Mamenchisaurus

Mamenchisaurus
Skelet af M. sinocanadorum i Japan.
Skelet af M. sinocanadorum i Japan.
Bevaringsstatus
Kendes kun fra fossiler
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
UnderrigeBilateria (Symmetriske dyr)
RækkeChordata (Chordater)
UnderrækkeVertebrata (Hvirveldyr)
OverklasseTetrapoda (Tetrapoder)
KlasseReptilia (Krybdyr)
OverordenDinosauria (Dinosaurer)
OrdenSaurischia
UnderordenSauropodomorpha
FamilieMamenchisauridae
SlægtMamenchisaurus
Arter
  • M. constructus Young, 1954
  • M. hochuanensis Young & Zhao, 1972
  • M. sinocanadorum Russell & Zheng, 1994
  • M. youngi Pi, Ouyang & Ye, 1996
  • M. anyuensis He et al., 1996
  • M. jingyanensis Zhang, Li & Zeng, 1998
  • M. yunnanensis Fang et al., 2004[1]
Hjælp til læsning af taksobokse
Skelet af Mamenchisaurus på Beijing Museum of Natural History.

Mamenchisaurus var en slægt af dinosaurer blandt sauropoderne, der inkluderer adskillige arter, der er kendt for deres usædvanligt lange halse, som udgjorde omkring halvdelen af kroppens længde.[2][3] De levede i perioden fra omkring 160 til 145 millioner år siden fra Oxfordium til Tithonium i slutningen af jura-perioden i Kina, og de største arter har muligvis været helt op mod 35 m lange og vejet mellem 50 og 75 tons.[4]

Opdagelse

Skelet af M. youngiZigong Museum.

Mamenchisaurus blev opdaget første gang i 1952 på en byggeplads ved Yitang-motorvejen i Sichuan, Kina. Det delvise fossil af et skelet blev undersøgt og navngivet Mamenchisaurus constructus i 1954 af den anerkendte kinesiske palæontolog og professor C. C. Young. Individet havde en ukomplet hals med 14 ryghvirvler der var bevaret, men hvor ingen af dem var komplette. M. constructus er blevet estimeret til at have været mellem 13 og 15 meter lang.[4][5]

I 1972 blev endnu et individ af slægten beskrevet og navngivet Mamenchisaurus hochuanensis, med en hals der nåede op på 9,3 m i længden.[6] Dette individs hals var bevaret med 19 ryghvirvler.[7] Dette var den længste hals der var kendt indtil Supersaurus senere blev beskrevet baseret på en enkelt ryghvirvel, BYU 9024, der havde en estimeret halslængde på 14 m. Endnu en langhalset sauropod længere end M.hochuanensis var Sauroposeidon, som blev opdaget i 1994. Baseret på Sauroposeidon-holotypen, som kun havde fire bevarede ryghvirvler, er dens hals blevet estimeret til en længde på mellem 11,25 og 12 m.[8]

I 1993 blev M. sinocanadorum beskrevet. Den indeholdt materiale fra kraniet og de første fire nakkehvirvler. Dette individ havde det længste halsribben blandt de beskrevne sauropod-dinosaurer, med en længde på 4,1 m, hvilket er længere end det længste Sauroposeidon-halsribben, som målte 3,42 m.[9] Yderligere levn, der også antages at høre til denne art, men som endnu ikke er blevet formelt beskrevet, er en af de største dinosaurer der kendes, hvis restaurerede skelet har målt omkring 35 m med en hals på næsten 17 m.[4]

I 2001 blev endnu et eksemplar af M. hochuanensis beskrevet. Det havde kranie, skulderknogler og forbensmateriale bevaret, som alle tidligere manglede for denne holotype. Den havde også fire sammenvoksede halehvirvler, som havde udvidet neurale buer og højere neural hvirvel, som sad i spidsen af halen. Det antages at den kunne bruges som et våben i form af en halekølle eller sanseorgan. Andre kinesiske sauropoder, Shunosaurus og Omeisaurus, har også haft halekøller, men formen har dog været anderledes end for M. hochuanensis.[10][11]

Navngivning

Kunstners fortolkning af M. youngi.

Mamenchisaurus betyder 'Mamenchi-firben', fra kinesisk pinyin (马 'hest') og mén (门 'port'), mens chi er en translitteration af (溪 'strøm' eller 'bæk'), konbineret med suffixet -saurus (fra oldgræsk sauros der betyder 'firben' eller 'øgle').[12]

Det var meningen at navngive dyret efter det sted, hvor det første fossil blev fundet, hvilket var en byggeplads ved siden af Mǎmíngxī (马鸣溪) færgeoverfart på Jinshafloden (金沙江, den vestligste større kildeflod til Yangtze), nær Yibin (宜宾) i Sichuanprovinsen i Kina. Young kom dog ved en fejl til at stave navnet mén (马门溪 'hest-port bæk') i stedet for míng (马鸣溪 'hest-vrinskende bæk').[13] Da det første eksemplar af Mamenchisaurus blev fundet som følge af byggearbejde, navngav Young arten Mamenchisaurus constructus (constructus fra det engelske construction, 'byggeri').[5]

