Mario Streit
Mario Streit | |
---|---|
Født | 14. april 1967 (56 år) Rathenow, Brandenburg, Tyskland |
Højde | 200 cm |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1988 - mændenes toer med styrmand |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Vaterländischer Verdienstorden in Silber |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Mario Streit (født 14. april 1967 i Rathenow) er en tysk tidligere roer.
Karriere
Streits første store internationale resultat kom i 1984, hvor han var med til at blive juniorverdensmester for DDR i firer med styrmand, en præstation han gentog året efter. Som senior kom han med i otteren, der blev nummer fem ved VM i 1986, men i 1987 roede han igen firer med styrmand, som blev nummer fire ved VM dette år.[1]
Ved OL 1988 i Seoul stillede han op for DDR i toer med styrmand sammen med Detlef Kirchhoff og styrmand René Rensch – samme besætning som var til VM året forinden. Østtyskerne vandt deres indledende heat og blev nummer to i semifinalen efter Italien. I finalen var italienerne fortsat suveræne og vandt med et forspring på næsten to sekunder ned til østtyskerne, der sikrede sig sølvet foran Storbritannien på tredjepladsen.[2]
1989 blev sidste år, hvor han konkurrerede internationalt, og her blev han igen nummer fire ved VM i toer med styrmand, nu med en ny styrmand.[1][3]
Ud over de internationale resultater opnåede han at blive østtysk mester i otteren i 1986 og i toeren med styrmand 1989.[3]
OL-medaljer
- 1988: Sølv i toer med styrmand
Referencer
- ^ a b Mario Streit, worldrowing.com, hentet 27. oktober 2023
- ^ Coxed Pairs, Men, olympedia.org, hentet 27. oktober 2023
- ^ a b Mario Streit, olympedia.org, hentet 27. oktober 2023
Eksterne henvisninger
- Mario Streits profil på Olympics.com (engelsk)
- Mario Streits profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Mario Streits profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Mario Streits profil på Olympedia (engelsk)
- Mario Streits profil på FISA (engelsk)