Marianne Høst
Marianne Høst | |
---|---|
Født | 3. juni 1865 Thisted, Danmark |
Død | 14. november 1943 (78 år) Saunte, Danmark |
Gravsted | Vestre Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi (1890-1893) |
Beskæftigelse | Kunstmaler, porcelænsmaler |
Arbejdsgiver | Royal Copenhagen (1885-1904) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Marianne Høst (Marianne Mathea Høst, født 3. juni 1865 i Thisted - død 14. november 1943 ved Saunte) var en dansk porcelænsmaler, tegner og maler.[1]
Begravet på Vestre Kirkegård, København
Biografi
Marianne Høst er i dag antagelig bedst kendt for sine unikaværker, herunder dekorerede vaser, som hun udførte i sin mangeårige ansættelse på Den Kongelige Porcelainsfabrik. Her blev hun én af Arnold Krogs tidligste medarbejdere ved underglasurmaleriet. I 1897 blev hun valgt til at tegne en porcelænsplatte, der skulle sælges til fordel for en kommende Kvindernes Bygning i København. Platten blev udført i 1200 eksemplarer og var udsolgt ved årets udgang.[2][3]
Hun arbejdede livet igennem med oliemaleri, med motiver som landskaber, prospekter og interiører. Desuden har hun udført tegninger til gobeliner, som for eksempel Hvid Paafugl, 1905, som blev vævet af Dagmar Olrik, og tegninger som forlæg til broderier. Hun udførte tegninger og vignetter til bøger og tegnede bogbind, herunder P. Fr. Rist: Pagebreve, 1898 og P. Mariager: Antikke Fortællinger, 1909.[1]
I 1920 deltog hun i Kvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling i Den Frie Udstillings Bygning med seks katalognumre, herunder nr. 287 Brændesamlerske, oliemaleri, og nr. 288 Hvid Paafugl, udført i Gobelin af Dagmar Olrik. Desuden viste hun nr. 290 Vase med høstende Kvinder i porcelæn samt eksempler på bogbind, illustrationer og vignetter.[4]
Uddannelse
- 1883 Tegne- og Kunstindustriskolen for kvinder
- Marie Luplau og Emilie Mundts Tegne- og Maleskole
- Fra 1885 på Den Kongelige Porcelainsfabrik
- 1890-1893 Kunstakademiet hos professor Viggo Johansen
Rejser og udlandsophold
- 1904 Spanien
- Tyskland (Meissen)
- Formentlig 1908-1910 Norditalien
Stillinger og hverv
- 1885-1904 Maler ved Den Kongelige Porcelainsfabrik
- Omkring 1909 Porcelænsfabrikken i Meissen
Stipendier og udmærkelser
- 1904 Akademiet
Udstillinger
- 1903-1918 Charlottenborgs Forårsudstilling
- 1904-1905 og 1911-1915 Kunstnernes Efterårsudstilling
- 1910 Dänische Ausstellung, Kunstgewerbemuseum Berlin
- 1920 Kvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling, København 1920
Værker i offentlig eje
Repræsenteret på Designmuseum Danmark[1]
Kilder
- Marianne Høst af Vera Rasmussen i Marianne Høst på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Historien om Kvindernes Bygning 1896-1936-1986. Udgivet af Kvindernes Bygning 1986. Red. Tove Koed og Edith Kjærsgaard. ISBN 87 982394 1 4
- Astrid Holm & Co af Hanne Abildgaard, forskningsbaseret tekst i katalog til udstillingen på Øregaard Museum 2019. ISBN 978 87 996454 5 9
- Fra vision til virkelighed - Kvindernes Bygning 125 år. Red. Annemarie Balle. Udgivet af Kvindernes Bygning på forlaget Himmerland 2020. ISBN 978 87 970300 6 6
Referencer
- ^ a b c Vera Rasmussen Marianne Høst i Weilbachs Kunstnerleksikon
- ^ Grethe Holmen Historien bag bygningen, s. 11 i Historien om Kvindernes Bygning 1896-1936-1986. Udgivet af Kvindernes Bygning 1986. ISBN 87 982394 1 4
- ^ Lene Rasmussen "Historien om kunsten i Kvindernes Bygning", s. 95-96 i Fra vision til virkelighed - Kvindernes Bygning 125 år. Udgivet af Kvindernes Bygning på forlaget Himmerland 2020. ISBN 978 87 970300 6 6
- ^ Katalog Kvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling 1920, s. 41. Kvindelige Kunstneres Samfunds arkiv, beror i Håndskriftsamlingen, Det Kgl. Bibliotek.
- ^ Hanne Abildgaard henviser til Erik Struckmann Den Frie Udstilling gennem 50 år, Rasmus Naver, København 1942, s. 198-204, i note 8 til kapitel 12, s. 350, i sin forskningsbaserede tekst i Astrid Holm & Co, katalog til udstillingen på Øregaard Museum 2019. ISBN 978 87 996454 5 9
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Marianne Høst
|
Medier brugt på denne side
Kongelig platte fra 1896 tilstøtte for
Kvindernes Bygning i København tegnet af Marianne Høst i 1896
Udført i 1200 eksemplarer
Bogstaver KB og årstal 1896-1900 mellem