Magnus Brostrup Landstad
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (december 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Magnus Brostrup Landstad | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 7. oktober 1802  Måsøy, Norge |
| Død | 8. oktober 1880 (78 år) Christiania, Norge |
| Gravsted | Vår Frelsers gravlund |
| Nationalitet |  Norsk |
| Far | Hans Landstad |
| Familie | Magnus Brostrup Landstad, Hans Peter Schnitler Krag (mandlig efterkommer af en forfaders søskende) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Salmedigter, musikolog, folkemindesamler, komponist, præst, digter, samler af eventyr, folkevisesamler |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Sankt Olavs Orden |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Magnus Brostrup Landstad (født 7. oktober 1802 på Maasø præstegård ved Nordkap, død 8. oktober 1880 i Kristiania) var en norsk digter og folkevisesamler.
Ni år gammel fulgte han sin far − en bondesøn fra Trøndelagen − syd over til Vinje præstegård øverst i Telemarken og derfra otte år senere til Seljord. 20 år efter blev Landstad, som først en tid var præst i nabokaldet Hviteseid, sin faders efterfølger i Seljord, hvor han forblev til foråret 1849. I en menneskealder var Landstad således knyttet til Telemarken, og det netop i de år, hvor romantikken havde vækket sansen for folkepoesi. I Telemarken levede de gamle viser endnu på folkets læber, og Landstad følte sig kaldet til at "redde det gamle Familiesmykke ud af det brændende Hus". Udbyttet af hans samlerflid forelå 1848 færdigt i en samling af ca. 130 folkeviser, der udkom 1853, ledsaget L.M. Lindemanns melodier.
Norske Folkeviser blev en begivenhed i norsk litteratur og udgør en af kilderne til studiet af norsk folkepoesi; selv om Landstad manglede forudsætninger for en fuldt videnskabelig redaktion − han beklager i forordet, at han ikke havde kunnet drage nytte af Ivar Aasens værker om norsk folkesprog, der først udkom, efter at samlingen var endelig bearbejdet − havde han dog den sjældne fordel selv at have en poetisk åre, som han havde benyttet sig af i sin ungdom. Beskæftigelsen med den gamle folkepoesi lagde efterhånden en norsk klangbund i Landstads vers; men lige så lidt som Welhaven og Jørgen Moe var han i stand til at frigøre sig fra samtidens dominerende danske mønstere.
Selv da harmen over telebøndernes respektløse nedrivning af deres stavkirker inspirerede ham til balladen "Neslands Kirke", var han ikke i stand til at holde danske og norske kæmpevisemotiver ude fra hinanden. Så meget undskyldeligere er dette, som Landstad samtidig var optaget med studiet af noget så dansk som Kingos og Brorsons salmer. Fra begyndelsen havde han øvet sig i salmedigtning, især gennem oversættelser fra tysk af gammellutherske kirkesange; at han også selv havde den rigtige 'tone i brystet' vidner hans "Hjertesuk til hver Dag i Ugen" om; den er siden 1841 er udkommet i syv oplag.
Det bragte kirkeledelsens øjne til at vende sig imod Landstad som den rette mand til at tage det op med den fremragende grundtvigianer Wexels, da denne i 1840’erne agtede at skabe de norske menigheder en til den nyvakte religiøsitet svarende afløser af det rationalistiske salmeværk fra Guldbergtiden. Den første kaldelse havde Landstad veget tilbage for; men da han var blevet forflyttet til Fredrikshald og fik løfte om en hjælpepræst i dette embede, turde han ikke undslå sig, og 1852 fik han kongelig bemyndigelse til at udarbejde en norsk kirkesalmebog.
Den første frugt af arbejdet blev hans 1855 udgivne oversættelse af "Luthers aandelige Sange". 1861 havde han sit "Udkast" til det hele salmeværk færdigt. Den lange beskæftigelse såvel med folkeviserne som med de ældre salmers originaltekster havde ofte efterladt et præg af folkelig enfold, der virkede stødende på samtiden. Landstad mødte imidlertid kritikken med et kraftigt forsvar, og efter en omhyggelig revision ved offentligt opnævnte gejstlige og litterære skønsmænd blev Landstads Kirkesalmebog 1869 autoriseret til brug ved gudstjenesten. Det var den vigtigste salmebog for Den norske kirke i perioden 1870-1926.
