Mario J. Molina
 Mario J. Molina | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Mario José Molina-Pasquel Henríquez  19. marts 1943 Mexico City, Mexico |
| Død | 7. oktober 2020 (77 år) Mexico City, Mexico |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Nationalitet |  Mexicansk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Freiburgs Universitet (fra 1965), University of California, Berkeley (1968-1972), Universidad Nacional Autónoma de México (fra 1960) |
| Medlem af | National Academy of Sciences, American Association for the Advancement of Science, National Academy of Medicine, Colegio Nacional, Mexikanske Videnskabsakademi med flere |
| Beskæftigelse | Universitetslærer, forsker, kemiker, ingeniør |
| Fagområde | Fysisk kemi, kemiteknik |
| Arbejdsgiver | Jet Propulsion Laboratory (1980-1989), Massachusetts Institute of Technology (1989-2005), University of California, San Diego (fra 2005), University of California Irvine (1973-1980) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (2012), æresdoktor ved University of Miami (11. maj 2001), NASA Exceptional Scientific Achievement Medal (1989), Presidential Medal of Freedom (2013), Storkorset af Isabella den Katolskes Orden (2008) med flere |
| Nobelpris |  Nobelprisen i Kemi 1995 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mario José Molina-Pasquel Henríquez (født 19. marts 1943, død 7. oktober 2020)[1] var en mexicansk kemiker, der er kendt for sin afgørende rolle i opdagelsen af det antarktiske ozonhul. Han modtog nobelprisen i kemi i 1995 sammen med Frank Sherwood Rowland og Paul J. Crutzen for sin rolle med at kaste lys over truslen mod Jordens ozonlag fra chlorofluorocarbon-gasser (også kendt som CFC-gasser). Han blev den første mexicanskfødte person, der modtog nobelprisen i kemi.[2]
I 2004 tog Molina et job som professor ved University of California, San Diego og Center for Atmospheric Sciences ved Scripps Institution of Oceanography. Molina var også direktør for Mario Molina Center for Energy and Environment i Mexico City. Molina var politisk rådgiver for Mexicos præsident Enrique Peña Nieto.[3]
Referencer
- ^ Mario Molina, Mexico chemistry Nobel winner, dies at 77 (engelsk), phys.org, 8. oktober 2020, hentet 8. oktober 2020
- ^ García Hernández, Arturo (1995-10-12). "Ojalá que mi premio estimule la investigación en México". La Jornada (spansk).
Mario Molina, primer mexicano que obtiene el premio Nobel de Química...
- ^ Governments Await Obama’s Move on Carbon to Gauge U.S. Climate Efforts 26. maj, 20001455 NYT
Eksterne henvisninger
- Centro Mario Molina (spansk)
- Center for Oral History. "Mario J. Molina". Science History Institute.
- Caruso, David J.; Roberts, Jody A. (7. maj 2013). Mario J. Molina, Transcript of an Interview Conducted by David J. Caruso and Jody A. Roberts at The Mario Molina Center, Mexico City, Mexico, on 6 and 7 May 2013 (PDF). Philadelphia, PA: Chemical Heritage Foundation. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. oktober 2020. Hentet 24. november 2019.
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: User:Gusme (it:Utente:Gusme), Licens: CC BY-SA 3.0
Vector image of the Nobel prize medal
Forfatter/Opretter:
SVG by Indolences.
Recoloring and ironing out some glitches done by Rainer Klute., Licens: CC BY-SA 3.0Stylised atom. Blue dots are electrons, red dots are protons and black dots are neutrons.
(c) http://science.in2pic.com, CC BY-SA 3.0
Mario Molina, at the Nobel Laurate Globalsymposium 2011, at Vetenskapsakademien in Stockholm, discussing climate change