Marlene Harpsøe

Marlene Harpsøe
Medlem af Folketinget
Nuværende
Overtaget embede
1. November 2022
Embedsperiode
18. juni 2015 – 5. juni 2019
Embedsperiode
13. nov. 2007 – 15. sep. 2011
ValgkredsNordsjællands Storkreds
Personlige detaljer
Født3. august 1983 (41 år)
Politisk parti Danmarksdemokraterne
(2022-)
Dansk Folkeparti
(indtil 2022)
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Marlene Harpsøe (født 3. august 1983 i Humlebæk) er en dansk politiker, der har været folketingsmedlem for Dansk Folkeparti siden 2022. Hun var folketingsmedlem for Dansk Folkeparti fra 2007 til 2011 og igen fra 2015 til 2019. Siden 2014 har hun derudover været byrådsmedlem i Helsingør Kommune for DF. Hun skiftede parti til Danmarksdemokraterne i august 2022 og blev samtidig folketingskandidat for partiet.

Baggrund

Marlene Harpsøe er sproglig student fra Espergærde Gymnasium i 2002, har læst HGS på Hillerød Handelsskole 2004 og er uddannet kontorassistent fra Accoat A/S (2006). Hun arbejdede som kontorassistent hos Dansk Folkeparti fra 2006 til 2007.[1] Hun bor i Espergærde.[2]

Politisk karriere

Harpsøe var politisk næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom i 2005-2007 og har været lokalforeningsformand for DFU i Nordsjælland og bestyrelsesmedlem i Dansk Folkepartis lokalafdeling i Fredensborg Kommune.

Harpsøe blev valgt til Folketinget ved Folketingsvalget 2007 for Nordsjællands Storkreds med 6.096 stemmer, blot to stemmer mere end Martin Kelkelund, der fik 6.094.[3] Kelkelund havde fået 1713 personlige stemmer og Harpsøe 91 færre, og det var således ikke personlige stemmetal, der afgjorde valget mellem de to.[4] Ved valget i 2011 blev hun ikke genvalgt til Folketinget, da ét af Dansk Folkepartis to mandater i Nordsjælland forsvandt.[5] Efter folketingsvalget 2015 kom hun igen i Folketinget,[5] men mistede sit mandat efter valget i 2019.[6] Siden 2014 har hun siddet i Helsingør Byråd.[7]

I august 2022 annoncerede hun sin indmeldelse i Danmarksdemokraterne og blev samtidig udpeget til folketingskandidat for partiet ved næste folketingsvalg i Nordsjællands Storkreds.[8] Hun blev valgt til Folketinget for sit nye parti ved folketingsvalget 2022.

Referencer

  1. ^ Marlene HarpsøeFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata. Hentet 17. august 2022.
  2. ^ "Mød den nye udvalgsformand: Marlene Harpsøe". Helsingør Kommune. 20. januar 2022. Arkiveret fra originalen 17. august 2022. Hentet 17. august 2022.
  3. ^ "Valggyser i Nordsjælland ikke". Politiken. 15. november 2007. Arkiveret fra originalen 17. november 2007. Hentet 16. november 2007.
  4. ^ "S vil have undersøgt valgreform". DR. 22. november 2007.
  5. ^ a b Lise-Lotte Skjoldan; Cecilie Gormsen (19. juni 2015). "Goddag – her er de nye ansigter i Folketinget". Altinget.dk. Hentet 17. august 2022.
  6. ^ "Overblik: Disse DF-profiler ryger ud af Folketinget". Altinget.dk. 7. juni 2019. Hentet 17. august 2022.
  7. ^ Jesper Munch Nielsen (28. juni 2022). "Mange andre er skredet: Kendt Helsingør-politiker svigter ikke i kæmpe-krise". Helsingør Dagblad. Hentet 4. september 2022.
  8. ^ Berfin Erdem (17. august 2022). "Danmarksdemokraterne præsenterer kandidatliste: Nu er Støjbergs parti større end DF i Folketinget". Politiken. Hentet 17. august 2022.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark Democrats logo.png
This is a logo for Denmark Democrats