Af dens vel 600 salmer er ca. 50 af Landstad selv, deriblandt den gravsangen "Jeg ved mig en Søvn i Jesu Navn". Under arbejdet med salmebogen blev Landstad forflyttet til det rige Sandeherred sogn, hvorfra han 1877 tog afsked. Som tak for hvad han havde skænket sit land i folkeviserne og salmebogen, bevilgede Stortinget ham "en højere Pension, end nogen Præst hidtil vides at have opnået". Efter at være flyttet ind til hovedstaden udgav han året før sin død et udvalg af sine "Sange og Digte" (1879).
|
Kilde
- Landstad, Magnus Brostrup i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)
Folkemindesamling
Landstad efterlod omkring 30.000 håndskrevne sider med blandt andet indsamlede opskrifter, skikke, folkesange og sagn. Omkring 4500 sider af materialet er blevet offentliggjort. Gennem dette arbejde reddede han en meget folkelig poesi. Han gik også ind for beskyttelse af materielle kulturminder.[1]
Referencer
- ^ Baklid, Herleik: "Magnus Brostrup Landstad. Kva ville han med livet?" i Dag og Tid, 28. marts 2014.
Publikationer
- Norske Folkeviser, 1852/1853 (Google Books).
- Martin Luthers Aandelige Sange oversatte og paa ny omarbeidede samt 25 Salmer fra det 16de og 17de Aarhundrede ordnede af M. B. Landstad. De hertil hørende oprindelige Melodier rytmisk fremstillede og 4stemmigt harmoniserede samt ledsagede med Anmærkninger af Ludv. M. Lindeman, Christiania. 1859.
- Landstads kirkesalmebog, 1869. Påbegynt 1852. (no) − Vigtigste salmebog for Den norske kirke i perioden 1870-1926.
- Sange og Digte, Christiania 1879.
Litteratur
- Sjøormen. Ny illustreret Tidende (no). Nr. 20. Kristiania, 18. maj 1879, s. 153-154.
Eksterne henvisninger
- Magnus Landstad i Norsk biografisk leksikon af Olav Solberg på Snl.no.
- Om Landstad i Illustreret norsk literaturhistorie, 1896
- Opslagsordet «Landstad, Magnus Brostrup» i Nordisk familjebok fra 1911 (på svensk)]
- Nasjonalbiblioteket − Digitalt indhold fra Nb.no
- Udstilling om Landstad, Karin Helene Hognestad, UBiT.
- Landstads kirkesalmebog (norsk) − Norske salmebøger, oversigt
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Forfatter/Opretter:
The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.
Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPLThis image is combined from the following two images.
Forfatter/Opretter: Magnus Brostrup Landstad, Licens: CC0
First stanza in the hymn "Mit Fried und Freud ich fahr dahin", translated into Norwegian by M.B. Landstad (1855) and published in the Kirkesalmebog (1869).
.jpg)
Forfatter/Opretter: Municipal Archives of Trondheim, Licens: CC BY 2.0
Format: Litografi (etter maleri av C. Olsen) Utgivelsesår / Published: 1913 (Vore Høvdinger 20) Utgiver / Publisher: F. Bruns Bokhandels Forlag, Trondhjem
Wikipedia: <a href="http://no.wikipedia.org/wiki/Magnus_Brostrup_Landstad" rel="nofollow">Magnus Brostrup Landstad</a> (1802 - 1880)
Salmonsens konversationsleksikon: <a href="https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0400.html" rel="nofollow">Magnus Brostrup Landstad</a> (1802 - 1880)
Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Ila skole, Va - F9408
Fra Salmonsens konversationsleksikon:
Landstad, Magnus Brostrup, norsk Digter og Folkevisesamler, f. 7. Oktbr 1802 paa Maasø Præstegaard ved Nordkap, d. i Kria 8. Oktbr 1880. 9 Aar gl fulgte han sin Fader, en Bondesøn fra Trøndelagen, S. over til Vinje Præstegaard øverst i Telemarken og derfra 8 Aar senere til Seljord. 20 Aar efter blev L., som først var Præst i Nabokaldet Hviteseid en Tid, sin Faders Eftermand i Seljord, hvor han forblev til Foraaret 1849. I en Mandsalder var L. saaledes knyttet inderlig til Telemarken, og det netop i hine Aar, da Romantikken havde vækket Sansen for Folkepoesi; i Telemarken levede de gl. Viser endnu paa Folkets Læber, og L. følte sig kaldet til at »redde det gamle Familiesmykke ud af det brændende Hus«.
