Magnus Eriksson af Sverige

Magnus Eriksson af Sverige

Magnus Eriksson (cropped).jpg

Personlig information
Født1316 Rediger på Wikidata
Norge Rediger på Wikidata
Død1. december 1374 Rediger på Wikidata
Bømlo Rediger på Wikidata
DødsårsagDrukning Rediger på Wikidata
GravstedVarnhems Kloster Rediger på Wikidata
FarErik Magnusson af Södermanland Rediger på Wikidata
MorIngebjørg Håkonsdatter Rediger på Wikidata
SøskendeEufemia Eriksdatter af Sverige Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBlanche af Namur (fra 1335) Rediger på Wikidata
BørnHåkon 6. af Norge,
Erik Magnusson af Sverige Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Magnus Erikssons domssegl

Magnus Eriksson Smek (1316- 1. december 1374) Svensk/norsk/skånelandsk konge. Tilnavnet "Smek" fik han af den hellige Birgitta, som beskrev ham som homoseksuel. Da han var kun tre år gammel blev han valgt til konge af Norge og Sverige. I 1332 døde Christoffer 2., Valdemar Atterdags far, som "konge uden land", efter at han havde pantsat Danmark stykke for stykke, og den nu myndige kong Magnus benyttede sig af naboens nødsituation og udkøbte pantet i Skånelandene med 34.000 mark sølv (6 432 kg) og lod sig hylde som konge af Skånelandene. Samtidig begyndte Valdemar Atterdag at befri og samle det pantsatte og splittede Danmark, hvoraf Skånelandene var en vigtig del. Ved freden i Varbjerg 1343 måtte Valdemar anerkende kong Magnus besiddelse af Skånelandene. Magnus var dog ikke i stand til at holde fast på Skånelandene, da han i 1357 måtte anerkende sin søn Erik som konge af Skåne og en række andre dele af det svenske rige. Sønnen Erik døde dog i 1359, men i 1360 lykkedes det Valdemar efter intrigespil og med våbenmagt at få tilbageleveret de tabte landsdele til Danmark. Derefter gik det hurtigt ned ad bakke med kong Magnus. I 1364 blev han fordrevet fra Sverige, men han kom tilbage og gjorde et forsøg på at generobre riget. Det mislykkedes imidlertid, og i perioden 1365-71 sad han i fængsel i Stockholm. Han døde 1374 i Norge efter et skibbrud. Man ved ikke, hvor han blev begravet.

Magnus Eriksson var far til Håkon 6. af Norge, Erik Magnusson af Sverige samt et antal døtre.

Galleri

Familie

Magnus Eriksson af Sveriges anetavle i tre generationer
PIIIIII

Proband:
Magnus Eriksson af Sverige

Far:
Hertug Erik Magnusson

Farfar:
Magnus Ladelås
Farfars far:
Birger Jarl
Farfars mor:
Ingeborg Eriksdatter
Farmor:
Helvig af Holsten
Farmors far:
Gerhard 1. af Holsten
Farmors mor:
Elisabeth af Mecklenburg
Mor:
Ingeborg Håkonsdatter
Morfar:
Håkon 5. Magnusson
Morfars far:
Magnus Lagabøter
Morfars mor:
Ingeborg af Danmark
Mormor:
Eufemia af Rügen
Mormors far:
Wizlaw 2. af Rügen
Mormors mor:
Agnes af Braunschweig
Foregående:Konge i Norge
13191355
Efterfølgende:
Håkon 5. Magnusson
12991319
Håkon 6. 13431380
Foregående:Konge af Sverige
13191364
Medregent
Håkan Magnusson
1362-1364
Modregent
Erik Magnusson
13561359
Efterfølgende:
Birger Magnusson
12901318
Albrecht af Mecklenburg
13641389
Foregående:Konge af Skånelandene
13321356/57
Efterfølgende:
Christoffer 2.
13291332
(som konge af Danmark)
Erik Magnusson
1356/571359
Foregående:Konge af Skånelandene
13591360
Efterfølgende:
Erik Magnusson
1356/571359
Valdemar Atterdag
13601375
(som konge af Danmark)

Medier brugt på denne side

Great coat of arms of Sweden.svg
Great coat of arms of Sweden
National Coat of arms of Denmark no crown.svg
Forfatter/Opretter: User:Galico; User:Derfel73, Licens: CC BY-SA 3.0
National coat of arms of Denmark, without the crown.
National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Magnus Eriksson (cropped).jpg
King Magnus Eriksson IV of Sweden, VII of Norway, on the title page of his Swedish national law (Magnus Erikssons landslag)
Danmarks kongeløse tid.png
Forfatter/Opretter: Vesconte2, Licens: CC BY-SA 4.0
Den kongeløse tid i Danmark; kilde: Sønderjyllands historie, bind 1, Aabenraa 2008