ^ Doyle, Paul (20. juni 2018). "Portugal 1–0 Morocco: World Cup 2018 – as it happened". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 13. januar 2022. ^ "Spain 2–2 Morocco: Spain top Group B after dramatic turnaround". Sky Sports (engelsk). Hentet 13. januar 2022. ^ Kasraoui, Safaa. "Clarence Seedorf: Morocco Among Favorites to Win 2019 AFCON". Morocco world news. Hentet 15. oktober 2022. ^ "African Nations Cup 2019". www.rsssf.com. Hentet 14. januar 2022. ^ "Benin shock Morocco to reach last eight". BBC Sport (britisk engelsk). Hentet 15. oktober 2022. ^ Football, CAF-Confedération Africaine du. "HIGHLIGHTS | Total CHAN 2020 | Semi Final 2: Morocco 4–0 Cameroon". CAFOnline.com (engelsk). Hentet 25. december 2021. ^ Football, CAF-Confedération Africaine du. "Morocco win second CHAN title after defeating Mali in final". CAFOnline.com (engelsk). Hentet 24. december 2021. ^ Football, CAF-Confedération Africaine du. "Morocco star Rahimi wins CHAN best player, top-scorer awards". CAFOnline.com (engelsk). Hentet 25. december 2021. ^ "Predicting the Africa Cup of Nations 2021 Winner". The Analyst (engelsk). 9. januar 2022. Hentet 30. januar 2022. ^ Football, CAF-Confedération Africaine du. "Egypt beat Morocco to move to the semis". CAFOnline.com (engelsk). Hentet 30. januar 2022. ^ Toutate, Issam. "Morocco's Atlas Lions Beat DR Congo 4-1, Qualify for FIFA World Cup 2022". moroccoworldnews (engelsk). Hentet 2022-12-17. ^ Smith, Rory (2022-12-06). "Morocco Knocks Spain Out of the World Cup on Penalty Kicks". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 2022-12-17. ^ Quinn, Andrew (10. december 2022). "'Continental history': How the world reacted to Morocco's victory over Portugal – and Ronaldo's tears". The Telegraph (britisk engelsk). ISSN 0307-1235. Hentet 11. december 2022. ^ "Marokko slår Portugal og skriver afrikansk VM-historie". Berlingske. Hentet 9. december 2022. ^ "Frankrig gør en ende på Marokkos eventyr og spiller sig i VM-finalen". TV2. Hentet 14. december 2022. ^ "Fans i tusindvis strømmer til Qatar: - De er vanvittige". TV2 Sport. Hentet 14. december 2022. ^ "Marokko rejser tomhændet fra VM, men hjemlandet vil modtage dem som helte". DR. Hentet 17. december 2022. ^ "لائحة المنتخب الوطني المشاركة في نهائيات كأس العالم قطر 2022" [The list of the national team participating in the 2022 World Cup Qatar] (arabisk). Marokkos fodboldforbund. 10. november 2022. Eksterne henvisninger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Marokkos fodboldlandshold Artiklen har ingen egenskaber for sportsdatabaser i Wikidata Spire Denne artikel om et fodboldlandshold er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.