Udbyttet af hans skønsomme Samlerflid forelaa 1848 færdigt i en Samling af c. 130 Folkeviser, der udkom 1853, ledsaget af de ved L. M. Lindemann optegnede Melodier. Dette svære Bind »Norske Folkeviser« blev en følgerig Begivenhed i norsk Litteratur og udgør fremdeles Hovedkilden til Studiet af norsk Folkepoesi; selv om det skortede L. adskilligt paa Forudsætninger for en fuldt videnskabelig Redaktion — han beklager i Forordet, at han ikke havde kunnet drage Nytte af Ivar Aasen’s Værker om Norsk Folkesprog, der først udkom, efter at Samlingen var endelig bearbejdet — havde han dog den sjældne Fordel selv at eje en poetisk Aare, som han fra Ungdommen af jævnlig havde givet Anledning til at flyde. Beskæftigelsen med den gl. Folkepoesi lagde efterhaanden en norsk Malmklang i L.’s Vers; men lige saa lidet som Welhaven og Jørgen Moe mægtede han at frigøre sig fra Samtidens dominerende danske Mønstere. Selv da Harmen over Telebøndernes pietetsløse Nedrivning af deres ærværdige Stavkirker inspirerede ham til Balladen »Neslands Kirke«, var han ikke i Stand til at holde danske og norske Kæmpevisemotiver ud fra hverandre. Saa meget undskyldeligere er dette, som L. samtidig var optagen med Studium af noget saa dansk som Kingo’s og Brorson’s Salmer.
Fra første Færd af havde den fromme Teolog øvet sig flittig i Salmedigtning, væsentlig gennem Overs. fra Tysk af gammel-lutherske Kirkesange; at han ogsaa selv ejede den rigtige Tone i Brystet, derom vidner hans »Hjertesuk til hver Dag i Ugen«, som siden 1841 er udkommet i 7 Opl. Dette bragte Kirkeledelsens Øjne til at vende sig imod L. som just den rette Mand til at tage det op med den fremragende Grundtvigianer Wexels, da denne i 1840’erne agtede at skabe de norske Menigheder en til den nyvakte Religiøsitet svarende Afløser af det rationalistiske Salmeværk fra Guldbergs-Tiden. Den første Kaldelse havde L. veget tilbage for; men da han var blevet forflyttet til Fredrikshald og fik Løfte om en Hjælpepræst i dette Embede, turde han ikke undslaa sig, og 1852 fik han kgl. Bemyndigelse til at udarbejde en norsk Kirkesalmebog. Den første Frugt af Arbejdet blev hans 1855 udgivne Overs. af »Luthers aandelige Sange«. 1861 havde han sit »Udkast« til det hele Salmeværk færdigt. Den lange Syslen saavel med Folkeviserne som med de ældre Salmers Originaltekster havde hyppig efterladt et Præg af folkelig Enfold, der virkede stødende paa Samtiden; L. mødte imidlertid Kritikken med et kraftigt Forsvar, og efter en omhyggelig Revision ved offentligt opnævnte gejstlige og litterære Skønsmænd blev L.’s »Kirkesalmebog« 1869 autoriseret til Brug ved Gudstjenesten. For nærværende er denne Salmebog indført i de fleste norske Menigheder. Af dens vel 600 Salmer er c. 50 forfattede af L. selv, deriblandt den skønne Gravsang »Jeg ved mig en Søvn i Jesu Navn«. Under Arbejdet med Salmebogen blev L. forflyttet til det rige Sandeherred Sogn, hvorfra han 1877 tog Afsked; til Tak for, hvad han havde skænket sit Land i Folkeviserne og Salmebogen, bevilgede Stortinget ham »en højere Pension, end nogen Præst hidtil vides at have opnaaet«. Efter at være flyttet ind til Hovedstaden udgav han Aaret før sin Død et Udvalg af sine »Sange og Digte« (1879). (Litt.: H. Jæger, »Ill. norsk Litteraturhistorie«, II, 466 ff.; J. N. Skaar, »Norsk Salmehistorie«, II, 607 ff.; Biografier af R. Berge [1920]; O. T. Moe [1920]; H. Nielsen [1921]).
(C. Br.). E. S-n.
Folkeminnesamleren Magnus Brostrup Landstads grav på Vår Frelsers gravlund.
Forfatter/Opretter: Nasjonalbiblioteket from Norway, Licens: No restrictions
Beskrivelse / Description: Dikt skrevet av Magnus Brostrup Landstad (1802-1880). Dato / Date: ukjent / unknown Kunstner / Artist: Thorolf Holmboe (1866-1935) Utgiver / Publisher: Norske kvinners sanitetsforening (NKS) Digital kopi av original / Digital copy of original: Trykt postkort, farge Eier / Owner Institution: Nasjonalbiblioteket / National Library of Norway Lenke / Link: www.nb.no Bildesignatur / Image Number: blds_09270
Smørblomst
Solen farvet dit bægerblad,
strødde dig utover engen glad.
Blinker du der som guld mot hvert øie,
speiler den glans du fik av det hele.
Smørblomst, smørblomst, smil til hvert sind,
læg al din lysende mildhet derind.
Bliv du det skinnende bud til hvert hjerte
Forfatter/Opretter: Bohuslen, Licens: CC BY-SA 3.0 no
in the Norwegian Directorate for Cultural Heritage database.
Forfatter/Opretter: Bohuslen, Licens: CC BY-SA 3.0 no
in the Norwegian Directorate for Cultural Heritage database.