Maria Franziska af Pfalz-Sulzbach
Maria Franziska af Pfalz-Sulzbach | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Maria Franziska Dorothea Christina von Pfalz-Sulzbach 15. juni 1724 Schwetzingen, Baden-Württemberg, Tyskland |
Død | 15. november 1794 (70 år) Sulzbach-Rosenberg, Bayern, Tyskland |
Gravsted | St. Marien (Sulzbach-Rosenberg) |
Far | Joseph Karl af Pfalz-Sulzbach |
Mor | Elisabeth Auguste Sofie af Pfalz–Neuburg |
Søskende | Elisabeth Auguste von Pfalz-Sulzbach, Maria Anna af Pfalz-Sulzbach |
Ægtefælle | Frederik Michael af Zweibrücken-Birkenfeld (fra 1746) |
Børn | Maximilian 1. Joseph af Bayern, Amalie af Pfalz-Zweibrücken-Birkenfeld-Bischweiler, Karl 2. August, hertug af Pfalz-Zweibrücken, Maria Anna af Pfalz-Zweibrücken-Birkenfeld |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Aristokrat |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Pfalzgrevinde Maria Francisca af Sulzbach (tysk: Maria Franziska, Pfalzgräfin von Sulzbach) (født 15. juni 1724, død 15. november 1794), var en pfalzgrevinde, der gennem sit ægteskab blev hertuginde af Zweibrücken-Birkenfeld. Hun tilhørte Huset Wittelsbach.
Forfædre
Maria Franziska var datter af arveprins Joseph Karl af Pfalz-Sulzbach og sønnedatter af Theodor Eustach, pfalzgreve af Pfalz-Sulzbach samt oldedatter af bl.a. Christian August, pfalzgreve af Pfalz-Sulzbach og kurfyrste Filip Vilhelm af Pfalz.
Efterkommere
Maria Franziska var gift med Frederik Michael af Zweibrücken-Birkenfeld. De blev forældre til bl.a. Maximilian 1. Joseph af Bayern og svigerforældre til bl.a. Karoline af Baden (Bayerns første dronning).
De blev farfar og farmor til bl.a.:
- Ludvig 1. af Bayern
- Augusta af Bayern (mor til Josefine af Sverige og Norge)
- Ludovika Wilhelmine, hertuginde i Bayern (gift med Max Joseph, hertug i Bayern)
- Elisabeth Ludovika af Bayern (gift med Frederik Wilhelm 4. af Preussen)
- Karoline Auguste af Bayern (gift med kronprins Vilhelm af Württemberg og senere med kejser Frans af Tysk-romerske rige og Østrig)
- Amalie Auguste af Bayern (gift med Johan 1. af Sachsen)
- Maria Anna af Bayern (gift med Frederik August 2. af Sachsen)
- Sophie af Bayern (gift med Franz Karl af Østrig og mor til Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn)
De blev morfar og mormor til Pius August, hertug i Bayern
Kilder
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Litteratur
- Oskar Klausner: Die Familienzweige der pfälzischen Wittelsbacher. Die ersten Wittelsbacher, die Kurlinie, die Seitenlinien. Editorial Schimper, Heidelberg 1995.
- Karl Weich: Mannheim - das neue Jerusalem. Die Jesuiten in Mannheim 1720–1773. Palatium-Editorial, Mannheim 1997, s. 142, 151.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Maria Franziska af Pfalz-Sulzbach
- thePeerage.com
|
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Couronne royale en héraldique allemande
Source : Héraldique Européenne
Sie war die jüngere Schwester von Elisabeth Auguste von Bayern. Maria heiratete im Jahre 1746 Friedrich Michael von Pfalz-Birkenfeld (1724–1767). Ihr Sohn Maximilian I. (1756–1825) wurde später König von Bayern. Allerdings erlebte sie den Aufstieg ihrer Familie nicht mehr. Die Beziehung zu ihrem Mann war seit 1760 gescheitert. Nach ihren eigenen Angaben wurde sie "durch das üble Beispiel des von ihr verachteten Hofes" verführt, eine Beziehung mit einem Mannheimer Schauspieler einzugehen. Als sie schwanger wurde, entfernte man sie vom Hof. In Straßburg gebar sie einen Sohn und wurde dann quasi in Klosterhaft gesteckt; zunächst bei Ursulinen in Metz und dann zu den Augustinerinnen zu Bonnevoye im Herzogtum Luxemburg. Nach dem Tod ihres Mannes 1767 durfte sie auf Schloss Sulzbach ziehen. Sie starb im Jahre 1794 und fand in der Pfarrkirche zu Sulzbach ihre letzte Ruhestätte. Ihr Herz wurde getrennt bestattet und befindet sich seit 1983 in der Gnadenkapelle von Altötting.