Markedsfejl

Markedsfejl er et begreb inden for økonomisk teori for de forskellige forhold der kan bevirke at konkurrencen på et givet marked ikke er fuldkommen. Er der markedsfejl på et marked, vil markedet ikke være efficient, men indebære en samfundsøkonomisk forvridning. I sådan et tilfælde vil en offentlig myndighed potentielt kunne forbedre markedets funktionsmåde ved at gribe ind på markedet og korrigere for markedsfejlen på passende vis. Inden for økonomisk teori udgør eksistensen af markedsfejl således den ene hovedbegrundelse for at offentlige indgreb på et marked kan være velfærdsforbedrende (mens den anden hovedbegrundelse er ønsker om en anden fordeling af resurserne).^[1]

Forskellige fremstillinger afgrænser mængden af markedsfejl lidt forskelligt. Følgende er de mest typisk nævnte typer af markedsfejl:

• Markedsmagt, f.eks. monopoler, oligopoler, monopolistisk konkurrence eller karteller

• Eksternaliteter

• Offentlige goder

• Asymmetrisk information

Mens offentlige indgreb som nævnt kan korrigere for en markedsfejl og dermed fjerne den pågældende inefficiens, kan andre offentlige indgreb omvendt selv skabe en inefficiens. Et eksempel kan være en skat på arbejdsindkomst, som forvrider arbejdsudbuddet. Ofte nævnes offentlig regulering, beskatning og subsidiering derfor som et selvstændigt eksempel på en markedsfejl.

Markedsfejl regnes normalt for at være hyppigt forekommende. Når de fleste markeder ikke regnes for at have fuldkommen konkurrence, skyldes det netop markedsfejl. Blandt de talrige eksempler kan nævnes:

• Markeder hvor virksomheder har en dominerende stilling på markedet (og dermed indflydelse på prisen)^[2]
• Forurening er en negativ eksternalitet, mens forskning og uddannelse menes at være produktionsprocesser der er præget af positive eksternaliteter^[3]
• Forsikrings- og herunder sundheds- og pensionsmarkeder er præget af asymmetrisk information^[4]
• Fænomener som forsvar, retsvæsen, grundforskning og nogle former for infrastruktur har karakter af offentlige goder^[3]
• Arbejdsmarkedet anses normalt for at være præget af klare markedsfejl i form af asymmetrisk information^[4] eller fagforeninger og/eller arbejdsgiverorganisationer der har markedsmagt.^[5] Begge dele kan medføre strukturel arbejdsløshed.

Se også

• Fuldkommen konkurrence

Referencer

v d r Økonomi Emner Mikroøkonomi Makroøkonomi Erhvervsøkonomi Finansiel økonomi Arbejdsmarkedsøkonomi International økonomi Velfærdsøkonomi Politisk økonomi Industriøkonomi Klimaøkonomi Miljøøkonomi Resurseøkonomi Adfærdsøkonomi Retsøkonomi Afsætning Regnskab Offentlig økonomi Uddannelsesøkonomi Udviklingsøkonomi Sundhedsøkonomi Økonomisk historie (c) SilverStar at engelsk Wikipedia, CC BY 2.5 Metoder Økonomiske modeller Matematik Statistik Økonometri Spilteori Eksperimenter Nationalregnskab Operationsanalyse Problemstillinger Konjunktur Arbejdsløshed Vækst Efficiens Markedsfejl Indkomstfordeling Inflation Deflation Stagflation Likviditetsfælde Offentlig gæld Offentlig saldo Finanspolitik Finanspolitisk holdbarhed Penge Pengemængde Pengeskabelse Pengepolitik Konkurrenceevne Betalingsbalance Skat Finanskriser Valutapolitik Økonomisk politik Økonomisk ulighed Specifikke modeller Keynesianske kryds IS-LM-modellen AD-AS-modellen Kvantitetsteorien Phillipskurven ADAM DREAM HEIMDAL MAKRO Teorihistorie Skolastik Merkantilisme Fysiokrater Klassisk Neoklassisk Keynesiansk Monetaristisk Nyklassisk Nykeynesiansk Mainstream Heterodoks økonomi Fysisk Georgistisk Marxistisk Post-keynesiansk Økologisk Østrigsk Lister JEL-klassificering af økonomiske emner Nobelprisvindere John Bates Clark-medaljen Andre emner Abenomics Kvantitativ lempelse Elasticiteter Relaterede kategorier: Økonomi