Marius Borg Høiby
Marius Borg Høiby | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Marius Borg Høiby 13. januar 1997 (25 år) |
Bopæl | Skaugum, USA, London |
Forældre | Mette-Marit af Norge |
Søskende | Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge, Prins Sverre Magnus af Norge |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Redaktør, skuespiller |
Deltog i | bryllupet mellom kronprins Haakon og Mette-Marit Tjessem Høiby (2001) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Marius Borg Høiby, født 13. januar 1997, er søn til Morten Borg og kronprinsesse Mette-Marit af Norge. Han er i dag det ældste (voksne) barn i den norske kronprinsefamilie, som udover Marius og hans mor består af Kronprins Haakon Magnus af Norge og deres to yngre børn, Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge og Prins Sverre Magnus af Norge.[1]
Den 8. april 1997 døbtes Marius i Lund kirke i Kristiansand. Hans faddere var Espen Høiby, Per Høiby, Kristin Høiby Bjørnøy, Veronica Sønsteby Aamot, Tom Viken og Anders Borg.
Marius Borg Høiby er ikke kongelig og har ingen titel.
Forholdet til pressen
Fredag den 2. december 2000 blev Mette-Marit Tjessem Høiby forlovet med kronprins Haakon Magnus. Dengang var Lille Marius tre år. I de næste 17 år fulgte den norske presse ham tæt. Den 10. januar 2017 (kort tid før hans 20-årsfødselsdag) bad kronprinsesse Mette-Marit pressen om at respektere, at Marius Borg Høiby som voksen var en privatperson, der ikke skulle eksponeres i pressen.[2]
Siden 2017 har Marius haft nogle få officielle opgaver – som regel sammen med resten af kronprinsefamilien. Bortset fra den norske udgave af Se og Hør og enkelte andre medier er ønsket om privatlivets fred stort set blevet overholdt.
Barndom og tidlig ungdom
Morten Borg
Marius Borg Høiby er søn af Morten Borg. Morten Borgs svigerinde (Jeanine Krogh Borg), har dronning Sonja til gudmor, og Krogh-familien er blandt kongeparrets nærmeste venner.
Morten Borg kom i tilsvarende nær kontakt til det kommende kronprinspar, idet han havde sin søn Marius hos sig hver anden weekend; kronprinsparret boede den gang på Ullevålsveien, og Morten Borg lige ved, i sin brors lejlighed i bydelen Adamstuen.
Efter en periode med forretninger, det gik dårligt med, var Morten Borg arbejdsløs. Den norske stat betalte derfor et månedligt børnebidrag på omkring 1.200 kroner til Mette-Marit - året før, hun og kronprinsen fik den første apanage på 4,2 millioner kroner. Borg var inviteret med i kronprinsparrets bryllup.[3]
Opvækst
Marius Borg Høiby voksede op dels i kronprinseparrets bolig på Ullevålsveien i Oslo og dels på gården Skaugum i Asker kommune udenfor Oslo. Skaugum havde været de norske kronprinsefamiliers hjem siden 1930.
Marius blev konfirmeret søndag 2. september 2012 i Asker kirke.[4]
Marius startede sin skolegang på Jansløkka skole og senere på Solvang ungdomsskole – begge i Asker kommune. Derefter fortsatte han på ’’Wang videregående skole’’ i Oslo.[5]
Som voksen
Ved Marius' 20-årsdag lagde kronprinsesse Mette-Marit et åbent brev ud på kongehusets netsted, hvor hun bad pressen om at lade hendes søn få fred, da han ikke er en offentlig person eller ønsker et liv i offentlighedens lys.[2]
Samtidig har Marius en åben Instagram-konto,[6] dukkede op i en scene i sæson 3 af tv-serien Skam[7] og har stillet op i reklame for en tandblegningssalon på Frogner.[kilde mangler] Han har også lagt private luksusgenstande ud for salg med slottet som sin privatadresse.[8]
Som 20-årig studerede han i Los Angeles.[9]
Som 21-årig arbejdede han som style editor (= stilredaktør) i det engelske overklassetidsskrift Tempus, præsenteret som "prins" Marius Borg Høiby - en titel, han aldrig har haft.[10] Tempus lukkede i slutningen af 2018, hvorefter Marius Borg Høiby vendte tilbage i Oslo.[11]
Norsk redaktørforening indbød i 2017 Mette-Marit til et møde om, hvordan pressen skal forholde sig til Marius;[12] men Mette-Marit har aldrig besvaret forespørgslen.[kilde mangler]
Referencer
- ^ Marius Borg Høiby (norsk), Det norske kongehus, 10. oktober 2014, arkiveret fra originalen 4. august 2016, hentet 13. december 2018
- ^ a b Marius 20 år (norsk), Det norske kongehus, 12. januar 2017, hentet 13. december 2018
- ^ Hans Bårdsgård, Ole Bjørner Loe Welde og Ulf André Andersen (11. august 2001), Marius' pappa invitert i bryllupet (norsk), Dagbladet, hentet 13. december 2018
- ^ Elin Martinsen (2. september 2012), Kongefamilien i familiekonfirmasjon (norsk), NRK, hentet 13. december 2018
- ^ Su Thet Mon (13. januar 2015), Marius Borg Høiby fyller 18 år (norsk), NRK, hentet 13. december 2018
- ^ @marius_borg, Instagram, hentet 13. december 2018
- ^ Miriam Bakkejord (3. juni 2016), Sjekk hvem som dukker opp i «Skam» (norsk), Dagbladet, arkiveret fra originalen 19. juni 2018, hentet 13. december 2018
- ^ Anders Johan Stavseng og Hedda Fannemel Espeli (25. oktober 2016), Marius Borg Høiby selger unna tingene sine (norsk), Se og Hør, hentet 13. december 2018
- ^ Linn-Christin Marthinussen og Ruben Pedersen (25. oktober 2016), Feiret nasjonaldagen sammen med Kygo og Erlend Elias (norsk), Se og Hør, hentet 13. december 2018
- ^ Stian Jacobsen (25. oktober 2016), Marius Borg Høiby har blitt journalist - tituleres som prins (norsk), Hegnar.no, hentet 13. december 2018
- ^ Johannes Lange Baunsgaard (7. december 2018), Norsk "prins" mister job på luksusmagasin, Avisen.dk, hentet 13. december 2018
- ^ Norsk "prins" mister job på luksusmagasin (norsk), Norsk redaktørforening, 12. januar 2017, hentet 13. december 2018
Eksterne henvisninger
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Couronne royale en héraldique allemande
Source : Héraldique Européenne
Forfatter/Opretter: The original uploader was Morhange at engelsk Wikipedia., Licens: GPL
Marius Borg Høiby