Marianne Clausen

Marianne Clausen
(c) Dia Midjord, CC BY-SA 3.0
Personlig information
Født25. december 1947 Rediger på Wikidata
Død17. september 2014 (66 år) Rediger på Wikidata
FarKarl Clausen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKorleder, musikolog, dirigent Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserM. A. Jacobsens kulturpris,
Mentanarvirðisløn Landsins Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marianne Clausen (25. december 194717. september 2014) var en dansk musikforsker og korleder. Hendes største interesse var den færøske sangskat fra gamle tider, folkeviser, kvæder, kingosang og anden traditionel musik, som også var på dansk, men som var uddød i Danmark og bevaret på Færøerne. Hun gjorde et stort arbejde med at nedskrive gamle optagelser, nogle var så gamle som 100 år, med færinger som sang. Det blev til hendes livsværk, som var fire bøger med noder til de gamle sange, viser, kvæder, skjaldur (en slags rim) mm. fra Færøerne, bøgerne blev udgivet fra 2003 til 2012.[1] For dette værk modtog hun to færøske hæderspriser, i 2003 modtog hun Mentanarvirðisløn M. A. Jacobsens fra Thorshavns kommune[2] og i 2012 modtog hun Færøernes hæderspris, som er en af Færøernes kulturpriser fra det færøske landsstyre, med prisen fulgte 75.000 kroner. I begrundelsen for prisen blev nævnt (oversat til dansk): Marianne Clausen har gennem mange år forsket i færøsk traditionel musik. Hendes seneste udgivelser er nedskrifter af optagelser af kingosang, kvæder, viser og skjaldur. Udover hendes vigtige arbejde med traditionel musik, har Marianne også gjort et stort arbejde med at nedskrive melodier efter Regin Dahl.[3] Marianne Clausen var i mange år leder for det færøske kor i København, Húsakórið, som mødtes i Det færøske hus på Vesterbrogade i København.[4] Marianne er Karl Clausens datter. Han indsamlede viser og kingosange på Færøerne fra 1967 til sin død i 1972. Året efter, i 1973, fortsatte Marianne hans arbejde, og det resulterede i bogen Åndelig visesang på Færøerne, som blev udgivet i 1975 af Dansk-Færøsk Samfund.[5]

Bibliografi

  • 2014 - Føroya ljóð - Sound of the Faroes, 280 færøske folkemelodier, Forlag: Stiðin,[6] 319 sider, to CD med oprindelige lydoptagelser til 67 node-eksempler følger med bogen. Tróndur Patursson illustrerede forsiden, ISBN 978-99918-42-73-8
  • 2012 - Skjaldur rímur og ramsur - Faroese skjaldur and rhymes, Stiðin, 257 sider, ISBN 978-99918-42-67-7
  • 2010 - Vísuløg í Føroyum - Danish folk ballads in the Faroes, Stiðin, 506 sider, ISBN 978-99918-42-59-2
  • 2006 - Andlig vísuløg í Føroyum - Spiritual songs in the Faroes (melodierne er optaget 1902 - 2002), Forlagið Stiðin, 542 sider, ISBN 99918-42-41-1[7]
  • 2003 - Føroya kvæði VIII - Løgini
  • 1996 - Atlantsløg - melodier efter Regin Dahl. Tilrettelagt af Marianne Clausen og Zakarias Wang. Forlaget Stiðin, 282 sider.[8]
  • 1995 - Hundredesyv visebogen. - Forlag: H.N.Jacobsens boghandel. 280 sider
  • 1989 - Karl Clausens optagelser af åndelig visesang og Kingosang på Færøerne 1967-1973 : registrering / ved Marianne Clausen. - København : [Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Karl Clausens Sanghistoriske Samling]. - 180 sider ; 30 cm. - (01.678683, 24.4, 78.683).[9][10]
  • 1975 - Åndelig visesang på Færøerne ved Karl Clausen og Marianne Clausen, Tekstredaktion ved Johanne Brandt-Nielsen og Ole Jacobsen. Illustreret af Sven Havsteen-Mikkelsen, Udgivet af: Dansk-Færøsk Samfund. 204 sider.[11]

Hæder

  • 2012 - Færøernes hædersgave, 75.000 kroner
  • 2010 - Heiðursbræv Musikklærarafelagsins (Hæderbrev fra den Færøske Musiklærerforening)
  • 2003 - Mentanarvirðisløn M. A. Jacobsens fra Thorshavns kommune
Con Brio koret i Polen i juni 2009. Marianne Clausen sidder som nummer 3 fra venstre i forreste række.

Referencer

  1. ^ "hnj.fo". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 23. april 2021.
  2. ^ "bbs.fo - Orðingar 2000-2009 - Mentanarvirðislønir M. A. Jacobsens". Arkiveret fra originalen 23. juli 2015. Hentet 19. september 2014.
  3. ^ "mmr.fo - Færøernes kulturministerium - HESI FINGU VIRÐISLØN LANDSINS (Disse modtog Færøernes litteraturpriser". Arkiveret fra originalen 31. december 2013. Hentet 19. september 2014.
  4. ^ Takk fyri, Marianne (Tak, Marianne - Nekrolog skrevet af Kinna Poulsen, kunsthistoriker)
  5. ^ books.google.com - Åndelig visesang på Færøerne. Ved Karl Clausen og Marianne Clausen. Tekstredaktion ved Johanne Brandt-Nielsen og Ole Jacobsen. Illustrationer af Sven Havsteen-Mikkelsen
  6. ^ "in.fo - Hevur skrivað niður og givið út 3.300 løg - Í gjár kom út bókin "Føroya ljóð" eftir Marianne Clausen, skrevet af Eirikur Lindenskov 23. august 2014". Arkiveret fra originalen 2. februar 2015. Hentet 19. september 2014.
  7. ^ worldcat.org - Andlig vísuløg i Føroyum : upptikin 1902 - 2002 = Spiritual songs in the Faroes
  8. ^ Saxo.com (Webside ikke længere tilgængelig)
  9. ^ "Savn.fo - Færøsk bogfortegnelse 1989-1991. Udarbejdet af Det Færøske Landsbibliotek" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 16. oktober 2014. Hentet 19. september 2014.
  10. ^ Worldcat.org - Karl Clausens optagelser af åndelig visesang og Kingosang på Færøerne 1967-1973
  11. ^ "bibliotek.dk". Arkiveret fra originalen 17. januar 2021. Hentet 19. september 2014.

Medier brugt på denne side

Marianne Clausen in 1995.jpg
(c) Dia Midjord, CC BY-SA 3.0
Photo of Marianne Clausen 1995 by Dia Midjord
Con Brio choir in Poland 2009.jpg
Forfatter/Opretter: Jens Galsgaard, Licens: CC BY-SA 3.0
Marianne Clausen and her choir Con Brio in Poland 2009