Eksemplarer

Kunstners fortolkning af M. hochuanensis.
  • M. anyuensis He, Yang, Cai, Li & Liu, 1996. Omkring 21 m lang. Kendt fra både Suiningformationen og Penglaizhenformationen.[14]
  • M. constructus Young, 1954: (Typeart) holotype-eksemplareret, der er repræsenteret af et delvist skelet der var 13 m langt fra Hantongformationen
  • M. hochuanensis Young & Zhao, 1972: Fire delvise skeletter. Kendt fra Shaximiaoformationen og 22 m lang.[7]
  • M. jingyanensis Zhang, Li & Zeng, 1998. Kendt fra Shaximiaoformationen og estimeret til at være mellem 20-26 m lang.[15]
  • M. sinocanadorum D. Russell & Zheng, 1993: Delvist kranium, isolerede knogler, og omtalt som et næsten komplet skelet. Kendt fra den øvre del af Shishugouformationen (omkring 160 mio. år siden), den er måske en af de største komplette dinosaureksemplarer man kender med sine 35 m i længden.[4][16]
  • M. youngi Pi, Ouyang & Ye, 1996:[17] Mamenchisaurus youngi (udtalt YOUNG-eye) blev udgravet i Xinmin County, Zigong City i Sichuan, Kina i 1989.[18] Eksemplaret blev navngivet til ære for Young. Det var et meget komplet eksemplar, hvor alle ryghvirvler fra hovedet og frem ti l8. halehvirvel var bevaret. Den havde 18 nakkehvirvler. Med en længde på 16 m og en hals på 6,5 m var det en relativt lille art i Mamenchisaurus.

Klassificering

Skelet af M. hochuanensisField Museum of Natural History i Chicago.

Kladogrammet nedenfor viser en mulig fylogenetisk placering:[19]

Sauropoda

Melanorosaurus



Camelotia



Blikanasaurus


 

Lessemsaurus



Antetonitrus





Gongxianosaurus


Gravisauria

Vulcanodon



Tazoudasaurus



Isanosaurus


Eusauropoda

Shunosaurus



Patagosaurus



Omeisaurus



Mamenchisaurus



Barapasaurus


unnamed

Cetiosaurus



Neosauropoda








Referencer

  1. ^ Fang, X.; Zhao; Lu, L.; Cheng, Z. (2004). "Discovery of Late Jurassic Mamenchisaurus in Yunnan, southwestern China". Geological Bulletin of China. 23 (9-10): 1005-1011.
  2. ^ Sues, Hans-Dieter (1997). "Sauropods". I James Orville Farlow; M. K. Brett-Surman (red.). The Complete Dinosaur. Bloomington: Indiana University Press. s. 274. ISBN 0-253-33349-0.
  3. ^ Norman, David B. (2004). "Dinosaur Systematics". I Weishampel, D.B.; Dodson, P.; Osmólska, H. (red.). The Dinosauria (2nd udgave). Berkeley: University of California Press. s. 318. ISBN 0-520-24209-2.
  4. ^ a b c d Paul, G.S. (2010). The Princeton Field Guide to Dinosaurs, Princeton University Press.
  5. ^ a b Young, C.C. (1954), On a new sauropod from Yiping, Szechuan, China. sinica, III(4), 481-514.
  6. ^ Paul, G.S. (1988). "The brachiosaur giants of the Morrison and Tendaguru with a description of a new subgenus, Giraffatitan, and a comparison of the world's largest dinosaurs". Hunteria, 2(3): 1–14.
  7. ^ a b Young, C.C., and Zhao, X.-J. (1972). "Mamenchisaurus hochuanensis sp. nov." Institute of Vertebrate Paleontology and Paleoanthropology Monographs, A, 8:1-30.
  8. ^ Wedel, M.J., and Cifelli, R.L. (2005). "Sauroposeidon: Oklahoma’s native giant." Oklahoma Geology Notes, 65(2): 40-57.
  9. ^ "Osteology, paleobiology, and relationships of the sauropod dinosaur Sauroposeidon", by Mathew J. Wedel, Richard L. Cifelli, and R. Kent Sanders (Acta Palaeontologica Polonica 45, pages 343–388, 2000).
  10. ^ Ye, Y.; Ouyang, H.; Fu, Q.-M. (2001). "New material of Mamenchisaurus hochuanensis from Ziging China". Vertebrata PalAsiatica. 39 (4): 266-271.
  11. ^ Xing, L; Ye, Y; Shu, C; Peng, G; You, H (2009). "'Structure, orientation and finite element analysis of the tail club of Mamenchisaurus hochuanensis.'". Acta Geologica Sinica (English Edition). 83 (6): 1031-1040. doi:10.1111/j.1755-6724.2009.00134.x.
  12. ^ Dinosauria Translation and Pronunciation Guide M. dinosauria.com. Hentet 19/4-2018
  13. ^ Origin of the Mamenchisaurus name Arkiveret 2007-09-27 hos Wayback Machine (kinesisk), Beijing Museum of Natural History website
  14. ^ He, Xinlu; Yang, Suihua; Cai, Kaiji; Li, kui; Liu, Zongwen (1996). "A new species of sauropod, Mamenchisaurus anyuensis sp. nov." (PDF). Papers on Geosciences contributed to the 30th Geological Congress: 83-86. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. oktober 2020. Hentet 19. april 2018.
  15. ^ Zhang, Yihong; Li, kui; Zeng, Qinghua (1998). "'A new species of sauropod from the Late Jurassic of the Sichuan Basin (Mamenchisaurus jingyanensis sp. nov.)'". Journal of the Chengdu University of Technology. 25 (1): 61-68.
  16. ^ Russell, D.A., Zheng, Z. (1993). "A large mamenchisaurid from the Junggar Basin, Xinjiang, People Republic of China." Canadian Journal of Earth Sciences, (30): 2082-2095.
  17. ^ PI, L., OU, Y. and YE, Y. 1996. A new species of sauropod from Zigong, Sichuan, Mamenchisaurus youngi. 87–91. In DEPARTMENT OF SPATIAL PLANNING AND REGIONAL ECONOMY (ed.), Publication in Geoscience Contributed to the 30th International Geological Congress. China Economic Publishing House, Beijing.
  18. ^ Ouyang, H. and Ye, Y. 2002. The First Mamenchisaurian Skeleton with Complete Skull: Mamenchisaurus youngi (in Chinese with English summary). 111 pp + 20 plates. Sichuan Science and Technology Press, Chengdu.
  19. ^ J.A. Wilson, 2002, "Sauropod dinosaur phylogeny: critique and cladistic analysis", Zoological Journal of the Linnean Society 136: 217-276

