Majorstuen Station

Majorstuen Station
Overblik
LandNorge Rediger på Wikidata
StationstypeMetrostation
KommuneFrogner Rediger på Wikidata
JernbaneHolmenkollbanen, Sognsvannsbanen, Kolsåsbanen, Røabanen og Fellestunnelen
NabostationerNationaltheatret station, Blindern Station, Borgen Station, Frøen station Rediger på Wikidata
Meter over havet47,7
Åbningsdato31. maj 1898
Transport
OperatørerSporveien T-banen Rediger på Wikidata
Metro
Buslinjer20 Skøyen - Galgeberg
25 Majorstuen - Lørenskog Station
28 Fornebu - Økern
45 Majorstuen - Voksen skog
46 Majorstuen - Ullerntoppen
F1 (Flybuss) Majorstuen - Gardermoen
1N (natbus Jernbanetorget - Ullerntoppen)
2N (natbus Ellingsrudåsen - Østerås)
11N (natbus Majorstuen - Kjelsås)
12N (natbus Majorstuen - Kjelsås)
Sporvognslinjer11 Kjelsås - Majorstuen
12 (Kjelsås -) Disen - Majorstuen
19 Ljabru - Majorstuen
Passagertal
T-bane
201260.654
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Majorstuen Station (Majorstuen stasjon) er en metrostationT-banen i Oslo. Stationen ligger bag Majorstuhuset i Majorstuen i Frogner, 47,7 meter over havet.

Stationen ligger ved den vestlige ende af Fellestunnelen, hvor T-banen deler sig i Sognsvannsbanen, Holmenkollbanen og Røabanen. Desuden er der en række sporvogns- og buslinjer, der stopper eller ender ved stationen, der er det næststørste knudepunkt for kollektiv trafik i Oslo med ca. 30 mio. passagerer om året.[1]

Historie

Stationen åbnede i 1898 som endestation for Holmenkollbanen. I 1912 kom den nuværende Røabanen til. I 1928 forlængedes de som undergrundsbane til Nationaltheatret Station.[2] På et tidspunkt under byggeriet faldt tunnelen sammen ikke langt fra Majorstuen. Her valgte man at oprette Valkyrie plass Station, der var i brug indtil 1985.

Den oprindelige stationsbygning på Majorstuen blev opført i 1916, da Holmenkollbanen blev forlænget til Frognerseteren. Den var tegnet af Erik Glosimodt, der også stod for en række andre stationsbygninger og læskure på Holmenkollbanen. Den havde to indgange, en for Holmenkollbanen og en for Røabanen. Da arbejdet med undergrundsbanen startede, rev man stationsbygningen ned, og i stedet opførtes det nuværende Majorstuhuset i 1930 efter tegninger af Kristofer Lange.

Udformning

Majorstuen Station er i øst forbundet med Fellestunnelen og i vest med Sognsvannsbanen (længere ude forbundet med T-baneringen), Holmenkollbanen og Røabanen (længere ude forbundet med Kolsåsbanen).

Stationen har tre perroner. De to hovedperroner ligger på hver sin side af dobbeltsporet fra tunnelen. På den anden side af perronen for vestgående tog er der en tredje perron for tog, der ender på Majorstuen. Den bruges dog kun af få tog, typisk tidligt om morgenen eller sent om aftenen, og kan kun bruges af tog med to vogne. Fra 2002 til 2004 var Majorstuen endestation for tog på Holmenkollbanen, og togene endte da ved denne perron. På perronen for vestgående tog er der også en Narvesen-kiosk, den eneste kiosk på T-banen indenfor det område, hvor man skal have billet.

Foran Majorstuhuset ligger der en endestation for tre sporvognslinjer. Desuden har flere buslinjer endestation eller stoppested ved stationen.

Der har længe været forslag fremme om at flytte stationen ned under jorden og længere mod øst, dvs. nærmere den nedlagte Valkyrie plass Station. Den primære begrundelse er, at det vil forenkle skift til tog og bus og gøre det mere trygt end nu, hvor området er præget af meget trafik. En ombygning ventes at koste 2,3 mia. NOK.[3]

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Ruter.no - Nye Majorstuen stasjon (2015)
  2. ^ T-banestasjonene i vest Arkiveret 8. august 2007 hos Wayback Machine, Oslo Sporveier. Sidst kontrolleret 3. juli 2007.
  3. ^ [1] (Webside ikke længere tilgængelig), [2] (Webside ikke længere tilgængelig).

Koordinater: 59°55′47″N 10°42′53″Ø / 59.9297°N 10.7147°Ø / 59.9297; 10.7147

Medier brugt på denne side

Oslo Metro 1 2016.svg
Forfatter/Opretter: BjørnN, Licens: CC BY-SA 4.0
Linjenummer Oslo T-bane
Oslo Metro 2 2016.svg
Forfatter/Opretter: BjørnN, Licens: CC BY-SA 4.0
Linjenummer Oslo T-bane
Oslo Metro 3 2016.svg
Forfatter/Opretter: BjørnN, Licens: CC BY-SA 4.0
Linjenummer Oslo T-bane
Oslo Metro 4 2016.svg
Forfatter/Opretter: BjørnN, Licens: CC BY-SA 4.0
Linjenummer Oslo T-bane
Oslo Metro 5 2016.svg
Forfatter/Opretter: BjørnN, Licens: CC BY-SA 4.0
Linjenummer Oslo T-bane
Majorstuen stasjon with 2 MX3000.jpg
Forfatter/Opretter: Thierry Gschwind, Licens: CC BY 3.0
Two MX3000 subway trains at Majorstuen