Markús Örn Antonsson

Markús Örn Antonsson
Født25. maj 1943 (78 år) Rediger på Wikidata
Reykjavik, Island Rediger på Wikidata
NationalitetIsland Islandsk
Politisk partiSjálfstæðisflokkurinn Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist, diplomat, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Markús Örn Antonsson (født 25. maj 1943) er en islandsk journalist og politiker fra Selvstændighedspartiet, der er tidligere borgmester i Reykjavík, generaldirektør for RÚV og ambassadør i Canada.

Markús Örn blev student fra Menntaskólinn í Reykjavík 1965. Sideløbende med gymnasiet arbejdede han 1961-65 som deltidsjournalist og fotograf på Morgunblaðið. Han blev ansat i RÚV i 1965 og modtog undervisning i tv-journalistik og tv-produktion i Storbritannien og Sverige. Derefter var han som journalist og studievært med til at opbygge RÚVs tv-afdeling Ríkissjónvarpið i dennes pionerår fra 1966 til 1970.

Han begyndte sin politiske karriere som medlem af byrådet i Reykjavík 1970-85 og blev formand for byrådet 1983-85. Markús Örn var Selvstændighedspartiets gruppeformand og borgmester i Reykjavík fra 16. juli 1991 til 17. marts 1994, da han på grund af elendige opinionscifre afløstes af partifællen Árni Sigfússon bare 80 dage før kommunalvalget i 1994.

Markús Örn var medlem af Útvarpsráðið (Radiorådet) 1979-85, heraf dets formand 1983-85. I 1985-91 og 1998-2005 bestred han posten som generaldirektør for RÚV.

Han var Islands ambassadør i Canada 2005-08, og overtog hvervet som direktør for kulturhuset Þjóðmenningarhúsið (nu Safnahúsið) 1. september 2008.

Privatliv

Markús Örn Antonsson er gift og har to børn og to børnebørn. Siden 1983 er han medlem af Rotary.

Medier brugt på denne side