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Mamenchisaurus at the Beijing Museum of Natural History.jpg
Forfatter/Opretter: BleachedRice, Licens: CC BY-SA 4.0
Mamenchisaurus jingyanensis skeleton mounted at BMNH
Sauropods.jpg
Forfatter/Opretter: Einar Fredriksen, Licens: CC BY-SA 2.0

Omeisaurus. Dinosaurmuseet i Zigong. --

The dinosaur museum in Zigong.
Mamenchisaurus Japan.jpg
Forfatter/Opretter: ★Kumiko★ from Tokyo, Japan, Licens: CC BY-SA 2.0
もはやマメンキでもマメンチでも構わない大きさ。
Mamenchisaurus youngi steveoc 86.jpg
(c) I,Steveoc 86, CC BY-SA 2.5

Mamenchisaurus youngi restoration,

• Based proportionally on a skeletal reconstruction by Scott Hartman. [1] Retrieved online May 29, 2007.
• How flexible Sauropod necks are and how they were carried in life is a debatable issue. In this image the neck is posed, approximately, in the Osteological Neutral Pose (ONP) as determined by Hartmans skeletal. This is were all the vertebra are 'Neutrally' articulated, with no delfection up or down.
• The dermal (skin) structures and spines are not known for Mamenchisaurus but are known in other sauropods. The dermal features have been based on those describled for a Diplodocid in the ‘Encyclopedia of Dinosaurs’ 1997 by Currie and Padian. Their placment/arrangement on the body is speculative.
• The colours and/or patterns, as with nearly all reconstructions of prehistoric creatures, are speculative.
NOTE: I often update my images. If you want to have any of my images on a website, please (if possible) don’t host/save it to the website server. I’d prefer it if the image's Wikimedia URL is used. This means that if I update an image, it will be updated on the site as well. Thanks.
Mamenchisaurus hochuanensis Field Museum.jpg
Forfatter/Opretter: James St. John, Licens: CC BY 2.0

Mamenchisaurus hochuanensis Young & Zhao, 1972 sauropod dinosaur from the Jurassic of China (public display, Field Museum of Natural History, Chicago, Illinois, USA) (cast based on on CCG V 20401, Chengdu College of Geology (Chengdu Institute of Geology/Chengdu University of Technology), Chengdu, Sichuan, China).

This sauropod dinosaur had a 22 meter long body (~72 feet) and a hyperelongated neck (>9 meters long - about 31 feet)

Stratigraphy: concretionary siliciclastic mudstones and sandstones of the Shangshaximiao Formation (Upper Shaximiao Formation), Zhongqing Group, Upper Jurassic

Locality: slopes of Gushushan, just northwest of the town of Taihezhen & northwest of the town of Hechuan, southwestern Chongqing Municipality, south-central China


Sauropod dinosaurs were the largest terrestrial animals ever. They all have the same basic body plan: large body with four walking legs, very long neck & tail, and a small head relative to body size. Sauropods were herbivores, and are often perceived as holding their heads & necks up high to reach vegetation normally out of reach to other organisms. Modern reconstructions of many sauropod species depict them with heads and necks held close to the horizontal, or at low angles above the horizontal.