Maria af Grækenland
| Maria af Grækenland | |
|---|---|
.jpg) | |
| Storfyrstinde af Rusland | |
| Ægtefæller |
|
| Børn |
|
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Georg 1. af Grækenland |
| Mor | Olga Konstantinovna af Rusland |
| Født | 3. marts 1876 Kongeslottet i Athen, Grækenland |
| Død | 14. december 1940 (64 år) Athen, Grækenland |
| Hvilested | Den kongelige begravelsesplads, Tatoi Palads nær Athen, Grækenland |
| Religion | Græsk-ortodoks |
Prinsesse Maria af Grækenland og Danmark (græsk: Πριγκίπισσα Μαρία της Ελλάδας και Δανίας), i Rusland kaldet Maria Georgijevna (russisk: Мария Георгиевна), (3. marts 1876 – 14. december 1940), var en græsk prinsesse, der gennem sit ægteskab blev storfyrstinde af Rusland.
Maria var datter af den danskfødte kong Georg 1. af Grækenland og hans russiske hustru, Olga Konstantinovna af Rusland. Hun blev gift med storfyrst Georg Mikhailovitj af Rusland i 1900.
Familie og ungdom
Maria blev født den 3. marts 1876 på Kongeslottet i Athen som det femte barn og næstældste datter af den danskfødte kong Georg 1. og dronning Olga af Grækenland, der var født som storfyrstinde af Rusland. Gennem sin far var hun dermed barnebarn af kong Christian 9. (kaldet Europas svigerfar) i hans ægteskab med prinsesse Louise af Hessen-Kassel, mens hun gennem sin mor var barnebarn af storfyrst Konstantin Nikolajevitj af Rusland, tidligere vicekonge af Polen, i hans ægteskab med prinsesse Alexandra af Sachsen-Altenburg. Prinsesse Marie havde syv søskende: Konstantin (der efterfulgte deres far som konge af Grækenland), Georg, Alexandra, Nikolaos, Olga (der døde som spæd), Andreas og Christoffer.
I familien blev hun kaldt Minnie ligesom sin faster Kejserinde Dagmar af Rusland. Hun og Dagmars ældste datter, storfyrstinde Xenia Alexandrovna af Rusland, var i deres ungdom tæt knyttet, og de blev siden gift med to brødre.
Maria var meget patriotisk. Hun udtalte, at hun ikke ville gifte sig, hvis det indebar, at hun måtte forlade Grækenland. Hendes far nægtede dog at lade hende gifte sig med en græker og dermed borgerligt.
Ægteskab
I 1900 blev Maria gift med storfyrst Georg Mikhailovitj af Rusland. Han var søn af storfyrst Mikhail Nikolajevitj af Rusland, der selv var yngste søn af kejser Nikolaj 1. af Rusland.
Maria giftede sig dermed ind i sin moders familie, huset Romanov, og fulgte sin søster, Alexandra, der ligeledes var blevet gift ind i den russiske kejserfamilie. Storfyrst Georg var en fætter til dronning Olga og til Alexandras mand, storfyrst Pavel Alexandrovitj af Rusland.
Brylluppet stod mod sædvanen ikke i Rusland men på Korfu i Grækenland. Ligeledes mod sædvanen fik hun lov til at forblive arveberettiget til den græske trone, hvilket hun havde insisteret på.
Børn
Parret fik sammen to døtre:
- Prinsesse Nina Georgijevna af Rusland, (1901-1974).
- Prinsesse Xenia Georgijevna af Rusland, (1903-1965).
Russisk storfyrstinde
Parret fik en lejlighed i Mikhailovskijpaladset i Sankt Petersborg, og senere byggede de et mindre palads på Krim i engelsk stil, kaldet Harax, et græsk navn.
Maria havde aldrig været forelsket i sin mand, og med tiden gled parret mere og mere fra hinanden, ligesom Maria ikke brød sig specielt om Rusland. Maria brugte døtrenes dårlige helbred som undskyldning til at opholde sig i længere perioder udenfor Rusland, og uden følgeskab af sin mand.
