Magnús Jónsson í Vigur

Magnús Jónsson í Vigur
Født17. september 1637
Død23. marts 1702 (64 år)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Magnús Jónsson í Vigur (født 17. september 1637 i Vatnsfjörður i Vatnsfjarðarsveit i Vestfjordene, død 23. marts 1702 i Vigur) var en velhavende islandsk godsejer. Han er bedst kendt for sin samling af håndskrifter og interesse for både den islandske og udenlandske litteratur.[1] Magnús er ofte nævnt som Magnús í Vigur, fordi hans primære opholdssted i løbet af hans levetid var på en gård på øen Vigur i Vestfjordene. Han kaldes også Magnús digri (den tykke).[2]

Hans forældre var Jón Arason (1606–1673), en luthersk præst som blev uddannet i København, og Hólmfríður Sigurðardóttir (1617–1692). Magnús havde fire søstre – Helga (1638–1718), Ragnheiður den ældste (f. 1639), Ragnheiður den yngre (1646–1715) og Anna (1650–1722) – og fire brødre – Guðbrandur (1641–1690), Sigurður (1643–1730), Oddur (1648–1711) og Ari (1657–1698).[3]

Uddannelse

Magnús gik i den latinske skole på Skálholt fra 1652 til 1653, men det gjorde han ikke længe nok til at fuldføre sine studier. Hans evner i latin og andre sprog som for eksempel dansk og tysk kan ses i hans bibliotek af tekster, som indeholder blandt andet oversættelser fra disse sprog, nogle af hvilke han skulle selv have lavet.[4]

Håndskriftsamling

Magnús samlede et omfattende bibliotek af islandske og europæiske tekster, inklusiv middelalderlige fortællinger, sagaer af alle litterære genrer, afskrifter af trykte tekster om geografi og etnografi, samt familiemedlemmers digte.[5]

Håndskrifterne der er forbundet med Magnús Jónsson í Vigur er vigtige, fordi teksterne, der er bevaret i dem, menes at repræsentere et øjebliksbillede af den litteratur, der fandtes i 1600-tallets Island. Håndskrifterne giver også indblik i landets tidlige moderne litterære landskab og hvordan håndskrifterne blev fremstillet. Det er blevet sagt om blot ét af disse håndskrifter (AM 148 8vo, den berømte poesibog Kvæðabók úr Vigur), at det "viser i tværsnit den slags poesi, både gammel og ny, som menes at være mest aktuel i Island i slutningen af 1600-tallet".[6]

Referencer

  1. ^ Jón Helgason, ed., Kvæðabók úr Vigur, 2 vols, Íslenzk rit síðari alda, 2 (København: Hið íslenzka fræðafélag, 1955); Peter Springborg, ‘Antiqvæ historiæ lepores – om renæssancen i den islandske håndskriftproduktion i 1600-tallet’, Gardar, 8 (1977), 53–89.
  2. ^ Páll Eggert Ólason, Íslenskar æviskrár: Frá landnámstímum til ársloka 1940, 6 vols (Reykjavík: Hið Íslenzka Bókmenntafélag, 1948–76), III (1950): 433.
  3. ^ Páll Eggert Ólason, Íslenskar æviskrár: Frá landnámstímum til ársloka 1940, 6 vols (Reykjavík: Hið Íslenzka Bókmenntafélag, 1948–76), III (1950): 41–42, 433–34.
  4. ^ Seelow, Hubert, Die isländischen Übersetztungen der deutschen Volksbücher: Handschriftenstudien zur Rezeption und Überlieferung ausländischer unterhaltender Literatur in Island in der Zeit zwischen Reformation und Aufkläring (Reykjavík: Stofnun Árna Magnússonar, 1989), pp. 260–66; Páll Eggert Ólason, Íslenskar æviskrár: Frá landnámstímum til ársloka 1940, 6 vols (Reykjavík: Hið Íslenzka Bókmenntafélag, 1948–76), III (1950): 433.
  5. ^ Jón Helgason, ed., Kvæðabók úr Vigur, 2 vols, Íslenzk rit síðari alda, 2 (København: Hið íslenzka fræðafélag, 1955); Jóhann Gunnar Ólafsson, 'Magnús Jónsson í Vigur', Skírnir, 130 (1956), 107-26 (pp. 113–26).
  6. ^ Jón Helgason, ed., Kvæðabók úr Vigur, 2 vols, Íslenzk rit síðari alda, 2 (København: Hið íslenzka fræðafélag, 1955), II: 15.
Autoritetsdata