Marco Geisler
Marco Geisler | |
---|---|
Født | 18. januar 1974 (50 år) Cottbus, Brandenburg, Tyskland |
Højde | 201 cm |
Vægt | 101 kg |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 2004 - mændenes dobbeltfirer, roning ved sommer-OL 2000 - mændenes dobbeltfirer |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Marco Geisler (født 18. januar 1974 i Cottbus, Østtyskland) er en tysk tidligere roer.
Geisler roede i sin karriere næsten udelukkende dobbeltfirer, og han blev juniorverdensmester i denne båd i 1990 og to år senere nummer to ved VM. Ved VM for U/23-roere i 1994 vandt han igen guld, og året efter vandt han VM-sølv for seniorer. Denne placering gentog tyskerne med Geisler i 1997 og 1998, alle disse tre andenpladser kom efter Italien. I 1999 vandt den tyske båd omsider VM-guld.[1]
Besætningen, der vandt VM-guld i 1999, bestod foruden Geisler af Andreas Hajek, Stephan Volkert og André Willms, og de stillede op til OL 2000 i Sidney. De vandt først deres indledede heat og derpå deres semifinale, inden de mødte deres italienske rivaler i finalen. Italienerne havde sat olympisk rekord i deres semifinale, og de lagde sig hurtigt i spidsen. Der blev de og sikrede sig guldet, mens hollænderne med en stærk afslutning vandt sølv, mindre end et sekund foran tyskerne på tredjepladsen.[2]
Geisler og hans holdkammerater (skiftende besætninger) vandt derpå VM-guld de følgende tre år. De var derfor favoritter ved OL 2004 i Athen, men måtte nøjes med en femteplads.[1]
Derpå gik det ned ad bakke for den tyske dobbeltfirer, og Geisler indstillede sin elitekarriere i 2007.[1]
OL-medaljer
- 2000: Bronze i dobbeltfirer
Referencer
- ^ a b c Marco Geisler, worldrowing.com, arkiveret fra originalen 12. marts 2022, hentet 12. august 2022
- ^ Quadruple Sculls, Men, olympedia.org, arkiveret fra originalen 12. marts 2022, hentet 12. august 2022
Eksterne henvisninger
- Marco Geislers profil på Olympics.com (engelsk)
- Marco Geislers profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Marco Geislers profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Marco Geislers profil på Olympedia (engelsk)
- Marco Geislers profil på FISA (engelsk)