Marie af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
| Marie af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | |
|---|---|
 | |
| Prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | |
| Ægtefæller | Friedrich von Lasperg (g. 1837) Alfred von Hohenthal (g. 1846) |
| Fulde navn | Louise Marie Frederikke |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
| Mor | Louise Karoline af Hessen-Kassel |
| Født | 23. oktober 1810 Gottorp Slot, Slesvig |
| Død | 11. maj 1869 (58 år) Dresden, Sachsen |
Prinsesse Marie til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (23. oktober 1810 – 11. maj 1869) var en dansk-tysk prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der var den ældste datter af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel. Hun var gift to gange; første gang med Grev Friedrich von Lasperg og anden gang med Grev Alfred von Hohenthal. Prinsesse Marie var storesøster til kong Christian 9. af Danmark.
Biografi
Fødsel og familie
Prinsesse Marie blev født den 23. oktober 1810 på Gottorp Slot i Hertugdømmet Slesvig som prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck. Hun var det første barn født i ægteskabet mellem Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og Prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel. Hendes far var overhoved for slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, der nedstammede fra Kong Christian 3. Hendes mor var datter af Landgreve Karl af Hessen, dansk feltmarskal og statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og Prinsesse Louise af Danmark, datter af Kong Frederik 5. Gennem sin far nedstammede Marie dermed i lige linje fra Kong Christian 3., mens hun gennem sin mor var oldebarn af Kong Frederik 5.
Prinsesse Marie havde ni yngre søskende, heriblandt den senere kong Christian 9. af Danmark.
Opvækst
Prinsesse Marie voksede indledningsvis op med sine mange søskende på Gottorp Slot, hvor familien boede hos hertug Vilhelms svigerforældre. I 1824 døde imidlertid enkehertuginde Anna Karoline, enke efter den sidste hertug af den ældre linje af huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Frederik Henrik Vilhelm, der var død i 1779. Glücksborg Slot stod herefter tomt, og ved et kongeligt patent af 6. juni 1825 overdrog Kong Frederik 6. af Danmark slottet til Vilhelm og udnævnte ham til Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg.[1] Familien flyttede herefter til Glücksborg, hvor Prinsesse Marie blev opdraget sammen med sine søskende under faderens ledelse. Hertug Vilhelm døde imidlertid allerede som 46-årig i februar 1831 af en forkølelse, der havde udviklet sig til lungebetændelse og, efter hertugens eget skøn, skarlagensfeber, som forinden havde ramt to af hertugens børn.
Ægteskaber
Prinsesse Marie blev gift første gang den 19. maj 1837 i Harburg nær Hamburg med Grev Friedrich von Lasperg (1796–1843). Hun blev gift anden gang den 3. oktober 1846 i Dresden med Grev Alfred von Hohenthal (1805-1860).
Senere liv
Prinsesse Marie døde som 58-årig den 11. maj 1869 i Dresden i Kongeriget Sachsen.
Referencer
Litteratur
- Huset Glücksborg i 150 år – Første bind af Bo Bramsen, Gyldendals Bogklub 1976. ISBN 87-01-00251-1
Eksterne links
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Medier brugt på denne side
Wappen Hohenthal - Tyroff HA.jpg
da:Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (4.1.1785-17.2.1831) - Frederik Vilhelm Poul Leopold-Beck - prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Lyksborg
Marie Louise von Dänemark
Wappen der Herzöge zu Schleswig-Holstein (Herzöge von Holstein, Herzöge von Holstein-Gottorp, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, Herzöge von Schleswig-Holstein(-Sonderburg)-Beck, Herzöge zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg) aus dem Hause Oldenburg: Hauptschild geviert mit eingepfropfter Spitze und belegt mit geviertem Herzschild, darin in Feld 1 und 4 in Gold zwei rote Balken (Grafschaft Oldenburg), in 2 und 3 in Blau ein goldenes Steckkreuz (Herrschaft Delmenhorst); Feld 1 des Hauptschildes: in Rot ein gekrönter, goldener, hier einwärts gewendeter Löwe, eine goldengestielte silberne Streitaxt (Hellebarde des heiligen Olav; Schutzpatron Norwegens) haltend (Königreich Norwegen), Feld 2: in Gold zwei blaue Löwen übereinander (Herzogtum Schleswig), Feld 3: in Rot ein gezahnter, silberner Schildbeschlag (Nesselblatt; Herzogtum Holstein), Feld 4: in Rot ein schreitender, schwarz bewehrter, silberner Schwan mit goldener Halskrone (Herrschaft Stormarn); in der Spitze in Rot ein schwertschwingender Ritter in goldener Rüstung auf silbernem Pferd mit blauer Decke (Land Dithmarschen); vier Helme: 1 mit balu-goldenen Decken drei naturfarbene Pfauenspiegel an goldenen Schäften (Schleswig), 2 mit rot-goldenen Decken zwei wie Feld 1 und 4 des Herzschildes bezeichnete Büffelhörner (Oldenburg), 3 mit rot-goldenen Decken der Löwe mit Hellebarde (Norwegen), 4 mit rot-silbernen Decken an silbernen Lanzen sechs rote Fahnen, darauf das Nesselblatt (Holstein); Großherzogskrone und -mantel; Wappengrafik gemäß Dekret zur Annahme des Titels Herzog von Schleswig-Holstein, Erbe zu Norwegen usw. 15. November 1863 (seit 1. April 1885 Herzog "zu" Schleswig-Holstein); die heute noch blühende herzogliche Linie Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, hervorgegangen aus dem Königshaus von Dänemark (dänische Verleihung des Prädikats "Hoheit" für alle Familienmitglieder dieser Linie 19. Dezember 1863) war laut Gesetz vom 19. Oktober 1904 im Falle des Erlöschens des Mannesstamms des großherzoglichen Hauses Oldenburg für nachfolgeberechtigt im Großherzogtum und wurde dem Haus Oldenburg als eine der Familiengewalt des Großherzogs unterstellte Nebenlinie angegliedert.