Marimekko
Marimekko | |
---|---|
![]() | |
![]() | |
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Julkinen osakeyhtiö, osakeyhtiö ![]() |
Branche | Tekstilindustri ![]() |
Grundlagt | 1951 ![]() |
Grundlæggere | Armi Ratia Riitta Immonen ![]() |
Etableringssted | Helsinki, Finland ![]() |
Hovedsæde | Hertonäs företagsområde[1], Finland ![]() |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Marimekko (NASDAQ OMX: MMO1V) er en finsk boligudstyr-, tekstil- og modevirksomhed. Den er især kendt for sine kollektioner med simpelt print i lyse farver, som benyttes både i kvindebeklædning og i boligudstyr.[2] Især to designere, Vuokko Nurmesniemi, med tykke striber, og Maija Isola, med store simple blomstrede print, skabte hundredvis af forskellige mønstre og havde en væsentlig rolle i forhold til at gøre Marimekkos navn kendt i verden. I 2008 var virksomhedens omsætning på 80 mio. euro, og der var 414 ansatte. Virksomhedens hovedkvarter ligger i Helsinki, og der er 84 butikker på verdensplan.
Historie


Marimekko blev etableret i 1951 af Viljo og Armi Ratia, efter at Viljos olietøjsfabriksprojekt slog fejl og i stedet blev omdannet til en kvindebeklædningsfabrik. Armi spurgte nogle kunstnervenner om at omdanne deres grafiske design til tekstiler. Efterfølgende designede og solgte fabrikken en produktionslinje med deres grafiske design. I 1957 inviterede Finlands ledende industrielle designer Timo Sarpaneva virksomheden til at præsentere på på et modeshow i Triennale i Milano. Til trods for at showet blev aflyst, var det en tidlig anerkendelse af mode som industriel kunst og Marimekkos nøglerolle i processen. Kvindebeklædningskollektionen blev til sidst udstillet i det nærliggende Rinascente stormagasin af udstillingsleder Giorgio Armani.[3] Virksomheden spillede en væsentlig rolle i 1960'ernes mode.
Anno 2011 er der Marimekko-butikker i New York City, Cambridge, Oxford, Miami og Vancouver.[4] I september 2011 var der 84 butikker i verden. Butikkerne findes bl.a. i Finland, Norge, Sverige, Danmark, Tyskland, USA, Canada, Australien, New Zealand, Kina, Taiwan, Sydkorea, Japan og Dubai.
Referencer
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ "Marimekko - Finnish Design".
- ^ Kaj Kalin; Timo Sarpaneva; Marjatta Svennevig (1986). Sarpaneva. Helsinki: Otava. ISBN 951-1-07887-9.
- ^ "Marimekko Shop Locator" Arkiveret 24. april 2012 hos Wayback Machine Retrieved 30 October 2011
Ekstern henvisning
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Ralf Roletschek (talk) – Fahrradtechnik auf fahrradmonteur.de, Licens: FAL
Helsinki, Kamppi: Marimekko-Verkaufsstelle
Photograph of the Marimekko head office and factory building in Herttoniemi, Helsinki.
Photograph of the Finnish entrepreneur Armi Ratia (1912–1979), founder of Marimekko.