Maria var i England, da Første Verdenskrig brød ud, og hun besluttede sig for ikke med det samme at rejse tilbage til Rusland som de andre russiske kejserlige, der befandt sig i udlandet.
Senere blev det for risikabelt at rejse, og hun blev sammen med døtrene i England under hele krigen. Maria og døtrene genså aldrig storfyrst Georg.
Under Den Russiske Revolution blev hendes mand fængslet. Maria forsøgte at få ham løsladt, men han blev skudt sammen med tre andre storfyrster i 1919.
Senere liv
I 1922 blev hun gift for anden gang. Hendes ægtemand var den græske borgerligt fødte admiral Perikles Ioannidis (1881– 1965). Brylluppet stod i Wiesbaden Tyskland. De skulle efter sigende have mødt hinanden, da Maria vendte hjem til Grækenland efter familiens eksil i 1920. Perikles var kaptajn på det skib, som hun var om bord på.
Maria udgav senere sine erindringer, der blev en bestseller. Hun døde i 1940 i Athen midt under den Græsk-italienske krig.
Litteratur
- Bramsen, Bo (1993), Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt., vol. 2 (2 udgave), København: Forum, ISBN 87-553-1843-6
Eksterne henvisninger
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Medier brugt på denne side
Grand Duke Georgi Mikhailovich of Russia with his wife, Grand Duchess Maria Georgievna (née Princess Maria of Greece and Denmark)
Forfatter/Opretter: Kostisl, Licens: CC BY-SA 3.0
Tomb of Maria Georgievna of Russia
The Greek Royal Family near 1890
Grand Duchess Maria Georgievna, Princess of Greece and Denmark, in a peasant's attire from Torzhok during the time of Alexei Mikhailovich
Coat of arms of the Kingdom of Greece in 1936–1973
- Royal Coat of Arms of Greece under the Glücksburg dynasty, created after the restoration of King George II to the throne in 1935, to the exile of King Constantine II in 1967 and finally until the abolition of the monarchy in 1973.
- The Escutcheon features the white cross on a dark blue field of Greece. The Inescutcheon features the Arms of the Greek line of the House of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg. The shield is then topped with a golden Royal Crown.
- It features an escutcheon divided by the red and white cross of the Order of the Danneborg, the first quarter features the arms of Denmark (three crowned blue lions and nine hearts in yellow field). The second of Schleswig (two blue lions passant in yellow field). The third divided into four; the chief features the three royal crowns in blue field of Sweden, the second half with a crowned stockfish on red field of Iceland and the last half divided between the ram of the Faroe Islands and a polar bear of Greenland, both on blue fields. The fourth quarter is divided between two halves, the chief depicts a yellow field with a blue lion passant over nine red hearts of the King of the Goths, the lower half depicts a crowned golden lindorm on a red field of the King of the Wends.
- Upon it is another inescutcheon in red, divided into four quarters: the first a a silver nettle leaf of Holstein, the second the a swan with a golden crown of Stormarn, the third a knight dressed in golden armor on a silver horse of Dithmarschen and the fourth of a golden horse's head of Lauenburg.
- Upon it is another inescutcheon divided the first features the red and yellow bars of Oldenburg, the second a golden cross on a blue field of Delmenhorst.
- The escutcheon rests on a golden pedestal and supported by two human figures representing the Greek mythological hero Herakles (Heracles), holding a wooden club and wearing the skin of the Nemean lion.
- The escutcheon is surrounded by the ribbon and cross of the Order of the Redeemer, the cross depicts Christ Pantocrator, surrounded by the order's motto:"Η ΔΕΞΙΑ ΣΟΥ ΧΕΙΡ, ΚΥΡΙΕ, ΔΕΔΟΞΑΣΤΑΙ ΕΝ ΙΣΧΥΙ" or "Thy right hand, O Lord, is become glorious in power" from Exodus, 15:6.
- The motto of the Coat of arms and of the dynasty, depicted on a golden ribbon below the pedestal reads: "Ἰσχύς μου ἡ ἀγάπη τοῦ λαοῦ" or "The people's love, my strength"
- The coat of arms is then surrounded by a dark blue mantle and topped with another royal crown.
Princess Maria of Greece and Denmark (Grand Duchess Maria Georgievna)