Marcello Mastroianni
Marcello Mastroianni | |
---|---|
Marcello Mastroianni, 1991 | |
Personlig information | |
Fulde navn | Marcello Vincenzo Domenico Mastroianni |
Født | 28. september 1924 Fontana Liri, Italien |
Død | 19. december 1996 (72 år) Paris, Frankrig |
Dødsårsag | Bugspytkirtelkræft |
Gravsted | Campo Verano |
Nationalitet | Italiensk |
Far | ukendt Mastroianni |
Søskende | Ruggiero Mastroianni |
Ægtefælle | Flora Carabella (1950-1996, hans død) |
Samboende med | Faye Dunaway (1968-1970) Catherine Deneuve (1971-1975) Anna Maria Tatò (1976-1996, hans død) |
Børn | En datter (med Carabella) En datter (med Deneuve) |
Uddannelsessted | Sapienza - Università di Roma |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Aktive år | 1938-1996 |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Oscar for bedste mandlige hovedrolle (1962) |
Udmærkelser | Golden Globe (1963) Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden Césarprisen (1993) Volpipokalen for bedste mandlige skuespiller (1989) Europæisk Filmakademis Lifetime Achievement Award (1988) bedste mandlige skuespiller ved filmfestivalen i Cannes |
Golden Globe | |
Bedste mandlige skuespiller, musical/komedie (1963) for Skilsmisse på italiensk Henrietta-prisen (1965) | |
BAFTA-priser | |
Bedste udenlandske mandlige skuespiller (1964) for Skilsmisse på italiensk Bedste udenlandske mandlige skuespiller (1965) for I går og i dag og i morgen | |
Césarpriser | |
Æres-César (1993) | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Marcello Vincenzo Domenico Mastroianni (født 28. september 1924 i Fontana Liri, Italien, død 19. december 1996 i Paris, Frankrig) var en italiensk filmskuespiller.
Han arbejdede bl.a. som skuespiller ved Luchino Viscontis Eliseo-teater, og viste at han beherskede både klassisk og moderne spillestil. Han filmdebuterede i 1947, og blev en populær hovedrolleindehaver i en række italienske film i 1950'erne. Han fik et internationalt gennembrud i Viscontis Le notti bianche (Hvide nætter, 1957), og dermed begyndte en af de mest omfattende, alsidige og produktive skuespillerkarrierer i moderne filmhistorie. I løbet af nogle få år spillede han centrale roller i epokegørende film som Federico Fellinis La dolce vita (Det søde liv, 1960) og 8½ (1963), og Michelangelo Antonionis La notte (Natten, 1961). I disse film var han personificeringen af den moderne europæiske mand, men tilførte samtidig alle sine roller en kompleksitet og en vis distance.
Mastroianni spillede varierede hovedroller i film som Pietro Germis Divorzio all'Italiana (Skilsmisse på italiensk, 1961), Marco Ferreris La grande bouffe (Det store ædegilde, 1973) og brødrene Tavianis Allonsanfan (1974). Med alderen blev han mere efterspurgt end nogensinde, og havde karakterroller i Ettore Scolas Una giornata particolare (En ganske særlig dag, 1977), Fellinis La città delle donne (Kvindebyen, 1980) og Ginger e Fred (Ginger & Fred, 1985), Theo Angelopoulos' Biavleren (1986), Nikita Mikhalkovs Oci ciornie (Sorte øjne, 1987) og Giuseppe Tornatores Stanno tutti bene (Alle har det godt, 1990).
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Marcello Mastroianni
- Marcello Mastroianni på Internet Movie Database (engelsk)
- Marcello Mastroianni på Filmdatabasen
- Marcello Mastroianni på Scope
- Marcello Mastroianni på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Marcello Mastroianni på AlloCiné (fransk)
- Marcello Mastroianni på AllMovie (engelsk)
- Marcello Mastroianni på Turner Classic Movies (engelsk)
- Marcello Mastroianni på The Movie Database (engelsk)
- Marcello Mastroianni på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
Spire Denne skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Charlie Chaplin The Tramp debuted in 1914 -- pre-1928 The Tramp was released on April 11, 1915 through Essanay Studios.
Forfatter/Opretter:
- Jeanne_Moreau_Marcello_Mastroianni_1991.jpg: Georges Biard
- derivative work: MachoCarioca (talk)
Jeanne Moreau et Marcello Mastroianni.