Maharaja
Del af en serie om |
Kongelige og fyrstelige titler |
---|
Titler som regent |
Kejser,Kejserinde Tsar,Tsarina |
Konge,Dronning Maharaja,Maharani Sultan,Sultana |
Ærkehertug,Ærkehertuginde |
Storfyrste,Storfyrstinde Storhertug,Storhertuginde |
Hertug,Hertuginde |
Fyrste,Fyrstinde Knjaz,Knjagina |
Markgreve,Markgrevinde Landgreve,Landgrevinde Pfalzgreve,Pfalzgrevinde |
Rigsgreve,Rigsgrevinde |
Titler som tronarving |
Tsesarevitj,Tsesarevna Kronprins,Kronprinsesse Arvestorhertug,Arvestorhertuginde Arveprins,Arveprinsesse |
Titler som ikke-regerende kongelige og fyrstelige |
Prins,Prinsesse Infant,Infantinde Junker |
Maharaja (også skrevet maharajah) er en indisk fyrstetitel. Ordet kommer fra hindi og er sammensat af maha, som betyder stor, og rajah, som betyder fyrste eller konge. Titlerne maharana, maharao og maharaol er varianter med samme betydning som maharaja. Den tilsvarende titel for kvindelige regerende fyrster er maharani. Samme titel benyttes om en maharajas ægtefælle.
Titlen maharaja blev benyttet om fyrster som regerede de mange fyrstestater, som fandtes i Indien i tiden før selvstændigheden i 1947. De fleste af de omkring 600 fyrster bar titlen maharaja eller raja. Titlen blev kun anvendt i de tilfælde fyrsten var hindu. Muslimske herskere kunne blandt andet bære titlen nawab.
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Heralder, based on Katepanomegas, Licens: CC BY-SA 4.0
Heraldic Imperial Crown with a Gules (red) mitre, the most precise design.
Sayajirao III Gaekwad, Maharaja of Borada, 1919.