Glimmer

(c) Jcwf, CC BY-SA 3.0

Glimmer, også kaldt marieglas, er et stof der består af tynde lag af (phyllo)silikatmineraler. Glimmer er let at spalte med f.eks. et knivsblad.

Glimmer består kemisk af følgende:^[1]

X₂Y_4-6Z₈O₂₀(OH,F)₄

hvor X er K, Na, eller Ca, eller mindre almindeligt Ba, Rb eller Cs.

Y er Al, Mg eller Fe, eller mindre almindeligt Mn, Cr, Ti, Li, osv.

Z er hovedsageligt Si eller Al, men kan også inkludere Fe³⁺ eller Ti

Strukturelt klassificeres glimmer som di-oktahedralt (Y = 4) og tri-oktahedralt (Y = 6). Hvis X-ionerne er K eller Na, er det "almindeligt" glimmer, hvorimod hvis X-ionerne er Ca, klassificeres glimmeret som ("sprødglimmer").

Almindeligt glimmer:

• Muskovit
• Paragonit
• Glaukonit

Sprødglimmer:

• Margarit

Almindeligt glimmer:

• Phlogopit
• Biotit
• Zinnwaldit
• Lepidolit

Sprødglimmer:

• Clintonit

Meget finkornet glimmer med stor variation af ioner og krystalvand kaldes uformelt for lerglimmer:

• Hydro-muskovit med H₃O⁺ sammen med K i X-pladsen.
• Illit med K-mangel i X-pladsen og tilsvarende mere Si i Z-pladsen.
• ”Phengite” med Mg eller Fe²⁺ udskiftet med Al i Y-pladsen og tilsvarende mere Si i Z-pladsen.

I 2005 producerede Kina mest glimmer; op imod 1/3 af verdens produktion tæt fulgt af USA, Sydkorea og Canada, reporterer British Geological Survey.

Glimmer er meget udbredt og forefindes i magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter. Store glimmerkrystaller som anvendes mange steder udvindes typisk fra granitiske pegmatitter.

Indtil det 19. århundrede var store glimmerkrystaller ret sjældne og dyre pga. begrænset udbud i Europa. Glimmers pris faldt drastisk, da store forekomster blev fundet og brudt i Afrika og Sydamerika siden det tidlige 19. århundrede.

Glimmer har en høj dielektrisk styrke og er fremragende kemisk stabilt, hvilket gør at det bliver anvendt i glimmerkondensatorer til højfrekvens-udstyr. Glimmer anvendes også som elektrisk isolatormateriale i højspændingsudstyr. Glimmer kan klare op til 60 kV/mm.

Fordi glimmer er varmebestandig op til og måske mere end 600 °C, anvendes det i stedet for glas i ovnruder (marieglas). Glimmer anvendes også som isolator i elektriske ledere i elektriske kabler som skal være brandfast – f.eks. nødbelysning.

Pulveriseret glimmer kan anvendes som fyld i visse byggematerialer, hvor det dels stabiliserer materialet, dels giver det forbedret styrke. Glimmerstøv bruges også for effekten i autolak, neglelak og anden kosmetik. Det har også delvist erstattet aluminiumspulver i anden maling, da aluminiumspulver kan anvendes i bomber.

Glimmerpulver anvendes i belægninger i bremser og koblinger i stedet for asbest.

Glimmer har været kendt og anvendt siden stenalderen til bl.a. at få lertøj til at glimte. Det kendes derfor også under betegnelserne kragesølv og kattesølv.^[2]

• Mineral Galleries data Arkiveret 24. august 2010 hos Wayback Machine
• Mindat

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Glimmer