Marlene Borst Hansen
Marlene Borst Hansen | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født | 3. august 1974 (49 år) Kolding, Danmark |
Politisk parti | Radikale Venstre |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Marlene Borst Hansen (tidligere Marlene B. Lorentzen) er en dansk politiker. Fra Folketingsvalget 2011 til valget i 2015 har hun været medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre.
Baggrund
Marlene Borst Hansen blev født 3. august 1974 i Kolding som datter af projektchef Kurt Borst Hansen og børnehaveklasseleder Ellen Elisabeth Hansen. Hun har en uddannelse som bankassistent fra Danske Bank hvor hun var fra 1995 til 1997. Hun tog derefter en uddannelse som folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium mellem 1997 til 2001. Borst Hansen var folkeskolelærer på Bramdrup Skole, Kolding, fra 2001 til 2010, hvorefter hun var på Lyshøjskolen, også i Kolding, frem til 2011.[1]
Hun er gift med Michel Steen-Hansen.[1] Hun har tre børn.[2]
Politiske karriere
Ved Kommunalvalget 2005 blev Borst Hansen valgt til Kolding Byråd med 358 personlige stemmer.[3] I byrådet var hun formand for Kulturudvalget og Uddannelsesudvalget.[2] Ved Kommunalvalget 2009 blev hun genvalgt med 1078 personlige stemmer.[4]
Borst Hansen har været folketingskandidat for Det Radikale Venstre siden 2009. Ved Folketingsvalget 2011 blev hun valgt ind i Sydjyllands Storkreds. I Folketinget har hun været sundhedsordfører, psykiatriordfører, kulturordfører, kirkeordfører, idrætsordfører og indfødsretsordfører.[1] Hun havde barselsorlov fra Folketinget i 2012 fra marts til november, hvor Hans Vestager overtog hendes plads. Da hun kom tilbage fik hun opgaverne som kulturordfører og handicapordfører igen og derudover opgaverne som ligestillings- og kommunalordfører.[5]
Hun blev gruppesekretær for partiets folketingsgruppe i sommeren 2014, da Christian Friis Bach udtrådte af Folketinget.[6]
Tilbagetræden
Den 6. november 2015 meddelte Borst Hansen, at hun træder tilbage som folketingskandidat i Kolding og Haderslev. Dermed sluttede 10 år som politiker. Først i Kolding byråd og derefter i Folketinget. [7][8]
Henvisninger
- ^ a b c Marlene Borst Hansen på Folketingets hjemmeside . Hentet 21. august 2014.
- ^ a b Kim Dahl Nielsen (30. juli 2014). "Koldings folketingsmedlem Marlene Borst Hansen fylder 40 år". ugeavisen.dk. Arkiveret fra originalen 14. september 2014. Hentet 14. september 2014.
- ^ "Personlige stemmer - Kommunalvalg Kolding Kommune". 16. november 2005.
- ^ "Personlige stemmer - Kommunalvalg Kolding Kommune". 19. november 2009.
- ^ "Ny formand for Folketingets kommunaludvalg". KL. 29. november 2008.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ justesen (11. august 2014). "Hersom ny R-gruppeformand". Altinget.dk.
- ^ "Radikale skal på jagt efter ny folketingskandidat | Kolding | jv.dk". Arkiveret fra originalen 17. februar 2016. Hentet 10. november 2015.
- ^ Borst Hansen stopper i landspolitik
|
Artiklen om politikeren Marlene Borst Hansen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
Spire |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Everaldo Coelho; see upload log, Licens: LGPL
Icon of a stylized man