Marie Antoinette (ur)
- For alternative betydninger, se Marie Antoinette (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Marie Antoinette)
Breguet No. 160 grand complication, mere almindeligt kendt som Marie-Antoinette eller the Queen er et ur af den schweiziske urmager Abraham-Louis Breguet. Det er blevet kaldt "et digt til et urværk". Urvæket i uret blev påbegyndt i 1782 og blev færdiggjort af Breguets søn i 1827 fire år efter Breguets død.[1]
Uret spiller en central rolle i handlingen i Allen Kurzweils roman The Grand Complication.
Historie
Uret blev sandsynligvis bestilt i 1783 af grev Hans Axel von Fersen, der var en af den franske dronning Marie Antoinettes beundrere og muligvis elsker.[1]
Det to næste 20 år at færdiggøre det. Marie Antoinette nåede aldrig at se uret, da det først var færdigt 34 år efter hun var blevet henrettet. Arbejdet stoppede i 7 år (1789–1795) under Breguets eksil. Marie Antoinette var fortsat i Breguets besiddelse indtil han solgte firmaet til Sir Spencer Brunton i 1887. Det fandt siden vej til Sir David Lionel Salomons, der samlede på Breguet-ure, samling i 1920'erne.[2] Da han døde testementerede han 57 af sine bedste Bregeut-ure (inklusive Marie ANtoinette) til L.A. Mayer Institute for Islamic Art in Jerusalem.
Det blev stjålet fra museet i 1983 af Na'aman Diller, men blev genfundet i 2007.[3] I 2013 blev det vurderet til $30 millioner.[1]
Replika
Urmagere fra Breguet blev bestilt til at fremstille en kopi af uret i 2005, støttet af af formanden for Swatch Nicolas Hayek. Uret var færdigt 3 år senere, hvor det blev fremvist til offentligheden i en egetræsæske, som var blevet fremstillet af Antionettes yndlingstræ.[4]
Se også
- Patek Philippe Henry Graves Supercomplication
- Patek Philippe Calibre 89
Referencer
- ^ a b c Biggs, John (17. maj 2013). "Return of the Queen". Wired. Hentet 20. maj 2013.
- ^ Salomons, David (1921). Breguet 1747-1823. published privately. s. 46.
- ^ Kirsta, Alix (15. april 2009). "Breguet No106 watch: The queen, her watch and the master burglar". The Telegraph. Hentet 12. juni 2011.
- ^ "Marie-Antoinette watch". Arkiveret fra originalen 12. juni 2011. Hentet 12. juni 2011.
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Michael.vainshtein, Licens: CC BY-SA 4.0
Marie Antoinette watch in Jerusalem