Marcus Vipsanius Agrippa

For alternative betydninger, se Agrippa.

Marcus Vipsanius Agrippa (født 63 f.Kr., død 12 f.Kr.) var en romersk konsul, statsmand, general og arkitekt.^[1] Han var nær ven og svigersøn af Octavianus (den senere Augustus). Agrippa var ansvarlig for bygningen af flere mindeværdige bygninger i Rom. Som hærfører var han ansvarlig for de fleste af Augustus' militære triumfer som Søslaget ved Actium mod Marcus Antonius og Kleopatra.

Som følge af disse sejre blev Augustus enehersker af Romerriget, i praksis kejser, men han tog aldrig denne titel selv. Agrippa støttede Augustus i at gøre Rom til en by af marmor,^[2] og renoverede akvædukterne for at give romere i alle samfundsklasser tilgang til offentlige tjenester af højeste kvalitet. Han var ansvarlig for oprettelsen af mange badeanlæg, søjlehallerer, haveanlæg og det oprindelige Pantheon.

Augustus bortgiftede sin datter Julia til Agrippa, adopterede to af hans sønner, og Agrippa blev morfar til den senere kejser Caligula og oldefar til den senere kejser Nero.

Liv og virke

Agrippa blev født mellem 64 og 62 f.Kr. antagelig i en landsby uden for Rom i en velstående familie af lavadelen equites («ryttere» som stillede kavaleri). Hans familienavn, cognomen, var den latinske form af det græske Agrippas «vildhest». Hans far var måske Lucius Vipsanius Agrippa. Han havde en ældre bror, som også hed Lucius Vipsanius Agrippa, og en søster Vipsania Polla. Familien havde ikke været fremstående eller aktiv i det sociale liv i Rom, men imidlertid var Agrippa på samme alder som Octavianus, og de to blev uddannet sammen og blev nære venner. Til trods for familiens nære tilknytning til Julius Cæsar, valgte hans ældre bror den anden side i borgerkrigene i 40-tallet f.Kr. og kæmpede under Cato mod Cæsar i provinsen Afrika. Da Catos styrker blev besejret, blev Agrippas bror taget til fange, men slap fri, da Octavianus mæglede på hans vegne.^[3]

Det er ikke kendt om Agrippa kæmpede mod sin bror i Afrika, men han tjenestegjorde antagelig i Cæsars krig i 46–45 f.Kr. mod Gnaeus Pompejus som kulminerede i slaget ved Munda, hvor både Agrippa og Octavianus deltog som kavalerioficerer.^[4] Cæsar anerkendte ham højt nok til at sende ham sammen med Octavianus i 45 f.Kr. for at studere i Apollonia ved kysten af Illyrien (nu i Albanien) med makedonske legioner mens Cæsar selv konsoliderede sin magt i Rom.^[5] I den fjerde måned af deres ophold i Apollonia nåede nyheden dem, at Cæsars var myrdet i en sammensværgelse i Rom. Agrippa rådede Octavianus til at marchere til Rom med tropperne fra Makedonien, men Octavianus besluttede at sejle til Italien med en håndfuld mænd. Efter sin ankomst fik han at vide, at Cæsar havde adopteret ham.^[6] Octavianus tog Cæsars navn, men moderne historikere omtaler ham som «Octavianus» i løbet af denne periode.

Vejen til magten

Da Octavianus var kommet tilbage til Rom, indså han og hans tilhængere, at de behøvede støtte fra legionerne. Agrippa hjalp Octavianus med at samle tropper i Campania.^[7] Straks efter at Octavianus havde samlet sine legioner forhandlede han en aftale med Markus Antonius og Marcus Aemilius Lepidus, lovmæssig etableret i 43 f.Kr. som det andet triumvirat. Octavianus og hans konsulkollega Quintus Pedius sørgede for at der blev rejst tiltale mod Cæsars mordere i deres fravær, og Agrippa blev givet ansvaret med sagen mod Gajus Cassius Longinus.^[8] Det kan have været det år hvor Agrippa begyndte sin politiske karriere og tog positionen som folketribun for plebejerne, noget som gav ham ret til at deltage i senatet.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Marcus Vipsanius Agrippa
• Marcus Vipsanius Agrippa i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)
• Marcus Vipsanius Agrippa i Nordisk familjebok (2. udgave, 1904)

Referencer

1. ^ Plate, William (1867): «Agrippa, Marcus Vipsanius» Arkiveret 22. maj 2006 hos Wayback Machine i: Smith, William: Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology. 1. Boston: Little, Brown and Company, s. 77–80.
2. ^ Gill, N.S.: «What Did Augustus Say About Rome and Marble?» Arkiveret 6. juli 2008 hos Wayback Machine, About Eductation
3. ^ Nikolaos fra Damaskus: Life of Augustus 7.
4. ^ Reinhold, s. 13–14.
5. ^ Suetonius, Life of Augustus 94.12.
6. ^ Nikolaos fra Damaskus: Life of Augustus 16–17; Velleius Paterculus 2.59.5.
7. ^ Nikolaos fra Damaskus: Life of Augustus 31. Der har været spekuleret i om Agrippa var blandt forhandlerne som vandt over Markus Antonius' makedonske legioner til Octavianus, men det er ikke bevist; se Reinhold, s. 16.
8. ^ Velleius Paterculus 2.69.5; Plutark: Life of Brutus 27.4