Mariendal Kirke

Mariendal Kirke
Mariendal Kirke
Generelt
Opført1908
Geografi
AdresseNitivej 17, 2000 Frederiksberg
SognMariendals Sogn
PastoratMariendals Pastorat
ProvstiFrederiksberg Provsti
StiftKøbenhavns Stift
KommuneFrederiksberg Kommune
Eksterne henvisninger
www.mariendalkirke.dk
Oversigtskort
Mariendal Kirke ligger i København
Mariendal Kirke
Mariendal Kirke
Mariendal Kirkes beliggenhed

55°41′31.1″N 12°32′4.4″Ø / 55.691972°N 12.534556°Ø / 55.691972; 12.534556

Mariendal Kirke ligger på Nitivej i Frederiksberg Kommune.

Kirkens arkitekt var Thorvald Jørgensen.[1]

Historie

Mariendal Kirke blev bekostet af bl.a. kreaturkommissionær, justitsråd og proprietær Niels Josephsen (1836-1905) og hustru Thora, der ejede landstedet Mariendal. Deres initialer NJ-TJ blev til vejnavnet Nitivej. Ane Katrines Vej på kirkens ene langside har navn efter Josephsens mor fra Randers. Ægteparret Josephsen er stedt til hvile i krypten under kirkens alter. Deres sarkofager henstod i Sankt Thomas Kirke fra deres død indtil Mariendalskirkens indvielse i 1908. Mariendals Sogn blev udskilt fra Sankt Thomas Sogn i 1905.

Mariendals Sogns Menighedssamfund og dermed menigheden nyder økonomisk fordel af direktør Svend Hornsylds legat, der er næststørste aktionær i Schouw & Co med en ejerandel på 15%. Svend Hornsyld (1895-1961) arbejdede i firmaet 1915-1961, de sidste 34 år som administrerende direktør. Firmaet startede i Rantzausgade på Nørrebro og ligger nu i Aarhus. Legatet yder store tilskud til arrangementer for menigheden. Svend Hornsyld var formand for menighedsrådet.

Kirkebygningen

Interiør

Træpulpiturerne i skønvirkestil og kirkebænkene er af bejdset fyrretræ. Der er 450 siddepladser.[2] Knud Larsen har malet alterbilledet med Jesus som central figur. De nuværende korvinduer fra 1988 er glasmosaikker udført af Mogens Jørgensen,[3] efter hvem Mogens Jørgensen-Salen i menighedshuset er benævnt. I midtergangen ligger en løber udført af Hanne Vedel.[4] Døbefonten af granit med messingfad er udført af Siegfried Wagner. Altersølvet er udsmykket med juveler fra Thora Josephsens smykker. Det nuværende orgel fra 1963 med 18 orgelstemmer er bygget af orgelbyggeren Troels Krohn, Frederiksborg Orgelbyggeri i Hillerød.[5]

Litteratur

  • Mariendal Kirke 1908-2008. Festskrift i anledning af Mariendal Kirkes 100-års jubilæum 16. marts 2008, udgivet af menighedsrådet. 111 sider. ISBN 978-87-992433-0-3.
  • Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne-Mette Gravgaard. Kirkerne i København og på Frederiksberg 1860-1940. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 2001. ISBN 87-87546-18-3
  • Resultater skabes gennem mennesker. Schouw & Co i 125 år. 2002. 132 sider. Side 38-49: Svend Hornsyld (1895-1961). Bogen blev udsendt til aktionærer, medarbejdere, samarbejdspartnere og venner. Den kan læses online.

Referencer

  1. ^ http://www.hovedstadshistorie.dk/frederiksberg-2/nitivej/mariendal-kirke/
  2. ^ Mariendals Kirke Arkiveret 1. december 2022 hos Wayback Machine på kirkehistorie.dk henet 25. december 2022
  3. ^ Kraks Blå Bog: https://blaabog.dk/biography/?id=3881
  4. ^ https://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1391/
  5. ^ »Kirkerne på Frederiksberg«, 2020, udgivet af Frederiksberg Provsti.

Eksterne kilder og henvisninger


KirkeSpire
Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Religion

Medier brugt på denne side

Map of Copenhagen with surroundings.png
Forfatter/Opretter: OSM contributors, Licens: CC BY-SA 2.0
Map of Copenhagen with surroundings
RWBA Kirche.svg
RWBA symbol: motorway chapel
Praising-hands.svg
Forfatter/Opretter: Original tiny raster by Bastique, vectorization work by Booyabazooka, Licens: CC BY-SA 3.0
Praying hands against quasi-stained-glass background.
Mariendals Kirke Copenhagen 2.jpg
Mariendals Kirke in Copenhagen, Denmark.
Mariendals Kirke Copenhagen 3.jpg
Mariendals Kirke in Copenhagen, Denmark.
Mariendals Kirke Copenhagen.jpg
Mariendals Kirke in Copenhagen, Denmark.
Mariendals Kirke Copenhagen entrance.jpg
Mariendals Kirke in Copenhagen, Denmark.