Mai Brostrøm
Mai Brostrøm (født 17. februar 1958)[1] er en dansk skuespiller og manuskriptforfatter.
Mai Brostrøm arbejdede som instruktørassistent, skuespiller, lystekniker og scenearbejder på Caféteatret fra 1977-1983.[2] Hun blev efterfølgende uddannet fra Odense Teaters Elevskole i 1986. Derefter blev hun ansat på Odense Teater, men rykkede i 1990 tilbage til København, hvor hun fik roller på blandt andet Folketeatret og Caféteatret.[2]
Hun blev i 1996 uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og blev i 2003 gift med manuskriptforfatter Peter Thorsboe. De to har sammen blandt andet stået bag manuskripterne til DR's Emmy-prisbelønnede successerier Rejseholdet, Ørnen og Livvagterne.[2]
Tidligere var Mai Brostrøm gift med komponist Holger Laumann, med hvem hun blandt andet har sønnen Oliver Brostrøm Laumann der har medvirket i såvel Rejseholdet som Ørnen. Datteren Nina Brostrøm Laumann har medvirket i Ørnen.
I 2021 modtog hun Danske Dramatikeres Hæderspris.
Filmografi
Som medvirkende
- 1981: Nattens engel
- 1987: Een gang strømer... (tv-serie)
- 2000: Rejseholdet (tv-serie)
Som manuskriptforfatter
- 1999: Tut & Tone
- 2000: Rejseholdet (tv-serie)
- 2001: Se mig nu
- 2004: Ørnen (tv-serie)
- 2008: Livvagterne (tv-serie)
- 2015: Mord uden grænser (tv-serie)
- 2015: Modus (tv-serie)
- 2023: Oxen (tv-serie)
Referencer
- ^ "Mor til både »Ørnen« og »Rejseholdet«". Randers Amtsavis. 15. februar 2008. Hentet 3. maj 2024.
- ^ a b c Mai Brostrøm på danskefilm.dk
Eksterne henvisninger
- Mai Brostrøm på Internet Movie Database (engelsk)
- Mai Brostrøm på Filmdatabasen
- Mai Brostrøm på danskefilm.dk
- Mai Brostrøm på danskfilmogtv.dk
- Mai Brostrøm på The Movie Database (engelsk)