Magtudredningen
Denne artikel handler om Danmarks første magtudredning fra 2003. For den anden magtudredning gennemført i 2020'erne, se Magtudredningen 2.0
Magtudredningen var Danmarks første magtudredning. Sat i gang på foranledning af Folketinget havde forskningsprojektet til formål "at belyse folkestyrets funktion i bred forstand, herunder organisationers, bevægelsers og økonomiske magtstrukturers indflydelse i samfundet samt internationaliseringens konsekvenser for gennemsigtighed og synliggørelse af beslutninger, indflydelse og magt i samfundslivet".[1] Lise Togeby, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, var leder af projektet.[2]
I 1994 nedsatte Folketinget et særligt udvalg "vedrørende en analyse af demokrati og magt i Danmark". Udvalget afgav en beretning i foråret 1997, hvor et flertal af udvalgets medlemmer foreslog at igangsætte en dansk magtudredning.[1]
Magtudredningens slutrapport Magt og demokrati i Danmark: Hovedresultater fra Magtudredningen udkom 30. oktober 2003.[3]
Magtudredningen blev hårdt kritiseret for at være systemtro og konfliktsky samt at udelade behandling af økonomisk magt m.m.[4]
Henvisninger
- ^ a b "Magtudredningen - En analyse af demokrati og magt i Danmark". Institut for Statskundskab. Aarhus Universitet. Arkiveret fra originalen 26. august 2021. Hentet 26. august 2021.
- ^ "Forskningsledelsen". Magtudredningen. Hentet 26. august 2021.
- ^ Togeby, Lise; Andersen, Jørgen Goul; Christiansen, Peter Munk; Jørgensen, Torben Beck; Vallgårda, Signild (2003). Magt og demokrati i Danmark : Hovedresultater fra Magtudredningen (pdf). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag (udgivet 30. oktober 2003). ISBN 87-7934-804-1. Hentet 26. august 2021. Wikidata Q58944526.
- ^ magt.dk - kritik af Magtudredningen (antologi, red. Jørgen Øllgaard og Mogens Ove Madsen, Frydenlund 2004 - se kritikafmagt.dk ).