Markus Baur
Markus Baur | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Født | 22. januar 1971 (52 år) Meersburg, Vesttyskland | ||
Højde | 190 cm. | ||
Klubinformation | |||
Positioner | Playmaker | ||
Nuværende klub | Pensioneret | ||
Portal:Håndbold |
Markus Baur (født 22. januar 1971 i Meersburg) er en tidligere tysk håndboldspiller og nuværende -træner samt tv-ekspertkommentator, der nu er træner for Frisch Auf Göppingen. Hans foretrukne position var som playmaker, og han spillede seks sæsoner for bundesligaklubben TBV Lemgo samt desuden for ligarivalerne SG Wallau-Massenheim og HSG Wetzlar, lige som han havde en lang karriere på det tyske landshold, som han blandt andet var med til at blive både verdens- og europamester med. Som træner har han tidligere blandt andet trænet Lemgo, TuS N-Lübbecke, schweiziske Kadetten Schaffhausen og det tyske U/20-U/21-landshold.
Baur blev kåret som årets tyske håndboldspiller i 2000 og 2002.[1]
Landshold
Baur nåede i sin karriere at spille i alt 228 landskampe og score 712 mål[2] for det tyske landshold. Han var blandt andet med til at vinde EM i 2004 og VM i 2007.
Han deltog desuden i tre olympiske lege. Ved OL 1996 i Atlanta blev tyskerne nummer syv og i 2000 i Sydney blev de nummer fem.[1] Det bedste resultat opnåede han ved OL 2004 i Athen. Her blev tyskerne nummer tre i indledende pulje og besejrede derpå Spanien i kvartfinalen efter forlænget spilletid og straffekastkonkurrence. I semifinalen besejrede tyskerne det russiske hold, mens de i finalen måtte se sig besejret af Kroatien med 24-26 og fik dermed sølv, mens guldet gik til kroaterne og russerne vandt bronze.[3]
Referencer
- ^ a b Markus Baur, olympedia.org, hentet 10. marts 2023
- ^ Top-20 Torjäger Deutsche Nationalmannschaft (DHB + DHV) (tysk), thw-handball.de, hentet 10. marts 2023
- ^ Handball, Men, olympedia.org, hentet 10. marts 2023
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Markus Baur
- Markus Baurs opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Markus Baurs profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Markus Baurs profil på Olympedia (engelsk)
- Markus Baurs profil hos Det Europæiske Håndboldforbund (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
Pictograms of Olympic sports - Handball. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.
Forfatter/Opretter: Armin Kuebelbeck, Licens: CC BY-SA 3.0
Markus Baur, on March 24th 2007 in Aschaffenburg (Germany), during the game TV Grosswallstadt - TBV Lemgo (27:29)